4 Mosebok 22:21

Original Norsk Bibel 1866

Da stod Bileam op om Morgenen og sadlede sin Aseninde, og drog med de Moabiters Fyrster.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 1:15-16 : 15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti. 16 Thi deres Fødder løbe til det Onde, og de skynde sig til at udøse Blod.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    22Men Guds Vrede optændtes, fordi han drog hen, og Herrens Engel stillede sig i Veien, at imodstaae ham; men han red paa sin Aseninde, og hans tvende Drenge vare med ham.

    23Og Aseninden saae Herrens Engel staae i Veien, og hans dragne Sværd, (som var) i hans Haand, og Aseninden veg af Veien og gik paa Marken; men Bileam slog Aseninden, for at bøie den i Veien (igjen).

  • 84%

    18Og Bileam svarede og sagde til Balaks Tjenere: Dersom Balak vilde give mig sit Huus fuldt af Sølv og Guld, kunde jeg (dog) ikke overtræde Herrens min Guds Ord, til at gjøre Lidet eller Stort.

    19Men bliver dog nu her, ogsaa I, inat, saa vil jeg fornemme, hvad Herren vil ydermere tale med mig.

    20Da kom Gud til Bileam om Natten og sagde til ham: Dersom de Mænd ere komne for at kalde dig, da staa op, gak med dem; men dog, det Ord, som jeg vil tale til dig, det skal du gjøre.

  • 81%

    25Og der Aseninden saae Herrens Engel, da trykkede hun sig til Væggen, og trykkede Bileams Fod til Veggen; og han slog hende end mere.

    26Men Herrens Engel blev ved at gaae forbi; og han stod paa et snevert Sted, der, hvor ingen Vei var at vige til høire eller venstre Side.

    27Og Aseninden saae Herrens Engel, og hun lagde sig ned under Bileam; da optændtes Bileams Vrede, og han slog Aseninden med Kjeppen.

    28Da aabnede Herren Asenindens Mund, og hun sagde til Bileam: Hvad haver jeg gjort dig, at du haver nu slaget mig tre Gange?

    29Og Bileam sagde til Aseninden: Fordi du haver handlet (saa) imod mig; gid jeg havde et Sværd i min Haand, da vilde jeg nu slaae dig ihjel.

    30Da sagde Aseninden til Bileam: Er jeg ikke din Aseninde, som du haver redet paa, siden du blev (min Herre), indtil denne Dag? pleiede jeg nogensinde at gjøre saaledes imod dig? og han sagde: Nei.

    31Da oplod Herren Bileams Øine, at han saae Herrens Engel staaende i Veien, og hans dragne Sværd i hans Haand, og han bøiede sig og kastede sig ned paa sit Ansigt.

    32Og Herrens Engel sagde til ham: Hvorfor haver du slaget din Aseninde nu tre Gange? see, jeg er udgangen at imodstaae (dig), thi denne Vei er forvendt for mig.

    33Og Aseninden saae mig og veg nu tre Gange (af Veien) for mit Ansigt; ellers, dersom hun ikke havde veget (af Veien) for mit Ansigt, da vilde jeg endog saa slaget dig nu ihjel og ladet hende leve.

    34Da sagde Bileam til Herrens Engel: Jeg haver syndet, men jeg vidste ikke, at du stod lige imod mig paa Veien; og nu, dersom det er ondt for dine Øine, vil jeg vende tilbage igjen

    35Og Herrens Engel sagde til Bileam: Drag med Mændene, men aleneste det Ord, som jeg taler til dig, det skal du tale; saa drog Bileam med Balaks Fyrster.

    36Og Balak hørte, at Bileam kom; og han drog ud imod ham til en Stad i Moab, som var ved Arnons Landemærke, som er ved det yderste Landemærke.

  • 81%

    39Saa foer Bileam med Balak, og de kom til Kirjath-Husoth.

    40Og Balak offrede stort Qvæg og smaat Qvæg, og sendte (Bud) efter Bileam og efter de Fyrster, som vare hos ham.

    41Og det skede om Morgenen, da tog Balak Bileam og førte ham op paa Baals Høie; og han saae derfra det Yderste af Folket.

  • 81%

    12Og Gud sagde til Bileam: Du skal ikke gaae med dem; du skal ikke forbande Folket, thi det er velsignet.

    13Da stod Bileam op om Morgenen og sagde til Balaks Fyrster: Gaaer til eders Land; thi Herren vægrer sig ved at tillade mig at gaae med eder.

