1 Mosebok 31:55

Original Norsk Bibel 1866

Men om Morgenen stod Laban aarle op, og kyssede sine Sønner og sine Døttre, og velsignede dem; og Laban drog hen og vendte tilbage til sit Sted.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 31:28 : 28 Og du haver ikke ladet mig kysse mine Sønner og mine Døttre; nu, du haver gjort daarligen.
  • 1 Mos 18:33 : 33 Og Herren gik bort, der han havde udtalet til Abraham; og Abraham vendte om til sit Sted.
  • 1 Mos 30:25 : 25 Og det skede, der Rachel havde født Joseph, da sagde Jakob til Laban: Lad mig fare, og jeg vil gaae til mit Sted og til mit Land.
  • 1 Mos 24:60 : 60 Og de velsignede Rebekka og sagde til hende: Vor Søster, bliv du til mange tusinde Gange ti tusinde, og din Sæd skal eie sine Fjenders Port.
  • 1 Mos 28:1 : 1 Og Isak kaldte ad Jakob og velsignede ham, og bød ham og sagde til ham: Du skal ikke tage en Hustru af Canaans Døttre.
  • 1 Mos 31:43 : 43 Og Laban svarede og sagde til Jakob: De Døttre ere mine Døttre, og de Sønner ere mine Sønner, og det Qvæg er mit Qvæg, og alt det, du seer, er mit; hvad kan jeg gjøre disse mine Døttre idag, eller deres Sønner, som de have født?
  • 1 Mos 33:4 : 4 Og Esau løb mod ham og tog ham i Favn, og faldt om hans Hals og kyssede ham; og de græd.
  • 4 Mos 23:5 : 5 Da lagde Herren Ord i Bileams Mund og sagde: Vend tilbage til Balak, og saaledes skal du tale.
  • 4 Mos 23:8 : 8 Hvorledes skal jeg forbande, da Gud ikke forbander? hvorledes skal jeg vredes, da Herren ikke vredes?
  • 4 Mos 23:11 : 11 Da sagde Balak til Bileam: Hvad gjør du (imod) mig? jeg tog dig (hid) til at forbande mine Fjender, og see, du haver aldeles velsignet (dem).
  • 4 Mos 24:25 : 25 Og Bileam stod op, og gik og vendte tilbage til sit Sted; og Balak gik ogsaa sin Vei.
  • 5 Mos 23:5 : 5 Men Herren din Gud vilde ikke høre Bileam, og Herren din Gud vendte dig Forbandelsen om til Velsignelse; thi Herren din Gud havde dig kjær.
  • 5 Mos 32:36 : 36 Men Herren skal dømme sit Folk, og det skal angre ham over sine Tjenere; thi han skal see (derpaa), at (deres) Magt er borte, og den Beholdne og den Efterladte er Intet.
  • Rut 1:14 : 14 Da opløftede de deres Røst og græd ydermere; og Orpa kyssede sin Mands Moder, men Ruth hængte ved hende.
  • Sal 76:10 : 10 da Gud gjorde sig rede til Dom, til at frelse alle de Sagtmodige paa Jorden. Sela.
  • Ordsp 16:7 : 7 Naar Herren haver Behagelighed til en Mands Veie, da gjør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.
  • Apg 28:4-5 : 4 Men som Barbarerne saae Dyret hænge ved hans Haand, sagde de til hverandre: Dette Menneske er sikkert en Morder, hvem Gjengjældelsen ikke lader leve, alligevel han er frelst fra Havet. 5 Der han nu rystede Dyret af i Ilden, følte han intet Ondt.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 78%

    11 Og Jakob kyssede Rachel, og opløftede sin Røst og græd.

    12 Og Jakob sagde Rachel, at han var hendes Faders Broder, og at han var Rebekkas Søn; saa løb hun og forkyndte sin Fader det.

