2 Mosebok 12:40
Og Israels Børn havde boet udi Ægypten i fire hundrede Aar og tredive Aar.
Og Israels Børn havde boet udi Ægypten i fire hundrede Aar og tredive Aar.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
41Og det skede, der fire hundrede Aar og tredive Aar vare tilende, ja det skede lige paa denne samme Dag, da udgik alle Herrens Hære af Ægypti Land.
42Denne er en Nat, som toges i Agt for Herren, til at udføre dem af Ægypti Land; den samme Nat, den skal tages i Agt for Herren, for alle Israels Børn, hos deres Efterkommere.
39Og de bagte af den Deig, som de førte af Ægypten, usyrede Kager, thi den var ikke syret, fordi de bleve uddrevne af Ægypten og kunde ikke tøve, og havde ei heller beredt sig Tæring.
6Men Gud sagde saaledes, at hans Afkom skulde boe som Udlendinge udi et fremmed Land, og de skulde gjøre den til Trælle og handle ilde med den i fire hundrede Aar.
18Og henved fyrretyve Aars Tid fordrog han deres Sæder i Ørkenen.
13Da sagde han til Abram: Du skal visseligen vide, at din Afkom skal være fremmed i et Land, som ikke er deres, og de skulle tjene de Fremmede, og disse skulle plage dem, fire hundrede Aar.
35Og Israels Børn aade det Man fyrretyve Aar, indtil de kom til det Land, som var beboet; de aade Man, indtil de kom til det Yderste af Canaans Land.
15at vore Fædre droge ned i Ægypten, og vi boede lang Tid i Ægypten, og Ægypterne handlede ilde med os og med vore Fædre;
11Der skal ikke gaae Menneskes Fod igjennem den, og Fæes Fod skal ikke gaae igjennem den, og den skal ikke beboes i fyrretyve Aar.
12Og jeg vil gjøre Ægypti Land til en Ødelæggelse midt iblandt de ødelagte Lande, og dens Stæder skulle være en Ødelæggelse midt iblandt de ødelagte Stæder, fyrretyve Aar; og jeg vil adsprede Ægypterne iblandt Hedningerne, og bortkaste dem i Landene.
13Thi saa sagde den Herre Herre: Naar fyrretyve Aar ere tilende, vil jeg samle Ægypterne fra Folkene, hvor de vare adspredte.
12Men ligesom de plagede det, saa blev det mangfoldigt, og saa udbredte det sig; og de væmmedes ved Israels Børn.
13Og Ægypterne kom Israels Børn til at trælle strengeligen.
50Og alle Israels Børn gjorde det; saasom Herren havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de.
51Og det skede lige paa denne samme Dag, da udførte Herren Israels Børn af Ægypti Land med deres Hære.
37Saa reiste Israels Børn ud af Raamses til Suchoth, henved sex hundrede tusinde Mænd tilfods, foruden smaae Børn.
36Denne udførte dem, der han havde gjort Undergjerninger og Tegn i Ægypti Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve Aar.
6Thi Israels Børn vandrede fyrretyve Aar i Ørken, indtil at alt det Folk, Krigsfolket, som udgik af Ægypten, var uddød, som ikke hørte Herrens Røst; saa at Herren svoer dem, at han vilde ikke lade dem see det Land, som Herren havde svoret deres Fædre at give os, et Land, som flyder med Melk og Honning.
3Og fyrretyve Dage bleve fuldendte paa ham, thi saa skulde deres Dage fuldendes, som balsameres; og Ægypterne begræd ham halvfjerdsindstyve Dage.
1Og Herren talede til Mose og Aron i Ægypti Land og sagde:
23Og det skede lang Tid derefter, da døde Kongen af Ægypten; og Israels Børn sukkede over den Trældom og raabte; og deres Raab over (deres) Trældom kom op for Gud.
13Saa optændtes Herrens Vrede imod Israel, og han lod dem vanke hid og did i Ørken fyrretyve Aar, indtil al den Slægt fik Ende, som gjorde det Onde for Herrens Øine.
1Disse ere Israels Børns Reiser, som vare uddragne af Ægypti Land, efter deres Hære, formedelst Mose og Aron.
4Og Mose sagde: Saa siger Herren: Om Midnat vil jeg gaae ud, midt igjennem Ægypten.
27Og Israel boede i Ægypti Land, i Gosen Land; og de holdt sig i det, og vare frugtbare, og bleve saare mangfoldige.
28Og Jakob levede i Ægypti Land sytten Aar; og Jakobs Dage, (nemlig) hans Livs Aar, vare hundrede Aar, og syv og fyrretyve Aar.
1I den tredie Maaned, efterat Israels Børn vare udgangne af Ægypti Land, paa denne samme Dag kom de i Sinai Ørk.
17Men der den Forjættelses Tid nærmede sig, som Gud havde tilsvoret Abraham, tog Folket til og formeredes i Ægypten,
8Der Jakob var kommen i Ægypten, da raabte eders Fædre til Herren, og Herren sendte Mose og Aron, og de udførte eders Fædre af Ægypten og lode dem boe paa dette Sted.
46Og Joseph var tredive Aar gammel, der han stod for Pharao, Kongen i Ægypten; og Joseph gik ud fra Pharao og reiste igjennem ganske Ægypti Land.
3Og det skede i det fyrretyvende Aar, i den ellevte Maaned, paa den første (Dag) i Maaneden, da talede Mose til Israels Børn, efter alt det, som Herren havde budet ham til dem;
33Og Ægypterne trængte haardt paa Folket, at drive dem hasteligen ud af Landet; thi de sagde: Vi døe alle.
4Dit Klædebon blev ikke gammelt paa dig, og din Fod blev ikke hoven disse fyrretyve Aar.
1Og Israels Børn bleve ved at gjøre det, som var ondt for Herrens Øine, og Herren gav dem i Philisternes Haand fyrretyve Aar.
23Men der han blev fyrretyve Aar gammel, fik han isinde at besøge sine Brødre, Israels Børn.
13Og Herren talede til Mose og Aron, og gav dem Befaling til Israels Børn og til Pharao, Kongen af Ægypten, at udføre Israels Børn af Ægypti Land.
34Efter de Dages Tal, i hvilke I have bespeidet Landet,(som vare) fyrretyve Dage, et Aar for hver Dag, skulle I bære eders Misgjerninger fyrretyve Aar, og I skulle fornemme min Afvendelse.
22Saa boede Joseph i Ægypten, han og hans Faders Huus; og Joseph levede hundrede og ti Aar.
35Og Israels Børn havde gjort efter Mose Ord og begjæret af Ægypterne Sølvkar og Guldkar og Klæder.
38Ægypten blev glad, der de droge ud; thi deres Frygt var falden paa dem.
16thi I vide, at vi boede i Ægypti Land, og vi droge midt igjennem Hedningerne, som I droge igjennem,
28Og Israels Børn gik og gjorde det; eftersom Herren havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de.
3Thi Pharao skal sige om Israels Børn: De ere forvildede i Landet, Ørken haver indesluttet dem.
42Men Dagene, som Salomo var Konge i Jerusalem over al Israel, vare fyrretyve Aar.