1 Peters brev 5:8
Værer ædrue, vaager; thi eders Modstander Djævelen gaaer omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge.
Værer ædrue, vaager; thi eders Modstander Djævelen gaaer omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9Staaer ham imod, faste i Troen, efterdi I vide, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa eders Brødre i Verden.
7Kaster al eders Sorg paa ham, thi han haver Omhu for eder.
12Han er lig en Løve, der begjærer at røve, og som en ung Løve, der bliver i Skjul.
6Derfor lader os ikke sove, ligesom og de Andre, men lader os vaage og være ædrue.
7Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som ere drukne, ere drukne om Natten.
8Men lader os, som ere Dagens (Børn), være ædrue, iførte Troens og Kjærlighedens Pantser og som en Hjelm Saliggjørelsens Haab.
11Ifører Guds fulde Rustning, at I kunne være mægtige til at staae imod Djævelens snedige Anløb.
7Værer derfor Gud underdanige; imodstaaer Djævelen, saa skal han flye fra eder;
7Men alle Tings Ende nærmer sig. Værer derfor ædrue og aarvaagne til Bønnen.
9Han lurer i Skjul, som en Løve i sin Hule, han lurer at gribe en Elendig; han griber den Fattige, idet han drager ham i sit Garn.
15Men dersom I bide og æde hverandre, da seer til, at I ikke fortæres af hverandre.
29Dets Brølen (skal være) som en Løves, og det skal brøle som de unge Løver, og bruse og gribe Rov og bortføre, og der skal Ingen redde.
13Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig.
19ligesom naar En flyer for Løvens Ansigt, og Bjørnen møder ham, og (som) En kommer i Huset og hælder sig med sin Haand til Væggen, og Slangen bider ham.
15Som en brølende Løve og en omkringløbende Bjørn er en Ugudelig, der hersker over et ringe Folk.
10(Som) en Bjørn, der ligger paa Luur, blev han mig, (ja som) en Løve i Skjul.
27giver ikke heller Djævelen Rum.
6Og han vandrede midt iblandt Løver, han blev en ung Løve; og han lærte at røve Rov, han aad Mennesker.
1De Ugudelige flye, skjøndt der er Ingen, som forfølger (dem), men den Retfærdige skal være tryg som en ung Løve.
32En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.
7Og jeg var dem som en grum Løve; som en Parder saae jeg til paa Veien.
8Jeg mødte dem som en Bjørn, den Ungerne ere tagne fra, og sønderrev deres Hjertes Lukke; og der fortærede jeg dem som en gammel Løve; (vilde) Dyr paa Marken sønderreve dem.
31Men Herren sagde: Simon! Simon! see, Satanas begjærede eder, at sigte (eder) som Hvede.
4Men I, Brødre! I ere ikke i Mørket, saa at den Dag skulde som en Tyv overraske eder.
15Seer derfor til, hvorledes I skulle omgaaes varligen, ikke som Uvise, men som Vise,
16og kjøber den beleilige Tid, fordi Dagene ere onde.
12Derfor, hvo, som tykkes at staae, see til, at han ikke falder.
2En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.
10Løvens Brølen og den (grumme) Løves Røst (stilledes), og de unge Løvers Tænder ere knuste.
11Den (stærke) Løve omkommer, fordi der er intet Rov, og den (gamle) Løves Unger adspredes.
21de unge Løver, som brøle efter Rov og for at søge deres Føde af Gud.
11Hun er tømt, ja udtømt og gjort øde, og Hjertet er smeltet, og Knæerne vakle, og der er Forfærdelse i alle Lænderne, og alle deres Ansigter ere ganske sorte.
12Hvor er Løvernes Bolig og den Føde for de unge Løver, der hvor Løven, den gamle Løve, ja Løvens Unge gik, og der var Ingen, som forfærdede?
30En stærk Løve, (som er) vældig iblandt Dyrene og vil ikke vende tilbage for Nogens Ansigt,
11thi hans Anslag ere os ikke ubekjendte.
13Derfor tager Guds fulde Rustning paa, at I kunne gjøre Modstand paa den onde Dag og bestaae efter at have overvundet Alt.
6hvorover I skulle fryde eder, om I og nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i adskillige Fristelser,
2Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,
5et Beviis paa Guds retfærdige Dom, paa det at I skulle befindes værdige til Guds Rige, for hvilket I og lide;
9Alle Dyr paa Marken! kommer at æde, (ja) alle Dyr i Skoven!
6Thi et Folk drager op i mit Land, (som er) mægtigt, og (der er) ikke Tal paa; det haver Tænder som en Løves Tænder, og haver en gammel Løves Kindtænder.
4og naar da Overhyrden aabenbares, skulle I erholde Ærens uforvisnelige Krands.
5Men du, vær aarvaagen i alle Ting, lid Ondt, gjør en Evangelists Gjerning, fuldfør din Tjeneste!
12I Elskelige! forundrer eder ikke over den Ildprøve, som kommer over eder til en Prøvelse, som om der hændtes eder noget Underligt.
16saa I fremfor alle Ting gribe Troens Skjold, med hvilket I skulle kunne slukke alle den Ondes gloende Pile;
26og de kunde komme til sig selv igjen fra Djævelens Snare, af hvem de ere fangne til (at gjøre) hans Villie.
36at han ikke, naar han kommer hastelig, skal finde eder sovende.
12Men de ved Veien ere de, som det høre; derefter kommer Djævelen og tager Ordet af deres Hjerte, at de ikke skulle troe og blive salige.
7Derfor vorder ikke deelagtige med dem.
4hvorover de forundre sig, at I ikke løbe med til den samme frække Ryggesløshed, og de bespotte (eder);