1 Mosebok 16:12

Original Norsk Bibel 1866

Og han, han skal blive et vildt Menneske, hans Haand skal være imod Hver, og Hvers Haand imod ham; og han skal boe for alle sine Brødres Aasyn.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 25:18 : 18 Og de boede fra Havila indtil Schur, som er mod Ægypten, naar man farer til Assyrien; (hans Arv) faldt for ved alle hans Brødre.
  • Job 39:5-8 : 5 Kan du tælle de Maaneder, som de opfylde, eller veed du Tiden, naar de føde, 6 (naar) de bøie sig, (naar) de føde deres Unger, (og) udlade (det, de have) Smerte af? 7 Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken; de gaae ud og komme ikke tilbage til dem. 8 Hvo haver ladet det vilde Æsel gaae frit, og hvo løste Skovæslets Baand?
  • 1 Mos 21:20 : 20 Og Gud var med Drengen, og han voxede op, og boede i Ørken og blev en Skytte med Bue.
  • 1 Mos 27:40 : 40 Og ved dit Sværd skal du leve, og tjene din Broder; og det skal skee, naar du faaer Herredom, da skal du bryde hans Aag af din Hals.
  • Job 11:12 : 12 Men mon en uvittig Mand skal faae (et viist) Hjerte, og et vildt Æsels Føl fødes (som) et Menneske?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    10 Og Herrens Engel sagde til hende: Jeg vil gjøre din Afkom meget mangfoldig, at den ikke skal tælles for Mangfoldighed.

    11 Og Herrens Engel sagde fremdeles til hende: See, du er frugtsommelig og skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Ismael, fordi Herren haver hørt din Modgang.

  • 72%

    19 Og Gud sagde: Sandeligen, Sara, din Hustru, skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Isak; og jeg vil oprette min Pagt til en evig Pagt med ham, for hans Afkom efter ham.

    20 Og om Ismael haver jeg hørt dig; see, jeg haver velsignet ham, og vil gjøre ham frugtbar, og gjøre ham saare meget mangfoldig; han skal avle tolv Fyrster, og jeg vil gjøre ham til et stort Folk.

  • 72%

    15 Og Hagar fødte Abram en Søn; og Abram kaldte sin Søns Navn, som Hagar fødte, Ismael.

    16 Og Abram var sex Aar og fiirsindstyve Aar gammel, der Hagar fødte Abram Ismael

  • 40 Og ved dit Sværd skal du leve, og tjene din Broder; og det skal skee, naar du faaer Herredom, da skal du bryde hans Aag af din Hals.

  • 12 Og disse ere Ismaels Slægter, Abrahams Søns, som Hagar, den Ægyptiske, Saras Pige, fødte Abraham.

  • 69%

    12 Men Gud sagde til Abraham: Lad det ikke behage dig ilde for Drengen og for din Tjenesteqvinde; i hvadsomhelst Sara skal sige dig, lyd hendes Røst; thi udi Isak skal Sæden kaldes dig.

    13 Og jeg vil ogsaa gjøre Tjenesteqvindens Søn til Folk, fordi han er din Sæd.

  • 69%

    16 Disse ere Ismaels Sønner, og disse ere deres Navne udi deres Byer og i deres Slotte: tolv Fyrster for deres Folk.

    17 Og disse ere Ismaels Livs Aar, hundrede Aar og tredive Aar og syv Aar; saa opgav han Aanden og døde, og blev samlet til sine Folk.

    18 Og de boede fra Havila indtil Schur, som er mod Ægypten, naar man farer til Assyrien; (hans Arv) faldt for ved alle hans Brødre.

  • 18 Staa op, opløft Drengen og hold fast paa ham med din Haand, thi jeg vil gjøre ham til et stort Folk.

  • 67%

    28 Abrahams Sønner vare: Isak og Ismael.

    29 Disse ere deres Slægter: Ismaels Førstefødte Nebajoth, og Kedar og Adbeel og Mibsam,

  • 3 Herren haver og Trætte med Juda, og han skal hjemsøge Jakob efter hans Veie, og betale ham igjen efter hans Idrætter.

  • 20 Og Gud var med Drengen, og han voxede op, og boede i Ørken og blev en Skytte med Bue.

