1 Peters brev 5:4
og naar da Overhyrden aabenbares, skulle I erholde Ærens uforvisnelige Krands.
og naar da Overhyrden aabenbares, skulle I erholde Ærens uforvisnelige Krands.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 De Ældste iblandt eder formaner jeg, som en Medeældste og et Vidne til Christi Lidelser, som den, der og haver Deel i Herligheden, der skal aabenbares:
2 Vogter den Guds Hjord, som er iblandt eder, og haver Tilsyn (med den), ikke tvungne, men frivillig, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed,
3 ikke som de, der ville herske over (Herrens) Arv, men som de, der blive Mønstre for Hjorden;
5 Desligeste, I Unge! værer de Ældste underdanige; men værer alle hverandre underdanige og smykker eder med Ydmyghed; thi Gud staaer de Hoffærdige imod, men de Ydmyge giver han Naade.
6 Derfor ydmyger eder under Guds vældige Haand, at han maa i (sin) Tid ophøie eder.
7 Kaster al eders Sorg paa ham, thi han haver Omhu for eder.
8 Værer ædrue, vaager; thi eders Modstander Djævelen gaaer omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge.
9 Staaer ham imod, faste i Troen, efterdi I vide, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa eders Brødre i Verden.
10 Men al Naades Gud, som kaldte os, der en kort Tid lide, til sin evige Herlighed i Christo Jesu, han selv berede, styrke, bekræfte, grundfæste eder!
4 til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uforvisnelig Arv, som er bevaret i Himlene til eder,
5 hvilke ved Guds Magt bevares formedelst Troen til den Frelse, som er rede til at aabenbares i den sidste Tid,
6 hvorover I skulle fryde eder, om I og nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i adskillige Fristelser,
7 paa det eders prøvede Tro — som er meget dyrebarere end det forgjængelige Guld, hvilket dog prøves ved Ilden — maa befindes til Lov og Priis og Ære i Jesu Christi Aabenbarelse;
25 Thi I vare som vildfarende Faar, men ere nu omvendte til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.
8 Iøvrigt er Retfærdighedens Krone henlagt til mig, hvilken Herren, den retfærdige Dommer, skal give mig paa hiin Dag; dog ikke alene mig, men ogsaa alle dem, som have elsket hans herlige Aabenbarelse.
13 Men som I ere deelagtige i Christi Lidelser, saa glæder eder, at I og ved hans Herligheds Aabenbarelse skulle glæde og fryde eder.
14 Dersom I forhaanes for Christi, Navns Skyld, ere I salige, thi Herlighedens og Guds Aand hviler paa eder; hos hine bespottes den vel, men hos eder herliggjøres den.
17 De Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære værd, meest dem, som arbeide i Tale og Lærdom.
18 Thi Skriften siger: Du skal ikke binde Munden til paa en Oxe, som tærsker; og Arbeideren er sin Løn værd.
31 Graae Haar ere en deilig Krone, (naar) de findes paa Retfærdigheds Vei.
34 Hyler, I Hyrder! og raaber og vælter eder (i Støv), I Ypperlige iblandt Faarene! thi eders Dage ere fyldte til at slagtes, og eders Adspredelser ere komne, og I skulle falde som et ønskeligt Kar.
35 Og Tilflugt skal være borte for Hyrderne, og de Ypperlige iblandt Faarene skulle ikke undkomme.
14 Derfor, I Elskelige! efterdi I forvente dette, saa beflitter eder paa at findes ubesmittede og ustraffelige for ham i Fred,
10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøie eder.
12 Salig er den Mand, som taalmodigen lider Fristelse; thi naar han er bleven prøvet, skal han faae Livsens Krone, hvilken Herren haver lovet dem, som ham elske.
4 Naar Christus, vort Liv, aabenbares, da skulle ogsaa I aabenbares med ham i Herlighed.
7 Derfor, I Hyrder! hører Herrens Ord:
9 derfor, I Hyrder! hører Herrens Ord:
9 Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.
11 Thi saaledes skal rigeligen gives eder Indgang i vor Herres og Frelsers Jesu Christi evige Rige.
20 Men Fredens Gud, som ved en evig Pagts Blod førte op fra de Døde den store Faarenes Hyrde, vor Herre Jesum,
13 Derfor omgjorder eders Sinds Lænder, værer ædrue og sætter eders Haab aldeles til den Naade, som bliver eder til Deel i Jesu Christi Aabenbarelse.
10 da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder paa Thronen, og tilbede ham, som lever i al Evighed, og kaste deres Kroner ned for Thronen, sigende:
5 Paa den samme Dag skal den Herre Zebaoth være en deilig Krone og herlig Krands for sit Folks Overblevne.
17 Adlyder eders Veiledere og værer dem hørige; thi de vaage over eders Sjæle som de, der skulle gjøre Regnskab, at de kunne gjøre det med Glæde og ikke sukkende, thi dette er eder ikke gavnligt.
12 Men vi bede eder, Brødre! at I skjønne paa dem, som arbeide iblandt eder og ere eders Forstandere i Herren og paaminde eder,
13 og agte dem overmaade høit i Kjærlighed for deres Gjernings Skyld. Værer fredsommelige indbyrdes.
24 Thi alt Kjød er som Græs, og al Menneskets Herlighed som Græssets Blomster; Græsset visner og Blomsteret derpaa falder af;
24 Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra alt Anstød og fremstille eder for sin Herlighed, ustraffelige, i Fryd,
7 Derfor værer taalmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. See! Bonden forventer Jordens dyrebare Frugt og bier taalmodig efter den, indtil den faaer tidlig Regn og sildig Regn.
8 Værer I og taalmodige, styrker eders Hjerter; thi Herrens Tilkommelse er nær.
5 et Beviis paa Guds retfærdige Dom, paa det at I skulle befindes værdige til Guds Rige, for hvilket I og lide;
28 Saa giver da Agt paa eder selv og paa den ganske Hjord, i hvilken den Hellig-Aand satte eder som Opsynsmænd, at vogte Guds Menighed, hvilken han forhvervede med sit eget Blod.
1 Skjæld ikke paa en Gammel, men forman ham som en Fader, de Unge som Brødre,
5 Og de ere adspredte, fordi de have ingen Hyrde, og de ere blevne alle (vilde) Dyr paa Marken til Spise, og ere adspredte.
4 Og han skal være Fred; naar Assur (end) kommer i vort Land, og naar han træder paa vore Paladser, da ville vi opreise imod ham syv Hyrder og otte af de ypperste Mennesker.
4 Og jeg vil opreise Hyrder over dem, og de skulle føde dem; og de skulle ikke ydermere frygte og ei forskrækkes og ei hjemsøges, siger Herren.
8 I ere allerede blevne mætte, I ere allerede blevne rige, I ere blevne Herrer uden os; og gid I vare blevne Herrer, at og vi kunde herske med eder.
4 Kommer til ham, den levende Steen, der vel blev forskudt af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,
4 Og naar han haver uddrevet sine egne Faar, gaaer han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kjende hans Røst.