Efeserbrevet 4:2
med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I fordrage hverandre i Kjærlighed,
med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I fordrage hverandre i Kjærlighed,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 Saa ifører eder da som Guds Udvalgte, Hellige og Elskede, inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,
13 saa I fordrage hverandre og tilgive hverandre, dersom Nogen haver Klagemaal imod Nogen; ligesom og Christus tilgav eder, saaledes og I.
14 Men over alt dette (ifører eder) Kjærligheden, som er Fuldkommenhedens Baand.
3 og beflitte Eder paa at bevare Aandens Eenhed i Fredens Baand;
31 Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Bespottelse blive langt fra Eder tilligemed al Ondskab.
32 Men værer velvillige mod hverandre, barmhjertige, saa I tilgive hverandre, ligesom og Gud haver tilgivet Eder i Christo.
8 Men endeligen værer alle ligesindede, medlidende, kjærlige mod Brødrene, barmhjertige, velvillige;
4 Kjærligheden er langmodig, er velvillig; Kjærligheden bærer ikke Nid; Kjærligheden bruger ikke Fremfusenhed, opblæses ikke;
5 den er ikke usømmelig, søger ikke sit Eget, forbittres ikke, tænker ikke Ondt;
1 Jeg formaner Eder derfor, jeg, den Bundne i Herren, at I skulle vandre værdigen det Kald, med hvilket I ere kaldte,
1 Dersom der da er nogen Formaning i Christo, dersom der er nogen Opmuntring af Kjærlighed, dersom der er noget Aandens Samfund, dersom der er nogen inderlig Kjærlighed og Barmhjertighed,
2 da fuldkommer min Glæde, saa at I mene det Samme, have den samme Kjærlighed, ere eens sindede, mene Eet,
3 (og gjøre) Intet af Lyst til Trætte eller forfængelig Ære, men agte i Ydmyghed hverandre høiere end Eder selv,
4 seende ikke Enhver paa sit Eget, men Enhver ogsaa paa Andres.
2 ikke at bespotte Nogen, ikke være kivagtige, men billige, og bevise al Sagtmodighed mod alle Mennesker.
11 styrkede med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Taalmodighed og Langmodighed med Glæde,
24 Men en Herrens Tjener bør det ikke at stride, men at være mild imod Alle, beqvem til at lære, istand til at taale Ondt,
25 med Sagtmodighed undervisende dem, som modsætte sig, om Gud vilde engang give dem Omvendelse til Sandheds Erkjendelse,
21 Hvad ville I? skal jeg komme til eder med Riis eller med Kjærlighed og Sagtmodigheds Aand?
1 Men jeg Paulus selv formaner eder ved Christi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som vel er ydmyg, naar jeg er hos eder, men fraværende bruger Myndighed mod eder;
8 Men haver for alle Ting den inderlige Kjærlighed til hverandre; thi Kjærligheden skal skjule Synders Mangfoldighed.
14 Men vi formane eder, Brødre! paaminder de Uskikkelige, trøster de Mismodige, ophjælper de Skrøbelige, værer langmodige mod Alle.
1 Brødre! dersom og et Menneske bliver overilet af nogen Brøst, da hjælper en Saadan tilrette, I Aandelige! med Sagtmodigheds Aand; men see til dig selv, at ikke og du bliver fristet.
2 Bærer hverandres Byrder, og opfylder saaledes Christi Lov.
22 Men Aandens Frugt er Kjærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Tro, Sagtmodighed, Afholdenhed.
23 Mod Saadanne er Loven ikke.
1 O at I vilde holde mig en liden Daarlighed tilgode! dog, jeg veed, at I holde mig den tilgode.
5 Eders Sagtmodighed vorde vitterlig for alle Mennesker! Herren er nær.
10 værer hinanden inderligen hengivne i broderlig Kjærlighed; forekommer hverandre med Ærbødighed;
6 med Reenhed, med Kundskab, med Langmodighed, med Velvillighed, med den Hellig-Aand, med uskrømtet Kjærlighed,
15 men at vi, Sandheden troe udi Kjærlighed, skulle i alle Maader opvoxe til ham, som er Hovedet, til Christus,
16 af hvem det ganske Legeme, sammenføiet og forenet ved al den Forbindelse, indbyrdes Hjælp (giver), i Forhold til ethvert Lems tilmaalte Virksomhed, voxer Legemets Væxt til sin Opbyggelse i Kjærlighed.
17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, som de øvrige Hedninger vandre i deres Sinds Forfængelighed,
5 Desligeste, I Unge! værer de Ældste underdanige; men værer alle hverandre underdanige og smykker eder med Ydmyghed; thi Gud staaer de Hoffærdige imod, men de Ydmyge giver han Naade.
1 Men vi, som formaae det, ere skyldige at bære over med de Svages Skrøbeligheder og ikke behage os selv.
2 Hver af os være sin Næste til Behag i det Gode, til Opbyggelse.
4 saa at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder, formedelst eders Taalmodighed og Tro under alle eders Forfølgelser og Trængsler, som I udholde;
14 Lader alle eders (Gjerninger) skee i Kjærlighed.
10 Men du haver efterfulgt mig i Lærdom, Vandel, Forsæt, Tro, Langmodighed, Kjærlighed, Taalmodighed,
12 og arbeide møisommeligen med vore egne Hænder. Overskjældede velsigne vi; forfulgte taale vi;
4 men vi bevise os selv i Alting som Guds Tjenere: med stor Taalmodighed, i Trængsler, i Nød, i Angester,
8 Derfor, endskjøndt jeg kunde med stor Frimodighed i Christo befale dig det, som er tilbørligt,
16 Haver eet Sind mod hverandre; tragter ikke efter de høie Ting, men holder eder til de lave. Vorder ikke selvkloge.
5 Men Taalmodighedens og Trøstens Gud give eder at have eet Sind indbyrdes efter Christum Jesum,
7 men i Gudfrygtigheden Broderkjærlighed, men i Broderkjærligheden Kjærlighed (til Alle).
26 Lader os ikke have Lyst til forfængelig Ære, saa at vi trodse hverandre og bære Avind imod hverandre.
2 og omgaaes i Kjærlighed, ligesom og Christus elskede os og gav sig selv hen for os til en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
15 Hvorfor ogsaa jeg, efterat have hørt om Eders Tro paa den Herre Jesum og om Eders Kjærlighed til alle de Hellige,
8 Derfor formaner jeg eder, at I kraftigen vise (eders) Kjærlighed mod ham.
25 Derfor aflægger Løgn og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.