1 Mosebok 15:13

Original Norsk Bibel 1866

Da sagde han til Abram: Du skal visseligen vide, at din Afkom skal være fremmed i et Land, som ikke er deres, og de skulle tjene de Fremmede, og disse skulle plage dem, fire hundrede Aar.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Apg 7:6-7 : 6 Men Gud sagde saaledes, at hans Afkom skulde boe som Udlendinge udi et fremmed Land, og de skulde gjøre den til Trælle og handle ilde med den i fire hundrede Aar. 7 Og det Folk, under hvilket de skulde trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig paa dette Sted.
  • Gal 3:17 : 17 Men dette siger jeg: Den Pagt, som forud er stadfæstet af Gud om Christo, kan Loven, som blev given fire hundrede og tredive Aar derefter, ikke rygge, saa at den skulde gjøre Forjættelsen til Intet.
  • Sal 105:23-25 : 23 Siden kom Israel i Ægypten, og Jakob blev fremmed i Chams Land. 24 Og han gjorde sit Folk saare frugtbart, og gjorde det mægtigere end dets Modstandere. 25 Han omvendte deres Hjerte, at de hadede hans Folk, at de handlede trædskeligen mod hans Tjenere.
  • Apg 7:17 : 17 Men der den Forjættelses Tid nærmede sig, som Gud havde tilsvoret Abraham, tog Folket til og formeredes i Ægypten,
  • 2 Mos 1:11 : 11 Saa satte de Skattens Betjente over det, at de skulde plage det med deres Byrder; og man byggede (da) Pharao Forraadsstæder, nemlig Pithom og Raamses.
  • 2 Mos 5:1-9 : 1 Og derefter kom Mose og Aron ind og sagde til Pharao: Saa siger Herren, Israels Gud: Lad mit Folk fare, og de skulle holde mig Høitid i Ørken. 2 Og Pharao sagde: Hvo er den Herre, hvis Røst jeg skal adlyde, at lade Israel fare; jeg kjender ikke den Herre, jeg vil heller ikke lade Israel fare. 3 Og de sagde: De Ebræers Gud mødte os; Kjære, lad os gaae tre Dages Reise i Ørken og gjøre Herren vor Gud Offer, at han ikke skal møde os med Pestilentse eller med Sværdet. 4 Da sagde Kongen af Ægypten til dem: (Du) Mose og Aron, hvorfor ville I afdrage Folket fra deres Gjerninger? gaaer hen til eders Byrder. 5 Og Pharao sagde ydermere: See, Folket er nu meget i Landet, og I ville komme dem til at høre op fra deres Byrder. 6 Og Pharao befoel samme Dag Plagerne iblandt Folket og dets Fogeder, og sagde: 7 I skulle ikke ydermere give Folket Halm at brænde Tegl med, som tilforn; lader dem selv gaae at sanke sig Halm. 8 Og lægger dem (alligevel) paa (at gjøre) det samme Tal Stene, som de have gjort hidtildags; formindsker Intet deraf; thi de ere efterladne, derfor skrige de og sige: Vi ville gaae hen, vi ville offre til vor Gud. 9 Lader Trældommen blive svar over Mændene, at de have at gjøre dermed og ikke agte paa løgnagtige Ord. 10 Da udgik Folkets Plagere og dets Fogeder, og sagde til Folket, sigende: Saa siger Pharao: Jeg giver eder ikke Halm. 11 Gaaer selv, tager eder Halm, hvor I kunne finde; men der skal Intet formindskes af eders Trældom. 12 Da adspredte Folket sig over alt Ægypti Land, at sanke Halmstubbe for Halm. 13 Og Plagerne dreve paa og sagde: Fuldkommer eders Gjerning, (hver) Dags Forretning paa sin Dag, ligesom da I havde Halm. 14 Og Israels Børns Fogeder bleve slagne, hvilke Pharaos Plagere havde sat over dem, og der blev sagt til dem: Hvorfor have I ikke fuldkommet eders beskikkede Gjerning, at gjøre Tegl, som tilforn, saa og igaar og idag? 15 Da kom Israels Børns Fogeder, og raabte til Pharao og sagde: Hvi gjør du saa med dine Tjenere? 