1 Mosebok 49:28

Original Norsk Bibel 1866

Alle disse ere de tolv Israels Stammer, og dette er det, som deres Fader talede til dem og velsignede dem, hver efter sin Velsignelse velsignede han dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 35:22 : 22 Og det hændte sig, der Israel boede i det samme Land, da gik Ruben hen og laae hos Bilha, sin Faders Medhustru; og Israel hørte det. Og Jakob havde tolv Sønner.
  • 2 Mos 28:21 : 21 Og de Stene skulle være efter Israels Børns Navne, tolv efter deres Navne; som man udgraver et Signet, skulle de være, hver med sit Navn, efter de tolv Stammer.
  • 4 Mos 23:24 : 24 See, det Folk skal staae op som en stor Løve, og ophøie sig som en Løve; det skal ikke lægge sig, før det æder Rovet og drikker de Ihjelslagnes Blod.
  • 1 Kong 18:31 : 31 Og Elias tog tolv Stene efter Jakobs Børns Stammers Tal, ham, til hvem Herrens Ord skede, og sagde: Dit Navn skal være Israel.
  • Est 8:7 : 7 Da sagde Kong Ahasverus til Dronning Esther og til Mardochæus, den Jøde: See, jeg haver givet Esther Hamans Huus, og ham have de hængt paa Træet, fordi han lagde sin Haand paa Jøderne.
  • Est 8:9 : 9 Saa bleve Kongens Skrivere kaldte paa den samme Tid, i den tredie Maaned, det er Sivan Maaned, paa den tre og tyvende (Dag) i den samme, og der blev skrevet efter alt det, som Mardochæus befoel, til Jøderne og til Statholderne og Fyrsterne og de Øverste i Landskaberne, som vare fra India og indtil Morland, hundrede og syv og tyve Landskaber, hvert Landskab efter dets Skrift, og hvert Folk efter dets Tungemaal, og til Jøderne efter deres Skrift og efter deres Tungemaal.
  • Est 8:11 : 11 at Kongen gav Jøderne, som vare i hver Stad, Lov at samles og at staae for deres Liv, at ødelægge, at ihjelslaae og at omkomme alt Folkets og Landskabernes Magt, som trængte dem, (ja) smaae Børn og Hustruer, og at røve deres Bytte,
  • Est 9:1-9 : 1 Og i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned, paa den trettende Dag i den samme (Maaned), der Kongens Ord og hans Lov kom, at det skulde skee, paa den Dag, Jødernes Fjender ventede at herske over dem, — men det vendte sig om, at Jøderne, de selv herskede over deres Hadere — 2 da samledes Jøderne i deres Stæder i alle Kong Ahasveri Landskaber at lægge Haand paa dem, som søgte deres Ulykke, og Ingen kunde bestaae for deres Ansigt; thi Frygt for dem var falden paa alle Folkene, 3 Og alle Øverster i Landskaberne og Statholderne og Fyrsterne og de, som gjorde Kongens Gjerning, ophøiede Jøderne; thi Frygt for Mardochæus faldt paa dem, 4 fordi Mardochæus var stor i Kongens Huus, og hans Rygte gik igjennem alle Landskaberne; thi Manden Mardochæus gik frem og (blev) mægtig. 5 Saa sloge Jøderne paa alle deres Fjender med Sværdslag og Drab og Fordærvelse, og de gjorde efter deres Villie imod deres Hadere. 6 Og i det Slot Susan ihjelsloge Jøderne og omkom fem hundrede Mænd. 7 Og Parsandatha og Dalphon og Aspatha, 8 og Poratha og Adalja og Aridatha, 9 og Parmastha og Arisai og Aridai og Vajesatha, 10 ti Sønner af Haman, Hammedathas Søn, Jødernes Fjende, sloge de ihjel; men de lagde ikke deres Haand paa Rovet.
  • Esek 39:8-9 : 8 See, det kommer, og det skal skee, siger den Herre Herre; det er den Dag, som jeg haver talet om. 9 Og Indbyggerne i Israels Stæder skulle gaae ud, og antænde (Ild), og optænde Vaaben og (smaae) Skjolde og (store) Skjolde, Bue og Pile og Haandstav og Spyd, og de skulle antænde Ild dermed i syv Aar. 10 Og de skulle ikke bære Træ af Marken og ei hugge af Skovene, thi de skulle antænde Ild med Vaaben, og de skulle røve dem, af hvilke de ere røvede, og plyndre dem, som dem plyndrede, siger den Herre Herre.
  • Apg 26:7 : 7 hvilken vore tolv Stammer haabe at opnaae, idet de tjene Gud uafladeligen Nat og Dag; og for dette Haabs Skyld, Kong Agrippa! anklages jeg af Jøderne.
  • Åp 7:4 : 4 Og jeg hørte deres Tal, som bleve beseglede, hundrede og fire og fyrretyve tusinde Beseglede af alle Israels Børns Stammer:
  • Jak 1:1 : 1 Jakobus, Guds og den Herres Jesu Christi Tjener, hilser de tolv Stammer, som ere i Adspredelsen.
  • Sak 14:1-7 : 1 See, en Dag kommer fra Herren, da dit Rov skal deles inden i dig. 2 Thi jeg vil sanke alle Hedningerne imod Jerusalem til Krigen, og Staden skal indtages, og Husene plyndres, og Qvinderne skjændes, og Halvdelen af Staden, skal gaae ud til at bortføres, men det Øvrige af Folket skal ikke udryddes af Staden. 3 Og Herren skal drage ud og krige imod de samme Hedninger, som den Dag, han (pleiede) at føre Strid, paa Stridens Dag. 4 Og hans Fødder skulle paa den samme Dag staae paa Oliebjerget, som er lige for Jerusalem mod Østen, og Oliebjerget skal revne midt ad fra Østen og til Vesten, (at der skal blive) en saare stor Dal, og Halvdelen af Bjerget skal vige mod Norden, og den (anden) halve Deel deraf mod Sønden. 5 Da skulle I flye til mine Bjerges Dal, thi Bjergenes Dal skal naae til Azal, og I skulle flye, ligesom I flyede for Jordskjælvet i Ussias, Judæ Konges, Dage, og Herren min Gud skal komme, (og) alle Hellige med dig. 6 Og det skal skee paa den samme Dag, da skal der intet Lys være, hverken kosteligt eller tykt. 7 Men der skal være een Dag, den, den skal kjendes af Herren, den skal ikke (være) Dag og Nat; thi det skal skee, om Aftens Tid skal der være Lys.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 75%

