1 Mosebok 25:26
Og derefter kom hans Broder frem, og hans Haand havde fat paa Esaus Hæl, og man kaldte hans Navn Jakob; og Isak var tredsindstyve Aar gammel, der han avlede dem.
Og derefter kom hans Broder frem, og hans Haand havde fat paa Esaus Hæl, og man kaldte hans Navn Jakob; og Isak var tredsindstyve Aar gammel, der han avlede dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24 Der nu hendes Tid kom, at hun skulde føde, see, da vare der Tvillinger i hendes Liv.
25 Og den Første kom frem, han var ganske rød, som en lodden Kappe, og de kaldte hans Navn Esau.
30 Og det skede, der Isak havde fuldendt at velsigne Jakob, ja det skede, der Jakob var nu neppeligen udgangen fra sin Fader Isak, da kom Esau, hans Broder, af sin Jagt.
27 Og Drengene bleve store, og Esau blev en forstandig Jæger (og) en Landmand, men Jakob var en fuldkommen Mand, som boede i Pauluner.
28 Og Isak havde Esau kjær, thi hans Jagt smagte ham; men Rebekka havde Jakob kjær.
29 Og Jakob havde beredt en Ret, og Esau kom fra Marken og var træt.
30 Og Esau sagde til Jakob: Kjære, lad mig smage af det Røde, dette Røde, thi jeg er træt; derfor kaldte man hans Navn Edom
31 Da sagde Jakob: Sælg mig idag din Førstefødsel.
32 Og Esau sagde: See, jeg gaaer at døe, hvad kan jeg da gjøre med den Førstefødsel?
33 Og Jakob sagde: Sværg mig idag, og han svoer ham; og han solgte Jakob sin Førstefødsel.
21 Da sagde Isak til Jakob: Kom dog nær hid, og jeg vil føle paa dig, min Søn, om du er min Søn Esau, eller ei.
22 Og Jakob gik nær til sin Fader Isak, og han følte paa ham og sagde: Røsten er Jakobs Røst, men Hænderne ere Esaus Hænder.
23 Og han kjendte ham ikke, thi hans Hænder vare laadne, som Esaus, hans Broders, Hænder; og han velsignede ham.
35 Og han sagde: Din Broder kom med List og tog din Velsignelse.
36 Da sagde han: Mon man dog haver derfor kaldet hans Navn Jakob, thi han haver nu to Gange skuffet mig: min Førstefødsel haver han taget, og see, nu tog han min Velsignelse? og han sagde: Haver du ikke bevaret mig en Velsignelse?
34 Og Abraham avlede Isak; Isaks Sønner vare: Esau og Israel.
3 Herren haver og Trætte med Juda, og han skal hjemsøge Jakob efter hans Veie, og betale ham igjen efter hans Idrætter.
1 Og det hændte sig, der Isak blev gammel, og hans Øine bleve dumme, at han kunde ikke see, da kaldte han sin ældste Søn, Esau, og sagde til ham: Min Søn! og han sagde til ham: See, her er jeg.
15 Og Rebekka tog Esaus, sin ældste Søns, de kostelige Klæder, som hun havde i Huset, hos sig, og lod iføre Jakob, sin yngste Søn.
16 Men Skindene af Gjedekiddene iførte hun ham om hans Hænder, og der, hvor han var glat paa Halsen.
41 Og Esau var Jakob hadsk for den Velsignelses Skyld, som hans Fader havde velsignet ham med, og Esau sagde i sit Hjerte: Det kommer snart, at vi skulle sørge for min Fader, da vil jeg slaae Jakob, min Broder, ihjel.
42 Og det blev Rebekka tilkjendegivet om Esaus, hendes ældste Søns, Ord; og hun sendte hen og lod kalde Jakob, sin yngste Søn, og sagde til ham: See, Esau, din Broder, trøster sig over dig, at han vil slaae dig ihjel.
35 Og de vare Aands Bitterhed for Isak og for Rebekka.
6 Da sagde Rebekka til Jakob, sin Søn, sigende: See, jeg hørte din Fader tale til Esau, din Broder, og sige:
19 Og disse ere Isaks, Abrahams Søns, Slægter: Abraham avlede Isak.
32 Da sagde Isak, hans Fader, til ham: Hvo er du? og han sagde: Jeg er din Søn, din Førstefødte, Esau.
27 Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre, udi Kirjath-Arba, det er Hebron, der, hvor Abraham og Isak havde været Fremmede.
25 Og der han saae, at han ikke kunde overvinde ham, da rørte han ved hans Hofteskaal; og Jakobs Hofteskaal gik af Led, idet han brødes med ham.
11 Da sagde Jakob til Rebekka, sin Moder: See, Esau, min Broder, er en laaden Mand, og jeg er en glat Mand
27 Og han sagde til ham: Hvad er dit Navn? og han sagde: Jakob.
5 Saa sendte Isak Jakob hen, og han foer til Paddan-Aram, til Laban, Bethuels, den Syrers, Søn, Rebekkas, Jakobs og Esaus Moders, Broder.
19 Og Jakob sagde til sin Fader: Jeg Esau, den Førstefødte, haver gjort, saasom du sagde til mig; Kjære, staa op, sid og æd af mit Vildt, paa det din Sjæl skal velsigne mig.
28 Og det skede, der hun fødte, stak (den ene) en Haand frem; da tog Jordemoderen den og bandt en rød (Traad) om hans Haand, sigende: Denne kommer først ud.