16 Dine Tjenere gives ikke Halm, og de sige til os: Gjører Tegl; og see, dine Tjenere faae Hug, dog dit Folk haver Skyld deri. 17 Og han sagde: I ere efterladne, ja efterladne, derfor sige I: Vi ville gaae hen, vi ville offre til Herren. 18 Og nu, gaaer, arbeider, og ingen Halm skal eder gives; men I skulle dog forskaffe Tallet paa Teglene. 19 Da saae Israels Børns Fogeder, at de vare ilde deran, idet der sagdes: I skulle Intet formindske af eders Tegl, af (hver) Dags Forretning paa sin Dag. 20 Og de gik Mose og Aron imøde og stode imod dem, der de gik ud fra Pharao. 21 Og de sagde til dem: Herren skal see paa eder og dømme, at I have gjort os ildelugtende for Pharao og for hans Tjenere, at give Sværdet i deres Haand til at ihjelslaae os. 22 Og Mose vendte sig til Herren igjen og sagde: Herre, hvi gjør du ilde imod dette Folk? hvi sendte du mig? 23 Thi fra den Tid, da jeg kom til Pharao, at tale i dit Navn, haver han gjort ilde imod dette Folk; og du haver ingenlunde friet dit Folk.
  • 2 Mos 12:40-41 : 40 Og Israels Børn havde boet udi Ægypten i fire hundrede Aar og tredive Aar. 41 Og det skede, der fire hundrede Aar og tredive Aar vare tilende, ja det skede lige paa denne samme Dag, da udgik alle Herrens Hære af Ægypti Land.
  • 2 Mos 22:21 : 21 Og du skal ikke plage en Fremmed og ikke undertrykke ham, thi I have været fremmede i Ægypti Land.
  • 2 Mos 23:9 : 9 Og du skal ikke fortrykke den Fremmede; thi I selv kjende den Fremmedes Sjæl, thi I vare fremmede i Ægypti Land.
  • 3 Mos 19:34 : 34 Den Fremmede, som er fremmed hos eder, skal være eder som en Indfødt af eder, og du skal elske ham som dig selv, thi I have været fremmede i Ægypti Land; jeg er Herren eders Gud
  • 5 Mos 10:19 : 19 Derfor skulle I elske den Fremmede; thi I have været fremmede i Ægypti Land.
  • Sal 105:11-12 : 11 sigende: Dig vil jeg give Canaans Land, eders Arvs Snor; 12 der de vare en liden (Hob) Folk, ja faa og fremmede deri.
  • 1 Mos 17:8 : 8 Og jeg vil give dig og din Afkom efter dig det Land, som du er fremmed udi, det ganske Canaans Land, til en evig Eiendom; og jeg vil være dem til en Gud.
  • 2 Mos 1:1-2 : 1 Og disse ere Israels Sønners Navne, de, som kom ind i Ægypten; med Jakob kom de ind, hver med sit Huus: 2 Ruben, Simeon, Levi og Juda;
  • Hebr 11:8-9 : 8 Formedelst Tro var Abraham lydig, der han blev kaldet, i at udgaae til det Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, dog han ikke vidste, hvor han kom. 9 Formedelst Tro opholdt han sig i Forjættelsens Land, som i et fremmed, boende udi Pauluner med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse; 10 thi han forventede den Stad, som haver Grundvold, hvis Bygmester og Forarbeider er Gud. 11 Formedelst Tro fik og selv Sara Kraft til at undfange og fødte over hendes Alders Tid; thi hun agtede ham at være trofast, som havde lovet det. 12 Derfor avledes og af Een, og det en Udlevet, som Stjerner paa Himmelen i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, der er utalligt. 13 I Tro døde alle disse, uden at have opnaaet Forjættelserne, men saae dem langt borte og lode sig overbevise, og hilsede dem og bekjendte, at de vare Gjæster og Udlændinge paa Jorden.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Apg 7:6-7
    2 vers
    86%

