Dommernes bok 19:28

Original Norsk Bibel 1866

Da sagde han til hende: Staa op og lad os vandre, men Ingen svarede; da tog han hende op paa Asenet, og Manden gjorde, sig rede og gik til sit Sted.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Dom 20:5 : 5 Og de Mænd i Gibea stode op imod mig og omringede mig i Huset om Natten; de tænkte at ihjelslaae mig, og de have krænket min Medhustru, saa at hun er død.
  • 1 Kong 18:29 : 29 Og det skede, der Middagen var gaaen forbi, at de propheterede, indtil man skulde offre Madofferet; og der var ingen Røst, og Ingen, som svarede, og ingen Agtsomhed.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Dom 19:21-27
    7 vers
    83%

    21 Og han førte ham ind i sit Huus og gav Asenerne Foder; og de toede deres Fødder, og de aade og drak.

    22 Der de nu gjorde deres Hjerter tilgode, see, da omringede Mændene af Staden, Mænd, (som vare) Belials Børn, Huset og bankede paa Døren; og de sagde til den gamle Mand, (som var) Husets Herre, sigende: Før den Mand ud, som kom i dit Huus, at vi kunne kjende ham.

    23 Men den Mand, som var Husets Herre, gik ud til dem og sagde til dem: Ikke saa, mine Brødre! Kjære, gjører ikke Ondt, efterat denne Mand er kommen i mit Huus, saa gjører ikke denne Daarlighed.

    24 See, (her er) min Datter, (som er) Jomfru, og hans Medhustru, Kjære, dem vil jeg udføre, og dem maae I krænke, og gjøre ved dem, hvad som godt er for eders Øine; men gjører ikke denne daarlige Gjerning mod denne Mand.

    25 Men Mændene vilde ikke høre ham; da tog Manden fat paa sin Medhustru og førte (hende) ud til dem udenfor; og de kjendte hende og handlede skjændeligen med hende den ganske Nat indtil om Morgenen, men der Morgenrøden gik op, lode de hende fare.

    26 Da kom Qvinden, der Morgenen frembrød, og hun faldt ned for den Mands Huses Dør, hvor hendes Herre var inde, indtil det blev lyst.

    27 Og der hendes Herre stod op om Morgenen og oplod Dørene paa Huset, og gik ud at vandre sin Vei, see, da var Qvinden, hans Medhustru, falden for Døren af Huset, og hendes Hænder (laae) paa Dørtærskelen.

  • Dom 19:7-15
    9 vers
    83%

    7 Og Manden stod op for at gaae, og hans Svoger nødte ham, og han vendte tilbage og blev der om Natten.

    8 Og han stod aarle op om Morgenen paa den femte Dag for at gaae, da sagde den unge Qvindes Fader: Kjære, vederqvæg dit Hjerte; og de tøvede, indtil Dagen hældede; og de aade begge.

    9 Og Manden stod op for at gaae, han og hans Medhustru og hans Dreng; men hans Svoger, den unge Qvindes Fader, sagde til ham: See, Kjære, Dagen tager af, og det bliver Aften, Kjære, bliver Natten over; see, Dagen er ad Ende, bliv her inat og lad dit Hjerte være vel (tilmode), saa kunne I imorgen staae aarle op for (at gaae) eders Vei, og du kan gaae til dit Paulun.

    10 Men Manden vilde ikke blive om Natten, men gjorde sig rede og gik bort, og kom til tvært over for Jebus, det er Jerusalem; og et Par sadlede Asener vare med ham, og hans Medhustru var med ham.

    11 Disse (kom) ved Jebus, og Dagen hældede saare; og Drengen sagde til sin Herre: Kjære, kom og lad os vige (af Veien) hen til denne Jebusiternes Stad, og blive i den inat.

    12 Da sagde hans Herre til ham: Vi ville ikke vige (af Veien) hen til en fremmed Stad, som ikke er af Israels Børn, men vi ville gaae over indtil Gibea.

    13 Og han sagde til sin Dreng: Gak, at vi kunne komme nær til et af Stæderne; og vi ville blive inat udi Gibea eller i Rama.

    14 Og de gik over og vandrede, og Solen gik ned for dem, (der de vare nær) ved Gibea, som hører Benjamin til.

    15 Og de vege (af Veien) derhen, at komme for at blive Natten over i Gibea; og der han kom ind, da satte han sig paa Gaden i Staden, thi der var Ingen, som annammede dem til Huus, at (lade dem) blive hos (sig) om Natten.

  • Dom 19:1-3
    3 vers
    80%

    1 Og det skede i de samme Dage, da der var ingen Konge i Israel, at der var en levitisk Mand, som var fremmed ved Ephraims Bjergs Sider, og havde taget sig en Medhustru til Hustru af Bethlehem i Juda.

    2 Og der hans Medhustru havde bedrevet Hor hos ham, da gik hun fra ham til sin Faders Huus, til Bethlehem i Juda; og hun blev der fire Maaneders Tid.

    3 Og hendes Mand gjorde sig rede og gik efter hende, at han vilde tale kjærligen med hende for at føre hende tilbage, og han havde sin Dreng og et Par Asener med sig; og hun førte ham ind i sin Faders Huus, og der den unge Qvindes Fader saae ham, da blev han glad (og gik) imod ham.

  • Dom 19:29-30
    2 vers
    79%

    29 Og der han kom til sit Huus, da tog han en Kniv, og tog fat paa sin Medhustru og huggede hende ved hendes Been i tolv Stykker; og han sendte hende i alt Israels Landemærke.