    25(Det kommer) fra din Faders Gud, og han skal hjælpe dig, og fra den Almægtige, og han skal velsigne dig, med Velsignelser af Himmelen oven af, med Velsignelser af Afgrunden, som ligger herunder, med Brysters og Livs Velsignelser.

    26Din Faders Velsignelser ere mægtigere end mine Forfædres Velsignelser, indtil de evige Høies Grændser; de skulle komme paa Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre.

    27Benjamin skal røve (som) en Ulv; om Morgenen skal han æde Rov, og om Aftenen skal han uddele Bytte.

  • 29Og han befoel dem og sagde til dem: Naar jeg er samlet til mit Folk, da begraver mig hos mine Fædre, i den Hule, som er paa Ephrons, den Hethiters, Ager,

  • 74%

    1Og Jakob kaldte ad sine Sønner og sagde: Samler eder, og jeg vil forkynde eder, hvad eder skal vederfares i de sidste Dage.

    2Kommer tilhobe og hører, JakobsSønner! og hører paa Israel, eders Fader.

  • 74%

    19Men hans Fader vægrede sig og sagde: Jeg veed det, min Søn, jeg veed, han, han skal ogsaa blive til Folk, og han skal ogsaa blive stor; men hans yngste Broder skal blive større end han, og hans Sæd skal være en stor Hob Folk.

    20Saa velsignede han dem paa den samme Dag og sagde: Ved dig skal Israel velsigne og sige: Gud sætte dig som Ephraim og som Manasse; og han satte Ephraim for Manasse.

    21Og Israel sagde til Joseph: See, jeg døer; og Gud skal være med eder og, føre eder til eders Fædreland igjen.