    6 Men Gud sagde saaledes, at hans Afkom skulde boe som Udlendinge udi et fremmed Land, og de skulde gjøre den til Trælle og handle ilde med den i fire hundrede Aar.

    7 Og det Folk, under hvilket de skulde trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig paa dette Sted.

  • 1 Mos 15:14
    82%

    14 Men jeg vil ogsaa dømme det Folk, som de skulle tjene; og derefter skulle de udgaae med meget Gods.

  • 2 Mos 32:13
    75%

    13 Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Israel, ihu, hvilke du haver tilsvoret ved dig selv og tilsagt dem: Jeg vil gjøre eders Sæd mangfoldig, som Stjernerne paa Himmelen, og alt det Land, som jeg haver sagt, vil jeg give eders Sæd, og de skulle eie det evindeligen.

  • 1 Mos 28:4
    75%

    4 Og han give dig Abrahams Velsignelse, dig og din Sæd med dig, at du kan arve det Land, som du er fremmed udi, hvilket Gud gav Abraham

  • 2 Mos 12:40
    74%

    40 Og Israels Børn havde boet udi Ægypten i fire hundrede Aar og tredive Aar.

  • 1 Mos 26:3-4
    2 vers
    73%

    3 Vær en Udlænding i dette Land, og jeg vil være med dig og velsigne dig; thi dig og din Sæd vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, som jeg haver svoret Abraham, din Fader.

    4 Og jeg vil gjøre din Sæd mangfoldig som Stjerner paa Himmelen, og give din Sæd alle disse Lande, og i din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes,

  • 1 Mos 15:2-5
    4 vers
    73%

    2 Og Abram sagde: Herre, Herre, hvad vil du give mig, og jeg, jeg gaaer hen foruden Børn? og den, der staaer mit Huus for, er den Elieser af Damascus.

    3 Og Abram sagde (fremdeles): See, mig haver du ingen Afkom givet; og see, min Børnede arver mig.

    4 Og see, Herrens Ord skede til ham og sagde: Denne, han skal ikke arve dig, men den, som skal udkomme af dit Liv, han, han skal arve dig.

    5 Og han førte ham ud udenfor, og sagde: Kjære, see til Himmelen og tæl Stjernerne, om du kan tælle dem; og han sagde til ham: Saa skal din Afkom vorde.

  • 1 Mos 21:12-13
    2 vers
    73%

    12 Men Gud sagde til Abraham: Lad det ikke behage dig ilde for Drengen og for din Tjenesteqvinde; i hvadsomhelst Sara skal sige dig, lyd hendes Røst; thi udi Isak skal Sæden kaldes dig.

    13 Og jeg vil ogsaa gjøre Tjenesteqvindens Søn til Folk, fordi han er din Sæd.

  • 1 Mos 13:15-17
    3 vers
    73%

    15 Thi alt det Land, som du seer, det vil jeg give dig og din Afkom evindeligen.

    16 Og jeg vil gjøre din Afkom som Støv paa Jorden; dersom Nogen kan tælle Støv paa Jorden, da skal ogsaa din Afkom tælles.

    17 Staa op, vandre igjennem Landet i dets Længde og i dets Bredde; thi dig vil jeg give det.

  • 2 Mos 6:4
    72%

    4 Og jeg haver ogsaa oprettet min Pagt med dem, at give dem Canaans Land, deres Udlændigheds Land, i hvilket de have været Udlændinge.

  • 1 Mos 15:16
    72%

    16 Og i den fjerde Slægt skulle de komme hid igjen; thi Amoriternes Ondskab er endnu ikke fuldkommen.

  • 1 Mos 12:1
    72%

    1 Og Herren havde sagt til Abram: Gak du ud af dit Land og fra din Slægt og af din Faders Huus, til det Land, som jeg vil vise dig.

  • 1 Mos 15:12
    72%

    12 Og det skede, der Solen vilde gaae ned, da faldt en dyb Søvn paa Abram, og see, der faldt Forfærdelse og stor Mørkhed over ham.

  • 1 Mos 15:18
    72%

    18 Paa den samme Dag gjorde Herren en Pagt med Abram, og sagde: Din Afkom haver jeg givet dette Land fra Ægyptens Flod indtil den store Flod, den Flod Phrat,

  • 1 Mos 22:17-18
    2 vers
    72%

    17 derfor vil jeg storligen velsigne dig og meget mangfoldiggjøre din Sæd, som Stjernerne paa Himmelen og som Sand, der er paa Havets Bred; og din Sæd skal eie sine Fjenders Port.