    30 Og det skede, hver den, som det saae, han sagde: Saadant er ikke skeet eller seet fra den Dag, Israels Børn droge op af Ægypti Land, indtil denne Dag; tager dette til Hjerte, giver Raad og siger frem.

  • 2 Kong 4:24
    75%

    24 Og hun sadlede Aseninden og sagde til sin Dreng: Led (den) og gaae fort, ophold mig ikke fra at ride fort, uden jeg siger dig til.

  • Dom 20:4-6
    3 vers
    73%

    4 Da svarede den levitiske Mand, den Qvindes Mand, som var ihjelslagen, og sagde: Jeg og min Medhustru kom til Gibea, som hører Benjamin til, for at blive der om Natten.

    5 Og de Mænd i Gibea stode op imod mig og omringede mig i Huset om Natten; de tænkte at ihjelslaae mig, og de have krænket min Medhustru, saa at hun er død.

    6 Da tog jeg fat paa min Medhustru, og huggede hende istykker, og sendte hende til alt Israels Arvs Land; thi de have gjort en Skjændsel og en Daarlighed i Israel.

  • Dom 11:38
    72%

    38 Og han sagde: Gak hen, og han lod hende fare to Maaneder; da gik hun hen, og hendes Veninder, og græd over sin Jomfrudom paa Bjergene.

  • 4 Mos 22:21
    72%

    21 Da stod Bileam op om Morgenen og sadlede sin Aseninde, og drog med de Moabiters Fyrster.

  • 1 Mos 22:3
    71%

    3 Saa stod Abraham aarle op om Morgenen, og sadlede sit Asen, og tog to af sine Drenge med sig, og Isak, sin Søn; og han kløvede Veden til Brændofferet, og gjorde sig rede, og gik til Stedet, som Gud havde sagt ham.

  • 5 Mos 22:27
    71%

    27 Thi han fandt hende paa Marken, den trolovede Pige raabte, og der var Ingen, som frelste hende.

  • Rut 3:14
    71%

    14 Og hun laae ved hans Fødder indtil Morgenen, og stod op, førend En kunde kjende den Anden; og han sagde: Lad ikke vides, at en Qvinde er kommen i Loen.

  • 1 Mos 24:61
    71%

    61 Saa stod Rebekka op, og hendes Piger, og de satte sig paa Kameler og fore efter Manden, og Svenden annammede Rebekka og foer bort.

  • 1 Mos 38:19
    71%

    19 Saa stod hun op og gik, og lagde sit Slør af sig og førte sig i sine Enkeklæder.

  • Dom 19:5
    70%

    5 Og det skede paa den fjerde Dag, da stode de aarle op om Morgenen, og han gjorde sig rede til at gaae; da sagde den unge Qvindes Fader til sin Svoger: Vederqvæg dit Hjerte med et Stykke Brød, og derefter maae I gaae.

  • 1 Kong 13:27
    70%

    27 Og han talede til sine Sønner og sagde: Sadler mig Asenet; og de sadlede det.

  • 1 Kong 13:13
    70%

    13 Da sagde han til sine Sønner: Sadler mig Asenet; og de sadlede Asenet til ham, og han red derpaa.

  • 2 Kong 4:22
    70%

    22 Og hun kaldte ad sin Mand og sagde: Kjære, send mig en af Drengene og en af Aseninderne, og jeg vil skynde mig hen til den Guds Mand og komme igjen.

  • Jos 15:18
    70%

    18 Og det skede, der hun kom, da tilskyndte hun ham at begjære en Ager af hendes Fader, og hun sprang ned af Asenet; og Caleb sagde til hende: Hvad (fattes) dig?

  • Rut 1:18
    70%

    18 Og der hun saae, at hun havde fast foretaget sig at gaae med hende, da lod hun af at tale til hende (derom).

  • Dom 4:20
    70%

    20 Og han sagde til hende: Staa i Paulunets Dør, og skeer det, at der kommer Nogen og spørger dig og siger: Er her Nogen? da skal du sige: (Her er) Ingen.

  • Dom 1:14
    69%

    14 Og det skede, der hun kom, da tilskyndte hun ham at begjære af hendes Fader en Ager, og hun sprang ned af Asenet; da sagde Caleb til hende: Hvad (fattes) dig?

  • Dom 19:17-18
    2 vers
    69%

    17 Og han opløftede sine Øine og saae den veifarende Mand paa Stadens Gade; da sagde den gamle Mand: Hvor vil du gaae hen, og hvorfra kommer du?

    18 Og han sagde til ham: Vi gaae over fra Bethlehem i Juda indtil Ephraims Bjergs Sider, hvor jeg er fra, og jeg var gaaen til Bethlehem i Juda; men jeg gaaer til Herrens Huus, og der er ingen Mand, som annammer mig til Huus.

  • Luk 19:28
    69%

    28 Og der han havde sagt dette, drog han frem og reiste op til Jerusalem.

  • 1 Sam 25:20
    69%

    20 Og det skede, der hun red paa Asenet og drog ned i Skjul af Bjerget, see, da drog David og hans Mænd ned imod hende; og hun mødte dem.

  • Jos 2:5
    69%

    5 Og det skede, der de vilde lukke Porten, der det var mørkt, da gik Mændene ud; jeg veed ikke, hvor de Mænd gik hen; forfølger dem snart, thi saa skulle I naae dem.

  • 2 Sam 13:14
    69%

    14 Men han vilde ikke høre paa hendes Røst og blev stærkere end hun, og krænkede hende og laae hos hende.

  • 2 Sam 3:16
    69%

    16 Og hendes Mand gik med hende, gik og græd bag hende indtil Bahurim; da sagde Abner til ham: Gak, vend tilbage; og han vendte tilbage.