    14Saa gjorde Moabiternes Fyrster sig rede og kom til Balak; og de sagde: Bileam vægrede sig ved at gaae med os.

  • 25Og Bileam stod op, og gik og vendte tilbage til sit Sted; og Balak gik ogsaa sin Vei.

  • 3Saa stod Abraham aarle op om Morgenen, og sadlede sit Asen, og tog to af sine Drenge med sig, og Isak, sin Søn; og han kløvede Veden til Brændofferet, og gjorde sig rede, og gik til Stedet, som Gud havde sagt ham.

  • 77%

    15Og han sagde til Balak: Stil dig her ved dit Brændoffer, og jeg vil der møde (Herren).

    16Og Herren mødte Bileam og lagde Ord i hans Mund; og han sagde: Vend tilbage til Balak, og saaledes skal du tale.

    17Og han kom til ham, og see, han stod ved sit Brændoffer, og Moabiternes Fyrster med ham; og Balak sagde til ham: Hvad sagde Herren?

    18Og han tog til sit Sprog og sagde: Staa op, Balak, og hør, bøi dit Øre til mig, Zippors Søn!

  • 77%

    7Og de Ældste af Moabiterne gik hen med de Ældste af Midianiterne, og Spaamænds Løn var i deres Haand, og de kom til Bileam, og de sagde Balaks Ord til ham.

    8Og han sagde til dem: Bliver her i denne Nat, saa vil jeg sige eder Ord igjen, ligesom Herren vil sige til mig; saa bleve Moabiternes Fyrster hos Bileam.

    9Og Gud kom til Bileam, og han sagde: Hvo ere de Mænd, som ere hos dig?

    10Og Bileam sagde til Gud: Balak, Zippors Søn, Moabiternes Konge, haver sendt til mig (sigende):

  • 13Da sagde han til sine Sønner: Sadler mig Asenet; og de sadlede Asenet til ham, og han red derpaa.

  • 27Og han talede til sine Sønner og sagde: Sadler mig Asenet; og de sadlede det.

  • 75%

    2Og Balak gjorde, saasom Bileam sagde; og Balak og Bileam offrede en Stud og en Væder paa (hvert) Alter.

    3Og Bileam sagde til Balak: Stil dig ved dit Brændoffer, og jeg vil gaae hen, maaskee Herren visseligen møder mig, og det Ord, som han lader mig see, vil jeg give dig tilkjende; og han gik op paa et høit Sted.

  • 74%

    5Da lagde Herren Ord i Bileams Mund og sagde: Vend tilbage til Balak, og saaledes skal du tale.

    6Og han vendte tilbage til ham, og see, han stod ved sit Brændoffer, han og alle Moabiternes Fyrster.

    7Da tog han til sit Sprog og sagde: Af Syrien haver Balak, Moabiternes Konge, ladet hente mig fra Bjergene mod Østen: Gak hid, forband mig Jakob, og gak hid, vredes paa Israel.

  • 1Der Bileam saae, at det behagede Herren, at han velsignede Israel, da gik han ikke hen, som de andre Gange, at søge Spaadomme, men han rettede sit Ansigt mod Ørken.

  • 5Og han sendte Bud til Bileam, Beors Søn, til Pethor, som er ved Floden, i hans Folks Børns Land, for at kalde ham, sigende: See, et Folk er udgaaet af Ægypten, see, det skjuler Jordens Kreds, og det ligger tvært over for mig.

  • 16men blev overbeviist om sin egen Overtrædelse; det umælende Lastdyr, der talede med menneskelig Røst, forhindrede Prophetens Daarlighed.

  • 9Da gjorde Balak, Zippors Søn, Moabs Konge, sig rede og stred mod Israel; og han sendte hen og kaldte ad Bileam, Beors Søn, til at forbande eder.

  • 27Og Balak sagde til Bileam: Kjære, gaa med, jeg vil tage dig (med hen) til et andet Sted; maaskee det maatte være ret for Guds Øine, at du derfra forbander mig det.

  • 3Om Morgenen, der det blev lyst, bleve Mændene udladte, og deres Asener.

  • 23Og det skede, efterat han havde ædet Brød, og efterat han havde drukket, da sadlede han Asenet til ham, nemlig til Propheten, den han havde ført tilbage.

  • 28Da sagde han til hende: Staa op og lad os vandre, men Ingen svarede; da tog han hende op paa Asenet, og Manden gjorde, sig rede og gik til sit Sted.

  • 3Og han tog til sit Sprog og sagde: Dette siger Bileam, Beors Søn, og det siger den Mand, som har faaet Øiet oplukket.