    18 Og udi din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, fordi du adlød min Røst.

  • 1 Mos 17:8-9
    2 vers
    71%

    8 Og jeg vil give dig og din Afkom efter dig det Land, som du er fremmed udi, det ganske Canaans Land, til en evig Eiendom; og jeg vil være dem til en Gud.

    9 Og Gud sagde til Abraham: Og du skal holde min Pagt, du og din Afkom efter dig, hos deres Efterkommere.

  • 2 Mos 1:13
    71%

    13 Og Ægypterne kom Israels Børn til at trælle strengeligen.

  • 4 Mos 20:15
    71%

    15 at vore Fædre droge ned i Ægypten, og vi boede lang Tid i Ægypten, og Ægypterne handlede ilde med os og med vore Fædre;

  • 1 Mos 12:10
    71%

    10 Og der var Hunger i Landet; og Abram foer ned til Ægypten, at holde sig fremmed der; thi den Hunger var svar i Landet.

  • 1 Mos 18:18-19
    2 vers
    71%

    18 efterdi Abraham skal visseligen vorde et stort og stærkt Folk, og alle Folk paa Jorden skulle velsignes i ham.

    19 Thi jeg kjender ham, at han vil byde sine Børn og sit Huus efter sig, at de skulle bevare Herrens Vei, til at gjøre Retfærdighed og Ret, paa det at Herren skal lade det komme over Abraham, som han haver lovet ham.

  • Jos 24:3
    70%

    3 Og jeg tog eders Fader Abraham fra hiin Side Floden og lod ham vandre i alt Canaans Land; og jeg formerede hans Sæd og gav ham Isak.

  • 1 Mos 28:14
    70%

    14 Og din Sæd skal blive som Støv paa Jorden, og du skal udbredes mod Vester og mod Øster, og mod Norden og mod Sønden; og i dig og i din Sæd skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.

  • Apg 7:3
    70%

    3 og han sagde til ham: Gak ud af dit Land og fra din Slægt, og kom til et Land, som jeg vil vise dig.

  • 1 Krøn 16:19
    70%

    19 der I vare en liden Hob Folk, ja faa og fremmede i det.

  • 1 Mos 12:3
    69%

    3 Og jeg vil velsigne dem, som velsigne dig, og dem, som forbande dig, vil jeg forbande; og i dig skulle velsignes alle Slægter paa Jorden.

  • 1 Mos 12:7
    69%

    7 Og Herren aabenbaredes for Abram og sagde: Din Afkom vil jeg give dette Land; og han byggede der et Alter for Herren, som aabenbaredes for ham.

  • Gal 4:22
    69%

    22 Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, een af Tjenesteqvinden, og een af den frie Qvinde.

  • 1 Mos 24:34
    69%

    34 Og han sagde: Jeg er Abrahams Svend.

  • 1 Mos 35:12
    69%

    12 Og det Land, som jeg haver givet Abraham og Isak, det vil jeg give dig, og jeg vil give din Sæd Landet efter dig.

  • Sal 105:12
    69%

    12 der de vare en liden (Hob) Folk, ja faa og fremmede deri.

  • Apg 7:17
    69%

    17 Men der den Forjættelses Tid nærmede sig, som Gud havde tilsvoret Abraham, tog Folket til og formeredes i Ægypten,

  • Hebr 11:18
    69%

    18 (og) til hvem der var sagt: I Isak skal Afkom fremkaldes dig;

  • 1 Mos 16:6
    69%

    6 Da sagde Abram til Sarai: See, din Pige er i din Haand, gjør med hende, som dig godt synes; og Sarai ydmygede hende, saa flyede hun fra hendes Aasyn.

  • 1 Mos 14:4
    69%

    4 Tolv Aar havde de tjent Kedorlaomer, og i det trettende Aar vare de affaldne.

Laget av Digify•Drevet av SQLExpert
© 2025 Bibelvers. Alle rettigheter forbeholdt.