  • 67%

    20 Og der skal man skjære (i Stykker) paa den høire Side, og (dog) hungre, og der skal man æde paa den venstre Side, men de skulle (dog) ikke mættes; de skulle æde, hver sin Arms Kjød,

    21 Manasse Ephraim, og Ephraim Manasse, de med hverandre (skulle være) imod Juda; i alt dette vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.

  • 19 Men hans Fader vægrede sig og sagde: Jeg veed det, min Søn, jeg veed, han, han skal ogsaa blive til Folk, og han skal ogsaa blive stor; men hans yngste Broder skal blive større end han, og hans Sæd skal være en stor Hob Folk.

  • 3 Og han skal staae og føde (sin Hjord) i Herrens Kraft, i Herrens sin Guds Navns Høihed, og de skulle blive ved, thi nu skal han være stor indtil Jordens Ender.

  • 7 Og see, den ganske Slægt staaer op mod din Tjenerinde og siger: Giv os den hid, som slog sin Broder, saa ville vi dræbe ham for hans Broders Sjæl, som han ihjelslog, og ødelægge ogsaa Arvingen; og de ville udslukke min Glød, som er tilovers, at min Mand skal ikke beholde et Navn og (nogen) Overbleven efter sig paa Jorden.

  • 6 Thi de have i Hjertet raadslaget tilhobe, de have gjort en Pagt imod dig:

  • 3 Og jeg vil velsigne dem, som velsigne dig, og dem, som forbande dig, vil jeg forbande; og i dig skulle velsignes alle Slægter paa Jorden.

  • 10 Og hun sagde til Abraham: Uddriv denne Tjenesteqvinde og hendes Søn; thi denne Tjenesteqvindes Søn skal ikke arve med min Søn, med Isak.

  • 13 Da sagde han til Abram: Du skal visseligen vide, at din Afkom skal være fremmed i et Land, som ikke er deres, og de skulle tjene de Fremmede, og disse skulle plage dem, fire hundrede Aar.

  • 16 Men den, som kommer imod ham, skal gjøre efter sin Villie, og Ingen skal bestaae for hans Ansigt; han skal og staae i det deilige Land, og der skal skee en (fuld) Fordærvelse ved hans Haand.

  • 21 Og jeg vil kalde et Sværd over ham paa alle mine Bjerge, siger den Herre Herre; den Enes Sværd skal være imod den Andens.

  • 14 See, du haver drevet mig idag fra at være paa Jordens Kreds, og jeg maa skjule mig for dit Ansigt; og jeg bliver ustadig og flygtig paa Jorden, og det vil skee, hvo mig finder, slaaer mig ihjel.

  • 16 Og jeg vil gjøre din Afkom som Støv paa Jorden; dersom Nogen kan tælle Støv paa Jorden, da skal ogsaa din Afkom tælles.

  • 12 Hans Kraft skal (vansmægte) af Hunger, og Ulykke skal være beredt ved hans Side.

  • 8 Da sagde hans Brødre til ham: Skulde du visseligen regjere over os? eller skulde du visseligen herske over os? saa fik de end mere Had til ham for hans Drømme og for hans Tale.

  • 6 Da sagde Abram til Sarai: See, din Pige er i din Haand, gjør med hende, som dig godt synes; og Sarai ydmygede hende, saa flyede hun fra hendes Aasyn.

  • 17 derfor vil jeg storligen velsigne dig og meget mangfoldiggjøre din Sæd, som Stjernerne paa Himmelen og som Sand, der er paa Havets Bred; og din Sæd skal eie sine Fjenders Port.

  • 4 Og see, Herrens Ord skede til ham og sagde: Denne, han skal ikke arve dig, men den, som skal udkomme af dit Liv, han, han skal arve dig.

  • 12 Naar du dyrker Jorden, skal den ikke ydermere give dig sin Formue; ustadig og flygtig skal du være paa Jorden.

  • 14 Og din Sæd skal blive som Støv paa Jorden, og du skal udbredes mod Vester og mod Øster, og mod Norden og mod Sønden; og i dig og i din Sæd skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.

  • 25 Og Ismael, hans Søn, var tretten Aar gammel, der hans Forhuds Kjød blev omskaaret.