1 Mosebok 16:12
Og han, han skal blive et vildt Menneske, hans Haand skal være imod Hver, og Hvers Haand imod ham; og han skal boe for alle sine Brødres Aasyn.
Og han, han skal blive et vildt Menneske, hans Haand skal være imod Hver, og Hvers Haand imod ham; og han skal boe for alle sine Brødres Aasyn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Og Herrens Engel sagde til hende: Jeg vil gjøre din Afkom meget mangfoldig, at den ikke skal tælles for Mangfoldighed.
11 Og Herrens Engel sagde fremdeles til hende: See, du er frugtsommelig og skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Ismael, fordi Herren haver hørt din Modgang.
19 Og Gud sagde: Sandeligen, Sara, din Hustru, skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Isak; og jeg vil oprette min Pagt til en evig Pagt med ham, for hans Afkom efter ham.
20 Og om Ismael haver jeg hørt dig; see, jeg haver velsignet ham, og vil gjøre ham frugtbar, og gjøre ham saare meget mangfoldig; han skal avle tolv Fyrster, og jeg vil gjøre ham til et stort Folk.
15 Og Hagar fødte Abram en Søn; og Abram kaldte sin Søns Navn, som Hagar fødte, Ismael.
16 Og Abram var sex Aar og fiirsindstyve Aar gammel, der Hagar fødte Abram Ismael
40 Og ved dit Sværd skal du leve, og tjene din Broder; og det skal skee, naar du faaer Herredom, da skal du bryde hans Aag af din Hals.
12 Og disse ere Ismaels Slægter, Abrahams Søns, som Hagar, den Ægyptiske, Saras Pige, fødte Abraham.
12 Men Gud sagde til Abraham: Lad det ikke behage dig ilde for Drengen og for din Tjenesteqvinde; i hvadsomhelst Sara skal sige dig, lyd hendes Røst; thi udi Isak skal Sæden kaldes dig.
13 Og jeg vil ogsaa gjøre Tjenesteqvindens Søn til Folk, fordi han er din Sæd.
16 Disse ere Ismaels Sønner, og disse ere deres Navne udi deres Byer og i deres Slotte: tolv Fyrster for deres Folk.
17 Og disse ere Ismaels Livs Aar, hundrede Aar og tredive Aar og syv Aar; saa opgav han Aanden og døde, og blev samlet til sine Folk.
18 Og de boede fra Havila indtil Schur, som er mod Ægypten, naar man farer til Assyrien; (hans Arv) faldt for ved alle hans Brødre.
18 Staa op, opløft Drengen og hold fast paa ham med din Haand, thi jeg vil gjøre ham til et stort Folk.
28 Abrahams Sønner vare: Isak og Ismael.
29 Disse ere deres Slægter: Ismaels Førstefødte Nebajoth, og Kedar og Adbeel og Mibsam,
3 Herren haver og Trætte med Juda, og han skal hjemsøge Jakob efter hans Veie, og betale ham igjen efter hans Idrætter.
20 Og Gud var med Drengen, og han voxede op, og boede i Ørken og blev en Skytte med Bue.
20 Og der skal man skjære (i Stykker) paa den høire Side, og (dog) hungre, og der skal man æde paa den venstre Side, men de skulle (dog) ikke mættes; de skulle æde, hver sin Arms Kjød,
21 Manasse Ephraim, og Ephraim Manasse, de med hverandre (skulle være) imod Juda; i alt dette vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.
19 Men hans Fader vægrede sig og sagde: Jeg veed det, min Søn, jeg veed, han, han skal ogsaa blive til Folk, og han skal ogsaa blive stor; men hans yngste Broder skal blive større end han, og hans Sæd skal være en stor Hob Folk.
3 Og han skal staae og føde (sin Hjord) i Herrens Kraft, i Herrens sin Guds Navns Høihed, og de skulle blive ved, thi nu skal han være stor indtil Jordens Ender.
7 Og see, den ganske Slægt staaer op mod din Tjenerinde og siger: Giv os den hid, som slog sin Broder, saa ville vi dræbe ham for hans Broders Sjæl, som han ihjelslog, og ødelægge ogsaa Arvingen; og de ville udslukke min Glød, som er tilovers, at min Mand skal ikke beholde et Navn og (nogen) Overbleven efter sig paa Jorden.
6 Thi de have i Hjertet raadslaget tilhobe, de have gjort en Pagt imod dig:
3 Og jeg vil velsigne dem, som velsigne dig, og dem, som forbande dig, vil jeg forbande; og i dig skulle velsignes alle Slægter paa Jorden.
10 Og hun sagde til Abraham: Uddriv denne Tjenesteqvinde og hendes Søn; thi denne Tjenesteqvindes Søn skal ikke arve med min Søn, med Isak.
13 Da sagde han til Abram: Du skal visseligen vide, at din Afkom skal være fremmed i et Land, som ikke er deres, og de skulle tjene de Fremmede, og disse skulle plage dem, fire hundrede Aar.
16 Men den, som kommer imod ham, skal gjøre efter sin Villie, og Ingen skal bestaae for hans Ansigt; han skal og staae i det deilige Land, og der skal skee en (fuld) Fordærvelse ved hans Haand.
21 Og jeg vil kalde et Sværd over ham paa alle mine Bjerge, siger den Herre Herre; den Enes Sværd skal være imod den Andens.
14 See, du haver drevet mig idag fra at være paa Jordens Kreds, og jeg maa skjule mig for dit Ansigt; og jeg bliver ustadig og flygtig paa Jorden, og det vil skee, hvo mig finder, slaaer mig ihjel.
16 Og jeg vil gjøre din Afkom som Støv paa Jorden; dersom Nogen kan tælle Støv paa Jorden, da skal ogsaa din Afkom tælles.
12 Hans Kraft skal (vansmægte) af Hunger, og Ulykke skal være beredt ved hans Side.
8 Da sagde hans Brødre til ham: Skulde du visseligen regjere over os? eller skulde du visseligen herske over os? saa fik de end mere Had til ham for hans Drømme og for hans Tale.
6 Da sagde Abram til Sarai: See, din Pige er i din Haand, gjør med hende, som dig godt synes; og Sarai ydmygede hende, saa flyede hun fra hendes Aasyn.
17 derfor vil jeg storligen velsigne dig og meget mangfoldiggjøre din Sæd, som Stjernerne paa Himmelen og som Sand, der er paa Havets Bred; og din Sæd skal eie sine Fjenders Port.
4 Og see, Herrens Ord skede til ham og sagde: Denne, han skal ikke arve dig, men den, som skal udkomme af dit Liv, han, han skal arve dig.
12 Naar du dyrker Jorden, skal den ikke ydermere give dig sin Formue; ustadig og flygtig skal du være paa Jorden.
14 Og din Sæd skal blive som Støv paa Jorden, og du skal udbredes mod Vester og mod Øster, og mod Norden og mod Sønden; og i dig og i din Sæd skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.
25 Og Ismael, hans Søn, var tretten Aar gammel, der hans Forhuds Kjød blev omskaaret.