    13 Og det skede, der Laban hørte det Rygte om Jakob, sin Søstersøn, da løb han mod ham, og tog ham i Favn og kyssede ham, og ledede ham i sit Huus; da fortalte han Laban alle disse Ting

  • 76%

    25 Og Laban naaede Jakob, og Jakob havde slaget sit Paulun paa Bjerget, og Laban med sine Brødre slog (Paulun) paa det Bjerg Gilead.

    26 Da sagde Laban til Jakob: Hvad haver du gjort, at du haver stjaalet mit Hjerte og bortført mine Døttre, ligesom fangne ved Sværd?

  • 54 Og Jakob offrede Offer paa Bjerget og bad sine Brødre til Maaltid; og de aade Brød og bleve paa Bjerget om Natten.

  • 25 Og det skede, der Rachel havde født Joseph, da sagde Jakob til Laban: Lad mig fare, og jeg vil gaae til mit Sted og til mit Land.

  • 75%

    1 Og han hørte Labans Sønners Ord, som sagde: Jakob haver taget Alt, hvad vor Faders var, og af vor Faders faaet al denne Rigdom.

    2 Og Jakob saae Labans Ansigt; og see, det var ikke imod ham, som tilforn.

    3 Da sagde Herren til Jakob: Far tilbage til dine Fædres Land og til din Slægt, og jeg vil være med dig.

    4 Da sendte Jakob og lod kalde Rachel og Lea paa Marken til sit Qvæg.

  • 74%

    21 Og Jakob sagde til Laban: Giv mig min Hustru; thi min Tid er fuldkommet, og jeg vil gaae ind til hende.

    22 Saa bød Laban alle Mænd paa det Sted tilsammen, og gjorde et Gjæstebud.

    23 Og det skede om Aftenen, at han tog Lea, sin Datter, og ledede hende ind til ham, og han gik ind til hende

  • 74%

    5 Saa sendte Isak Jakob hen, og han foer til Paddan-Aram, til Laban, Bethuels, den Syrers, Søn, Rebekkas, Jakobs og Esaus Moders, Broder.

    6 Og Esau saae, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram, at tage sig derfra en Hustru, og havde, der han velsignede ham, budet ham og sagt: Du skal ikke tage en Hustru af Canaans Døttre.

  • 73%

    17 Saa gjorde Jakob sig rede og satte sine Børn og sine Hustruer paa Kamelerne,

    18 og bortførte alt sit Fæ og al sin Formue, som han havde forhvervet, det Fæ, han eiede, som han havde forhvervet i Paddan-Aram, for at komme til Isak, sin Fader, i Canaans Land.

  • 27 Da sagde Laban til ham: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, (da bliv hos mig;) jeg haver erfaret, at Herren haver velsignet mig for din Skyld.

  • 9 Og Gud aabenbaredes atter for Jakob, der han var kommen af Paddan-Aram, og velsignede ham.

  • 72%

    1 Og Isak kaldte ad Jakob og velsignede ham, og bød ham og sagde til ham: Du skal ikke tage en Hustru af Canaans Døttre.

    2 (Men) staa op, gak til Paddan-Aram, til Bethuels, din Morfaders, Huus, og tag dig derfra en Hustru af Labans, din Morbroders, Døttre.

  • 43 Og Laban svarede og sagde til Jakob: De Døttre ere mine Døttre, og de Sønner ere mine Sønner, og det Qvæg er mit Qvæg, og alt det, du seer, er mit; hvad kan jeg gjøre disse mine Døttre idag, eller deres Sønner, som de have født?

  • 27 Og han kom nær og kyssede ham, og han lugtede Lugten af hans Klæder, og velsignede ham og sagde: See, min Søns Lugt er som Lugten af en Mark, hvilken Herren haver velsignet.

  • 31 Og de stode tidlig op om Morgenen, og besvore sig, den Ene med den Anden; og Isak ledsagede dem, og de droge fra ham i Fred.

  • 30 Og det skede, der Isak havde fuldendt at velsigne Jakob, ja det skede, der Jakob var nu neppeligen udgangen fra sin Fader Isak, da kom Esau, hans Broder, af sin Jagt.