Johannes 10:4
Og naar han haver uddrevet sine egne Faar, gaaer han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kjende hans Røst.
Og naar han haver uddrevet sine egne Faar, gaaer han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kjende hans Røst.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som ikke gaaer ind ad Døren i Faarestien, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.
2 Men den, som gaaer ind ad Døren, er Faarenes Hyrde.
3 For denne lader Dørvogteren op, og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud.
5 Men en Fremmed ville de ikke følge, men flye fra ham, fordi de ikke kjende de Fremmedes Røst.
6 Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talede til dem.
7 Derfor sagde Jesus atter til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Jeg er Faarenes Dør.
8 Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Faarene hørte dem ikke.
9 Jeg er Døren; dersom Nogen gaaer ind ved mig, han skal blive salig, og han skal gaae ind og gaae ud, og finde Føde.
26 Men I troe ikke; thi I ere ikke af mine Faar, som jeg sagde eder.
27 Mine Faar høre min Røst, og jeg kjender dem, og de følge mig;
28 og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle slet ikke fortabes evindelig, og Ingen skal rive dem af min Haand.
11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene.
12 Men Leiesvenden og den, som ikke er Hyrde, hvem Faarene ikke tilhøre, seer Ulven komme, og forlader Faarene og flyer; og Ulven røver dem og adspreder Faarene.
13 Men Leiesvenden flyer, fordi han er en Leiesvend, og haver ikke Omsorg for Faarene.
14 Jeg er den gode Hyrde, og jeg kjender Mine og kjendes af Mine.
15 Ligesom Faderen kjender mig, kjender jeg og Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Faarene.
16 Og jeg haver andre Faar, som ikke ere af denne Sti; dem bør det mig og at føre did, og de skulle høre min Røst, og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
3 Men han talede denne Lignelse til dem og sagde:
4 Hvilket Menneske af eder, som haver hundrede Faar og haver tabt eet af dem, forlader ei de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaaer bort efter det tabte, indtil han finder det?
5 Og naar han haver fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
52 Og han lod sit Folk uddrage som Faar, og førte dem i Ørken som en Hjord.
5 Og de ere adspredte, fordi de have ingen Hyrde, og de ere blevne alle (vilde) Dyr paa Marken til Spise, og ere adspredte.
6 Mine Faar fare vild paa alle Bjergene og paa alle ophøiede Høie, ja, mine Faar ere adspredte over det ganske Land, og der er Ingen, som spørger, og Ingen, som leder efter (dem).
7 Derfor, I Hyrder! hører Herrens Ord:
8 (Saa sandt) jeg lever, siger den Herre Herre, fordi mine Faar ere blevne til Rov, og mine Faar ere blevne til Spise for (alle) vilde Dyr paa Marken, fordi de have ingen Hyrde, og mine Hyrder søgte ikke mine Faar, men Hyrderne fødte sig (selv) og fødte ikke mine Faar,
9 derfor, I Hyrder! hører Herrens Ord:
10 Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil til Hyrderne, og kræve mine Faar af deres Haand, og lade dem høre op fra at føde Faar, og Hyrderne skulle ikke ydermere føde sig (selv); thi jeg vil redde mine Faar af deres Mund, og de skulle ikke være dem til Spise.
11 Thi saa sagde den Herre Herre: See, jeg, jeg, ja jeg vil spørge efter mine Faar og søge efter dem.
12 Som en Hyrde søger efter sin Hjord paa den Dag, han er midt iblandt sine Faar, som ere adspredte, saaledes vil jeg søge efter mine Faar og redde dem fra alle Stæderne, hvor de vare adspredte paa Skyes og Mørkheds Dag.
1 Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.
2 Han lader mig ligge i grønne Græsgange, han leder mig (sagteligen) til de stille (rindende) Vande.
3 Han omvender min Sjæl, han fører mig paa Retfærdigheds Veie for sit Navns Skyld.
32 Og alle Folk skulle forsamles for ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom en Hyrde skiller Faarene fra Bukkene.
33 Og han skal stille Faarene ved sin høire Side, men Bukkene ved den venstre Side.
4 Saa sagde Herren min Gud: Fød de Slagtefaar,
7 Thi han er vor Gud, og vi ere hans Fødes Folk og hans Haands Faar; idag, dersom I høre paa hans Røst,
11 Han skal føde som en Hyrde sin Hjord, samle Lam i sin Arm og bære dem i sit Skjød, han skal lede de (Faar), som ere med Lam.
15 Jeg vil selv føde mine Faar, og selv lade dem ligge, siger den Herre Herre.
12 Hvad tykkes eder? Om et Menneske havde hundrede Faar, og eet af dem foer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve, og gaaer paa Bjergene og leder efter det, som var faret vild?
31 Og I, mine Faar, (som ere) min Fødes Faar, I ere Mennesker, (men) jeg, er eders Gud, siger den Herre Herre.
3 Og jeg vil samle det Overblevne af mine Faar af alle Landene, hvorhen jeg haver fordrevet dem, og jeg vil føre dem til deres Faarestier igjen, at de skulle vorde frugtbare og mangfoldige.
4 Og jeg vil opreise Hyrder over dem, og de skulle føde dem; og de skulle ikke ydermere frygte og ei forskrækkes og ei hjemsøges, siger Herren.
4 Og hvor jeg gaaer hen, vide I, og Veien vide I.
10 Hører, I Hedninger! Herrens Ord, og kundgjører det paa Øerne langt fra, og siger: Den, som adspredte Israel, skal samle ham og bevare ham, som en Hyrde sin Hjord.
3 Gaaer bort; see, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.
5 De ere af Verden, derfor tale de af Verden, og Verden hører dem.
6 Mit Folk var fortabte Faar, deres Hyrder havde forført dem, de havde afvendt dem (til at gaae) paa Bjergene; de gik fra Bjergene paa Høiene, de glemte deres Leie.
37 Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesum.
22 derfor vil jeg frelse mine Faar, og de skulle ikke ydermere være til Rov, og jeg vil dømme imellem Lam og imellem Lam.