  • 73%

    8Og Israel saae Josephs Sønner og sagde: Hvo ere disse?

    9Og Joseph sagde til sin Fader: De ere mine Sønner, som Gud haver givet mig paa dette (Sted); og han sagde: Kjære, led dem til mig, og jeg vil velsigne dem.

    10Og Israels Øine vare dumme af Alder, han kunde ikke see; og han lod dem komme til ham, og han kyssede dem og tog dem i Favn.

  • 73%

    28Og Gud give dig af Himmelens Dug og af Jordens Fedme, og meget Korn og Most!

    29Folkene skulle tjene dig, og Folkene skulle falde dig til Fode. Vær en Herre over dine Brødre, og din Moders Sønner skulle falde dig til Fode; hvo, som forbander dig, være, forbandet, og hvo, som velsigner dig, være velsignet!

  • 12Disse skulle staae at velsigne Folket paa Grissims Bjerg, naar I ere komne over Jordanen: Simeon og Levi og Juda, Isaschar og Joseph og Benjamin.

  • 72%

    14Og Israel rakte sin høire Haand ud og lagde paa Ephraims Hoved, dog han var den Yngste, og sin venstre Haand paa Manasses Hoved; vidende gjorde han saaledes med sine Hænder; thi Manasse var den Førstefødte.

    15Og han velsignede Joseph og sagde: Den Gud, for hvis Ansigt mine Fædre, Abraham og Isak, vandrede, den Gud, som føder mig, fra jeg blev til, indtil denne Dag,

    16den Engel, som haver igjenløst mig fra alt Ondt, velsigne Drengene, at de maae kaldes efter mit Navn og efter mine Fædres, Abrahams og Isaks, Navn, og at de maae blive mange som Fiske, midt i Landet.

  • 71%

    3Og den almægtige Gud velsigne dig og gjøre dig frugtbar og formere dig, at du maa blive til en (stor) Hob Folk.

    4Og han give dig Abrahams Velsignelse, dig og din Sæd med dig, at du kan arve det Land, som du er fremmed udi, hvilket Gud gav Abraham

  • 14Og din Sæd skal blive som Støv paa Jorden, og du skal udbredes mod Vester og mod Øster, og mod Norden og mod Sønden; og i dig og i din Sæd skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.

  • 70%

    3Isaschar, Sebulon og Benjamin;

    4Dan og Naphthali, Gad og Aser.

  • 70%

    1Disse vare Israels Sønner: Ruben, Simeon, Levi og Juda, Isaschar og Sebulon,

    2Dan, Joseph og Benjamin, Naphthali, Gad og Aser.

  • 29Og de kom til Jakob, deres Fader, til Canaans Land; og de gave ham tilkjende alt det, som dem var vederfaret, og sagde:

  • 28Josephs Børn efter deres Slægter vare: Manasse og Ephraim.

  • 3Og jeg vil velsigne dem, som velsigne dig, og dem, som forbande dig, vil jeg forbande; og i dig skulle velsignes alle Slægter paa Jorden.

  • 36Da sagde Jakob, deres Fader, til dem: I berøve mig mine Børn: Joseph er ikke til, og Simeon er ikke til, og Benjamin ville I tage hen; det gaaer altsammen over mig.

  • 29Disse ere de, som Herren bød at dele Arv imellem Israels Børn i Canaans Land.

  • 6Men din Affødning, som du skal avle efter dem, skal høre dig til; de skulle kaldes efter deres Brødres Navn, i deres Arv.

  • 8Juda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner falde ned.

  • 21Og de Stene skulle være efter Israels Børns Navne, tolv efter deres Navne; som man udgraver et Signet, skulle de være, hver med sit Navn, efter de tolv Stammer.

  • 55Men om Morgenen stod Laban aarle op, og kyssede sine Sønner og sine Døttre, og velsignede dem; og Laban drog hen og vendte tilbage til sit Sted.

  • 18Og han sagde til Sebulon: Glæd dig, Sebulon, i din Udfart, og (du), Isaschar, i dine Pauluner!