Efeserbrevet 4:25
Derfor aflægger Løgn og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.
Derfor aflægger Løgn og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7blandt hvilke I ogsaa fordum vandrede, da I levede i hine (Laster).
8Men nu aflægger ogsaa I alle disse Ting: Vrede, Hidsighed, Ondskab, Bespottelse, slem Snak af eders Mund.
9Lyver ikke for hverandre, I, som have afført det gamle Menneske med dets Gjerninger,
10og iført det nye, som fornyes til Erkjendelse efter hans Billede, som skabte det;
21dersom I ellers have hørt om ham og ere oplærte i ham saaledes, som Sandhed er i Jesu:
22at I skulle aflægge det gamle Menneske efter den forrige Omgjængelse, som fordærves ved bedragelige Lyster,
23men fornyes i Eders Sinds Aand,
24og iføre det nye Menneske, som er skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.
26Blive I vrede, da synder ikke; Solen gaae ikke ned over Eders Fortørnelse;
14at vi ikke mere skulle være Børn og lade os tumle som Bølger og omdrive af ethvert Lærdoms Veir ved Menneskens Spil, ved Trædskhed til Forførelsens Kunstgreb;
15men at vi, Sandheden troe udi Kjærlighed, skulle i alle Maader opvoxe til ham, som er Hovedet, til Christus,
16af hvem det ganske Legeme, sammenføiet og forenet ved al den Forbindelse, indbyrdes Hjælp (giver), i Forhold til ethvert Lems tilmaalte Virksomhed, voxer Legemets Væxt til sin Opbyggelse i Kjærlighed.
17Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, som de øvrige Hedninger vandre i deres Sinds Forfængelighed,
31Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Bespottelse blive langt fra Eder tilligemed al Ondskab.
32Men værer velvillige mod hverandre, barmhjertige, saa I tilgive hverandre, ligesom og Gud haver tilgivet Eder i Christo.
4Thi ligerviis som vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men alle Lemmer have ikke den samme Forretning,
5ligesaa ere vi mange eet Legeme i Christo, men hver for sig ere vi hinandens Lemmer.
12Saa ifører eder da som Guds Udvalgte, Hellige og Elskede, inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,
13saa I fordrage hverandre og tilgive hverandre, dersom Nogen haver Klagemaal imod Nogen; ligesom og Christus tilgav eder, saaledes og I.
1Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,
30Thi vi ere hans Legemes Lemmer, af hans Kjød og af hans Been.
16Disse ere de Ting, som I skulle gjøre: Taler Sandhed, hver med sin Næste, dømmer Sandhed og Freds Dom i eders Porte.
2men vi have afsagt det skjændige Væsens skjulte (Gjerninger) og omgaaes ikke i Trædskhed, forfalske og ikke Guds Ord, men ved Sandhedens Aabenbarelse anbefale vi os til alle Menneskers Samvittighed for Guds Aasyn.
17Den, som vil udsige Sandhed, forkynder Retfærdighed, men et falskt Vidne (forkynder) Svig.
5Og de handle bedrageligen, hver mod sin Ven, og tale ikke Sandhed; de lære deres Tunge at tale Løgn, de gjøre sig Møie for at forvende (Retten).
2Hver af os være sin Næste til Behag i det Gode, til Opbyggelse.
14Saa staaer da omgjordede om Eders Lænder med Sandhed og iførte Retfærdighedens Pantser,
8Dersom vi sige, vi have ikke Synd, bedrage vi os selv, og Sandheden er ikke i os.
6Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn.
7Derfor vorder ikke deelagtige med dem.
13Lader os vandre skikkeligen, som om Dagen, ikke i Fraadseri og Drukkenskap, ikke i Løsagtighed og Uteerlighed, ikke i Kiv og Avind.
14Men ifører den Herre Jesum Christum og pleier ikke Kjødet til (at vække) Begjærligheder.
11I skulle ikke stjæle, og I skulle ikke lyve, ei heller falskeligen handle, Nogen mod sin Næste.
2med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I fordrage hverandre i Kjærlighed,
3og beflitte Eder paa at bevare Aandens Eenhed i Fredens Baand;
8Thi vi formaae Intet mod Sandheden, men for Sandheden.
9— thi Lysets Frugt viser sig i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed, —
28Den, som stjal, stjæle ikke fremdeles, men arbeide heller og gjøre noget Godt med Hænderne, paa det han kan have at meddele den, som haver behov.
29Ingen raadden Snak udgaae af Eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;
8Derfor lader os holde Høitid, ikke med gammel Suurdeig, ei heller med Ondskabs og Skalkheds Suurdeig, men med Reenheds og Sandheds usyrede Brød.
2Den, som vandrer fuldkommen og gjør Retfærdighed og taler Sandhed i sit Hjerte,
24og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opmuntre hverandre til Kjærlighed og gode Gjerninger,
25og ikke forlade vor egen Forsamling, som Nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget desmere, som I see, at Dagen nærmer sig.
6Dersom vi sige, at vi have Samfund med ham, og vandre i Mørket, da lyve vi og følge ikke Sandheden.
17Thi vi ere ikke som de Mange, der forfalske Guds Ord, men som af Retsindighed, ja som af Gud, tale vi for Guds Aasyn i Christo.
19Derfor lader os da tragte efter det, som tjener til Fred og til indbyrdes Opbyggelse.
27Men I ere Christi Legeme og Lemmer, (hver) en Deel.
15Men dersom I bide og æde hverandre, da seer til, at I ikke fortæres af hverandre.
1Jeg siger Sandhed i Christo, jeg lyver ikke, —min Samvittighed vidner med mig i den Hellig-Aand —
22Renser eders Sjæle i Sandheds Lydighed formedelst Aanden til uskrømtet Broderkjærlighed, og elsker hverandre inderligen af et reent Hjerte,