2 Korinterbrev 13:8

Original Norsk Bibel 1866

Thi vi formaae Intet mod Sandheden, men for Sandheden.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 16:28-35 : 28 Og Mose sagde: Derpaa skulle I kjende, at Herren haver sendt mig at gjøre alle disse Gjerninger, (og) at de ikke ere af mit Hjerte: 29 Dersom disse døe, som alle Mennesker døe, eller hjemsøges, som alle Mennesker hjemsøges, da haver Herren ikke sendt mig. 30 Men dersom Herren skaber (noget) Nyt, at Jorden oplader sin Mund og opsluger dem og alt det, de have, saa at de nedfare levende i Helvede, da skulle I kjende, at disse Mænd have opirret Herren. 31 Og det skede, der han havde fuldendt at tale alle disse Ord, da revnede Jorden, som var under dem. 32 Og Jorden aabnede sin Mund og opslugte dem og deres Huse og hvert Menneske, som var hos Korah, og alt Godset. 33 Og de og alt det, de havde, fore levende ned i Helvede; og Jorden skjulte over dem, og de omkom midt af Menigheden. 34 Og al Israel, som var trindt omkring dem, flyede for deres Røst; thi de sagde: Paa det at Jorden ikke opsluger os. 35 Og en Ild foer ud fra Herren og fortærede de to hundrede og halvtredsindstyve Mænd, som offrede Røgelse.
  • 1 Kong 22:28 : 28 Og Michæas sagde: Dersom du kommer (tilbage) med Fred, da haver ikke Herren talet ved mig; og han sagde: Hører, I Folk allesammen!
  • 2 Kong 1:9-9 : 9 Og han sendte en Høvedsmand over Halvtredsindstyve til ham, og hans Halvtredsindstyve; og han kom op til ham, og see, han sad paa Bjergets Top, og han sagde til ham: Du Guds Mand! Kongen siger: Kom ned. 10 Men Elias svarede og sagde til den Høvedsmand over Halvtredsindstyve: Dersom jeg er en Guds Mand, da nedfalde Ild af Himmelen og fortære dig og dine Halvtredsindstyve! og Ild faldt ned af Himmelen og fortærede ham og hans Halvtredsindstyve. 11 Og han sendte atter en anden Høvedsmand over Halvtredsindstyve til ham, og hans Halvtredsindstyve; og han svarede og sagde til ham: Du Guds Mand! saa sagde Kongen: Kom snart ned. 12 Og Elias svarede og sagde til ham: Dersom jeg er en Guds Mand, da falde Ild ned af Himmelen og fortære dig og dine Halvtredsindstyve! og Guds Ild faldt ned af Himmelen og fortærede ham og hans Halvtredsindstyve. 13 Da sendte han igjen en Høvedsmand over det tredie Halvtredsindstyve, og hans Halvtredsindstyve; og den tredie Høvedsmand over Halvtredsindstyve steg op og kom og bøiede sig paa sine Knæ for Elias, og bad ham om Naade og talede til ham: Du Guds Mand! Kjære, lad min Sjæl og disse dine halvtredsindstyve Tjeneres Sjæle være dyrebare for dine Øine.
  • 2 Kong 2:23-25 : 23 Og han gik derfra op til Bethel; men der han gik op paa Veien, da kom der Smaadrenge ud af Staden og bespottede ham og sagde til ham: Kom op, du Skaldede! kom op, du Skaldede! 24 Og han vendte sig tilbage, og der han saae dem, da bandede han dem i Herrens Navn; da udkom to Bjørne af Skoven og sønderreve af dem to og fyrretyve Børn. 25 Og han gik derfra til det Bjerg Carmel, og han vendte tilbage derfra til Samaria.
  • Ordsp 21:30 : 30 (Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.
  • Ordsp 26:2 : 2 Som en Spurv vanker omkring, som en Svale flyver, saaledes kommer den Forbandelse ikke, (som skeer) uden Aarsag.
  • Mark 9:39 : 39 Men Jesus sagde: Forbyder ham det ikke; thi der er Ingen, som gjør en kraftig Gjerning i mit Navn og kan snart derpaa tale ilde om mig.
  • Mark 16:17-19 : 17 Men disse Tegn skulle følge dem, som troe: I mit Navn skulle de uddrive Djævle; de skulle tale med nye Tunger; 18 de skulle borttage Slanger, og dersom de drikke nogen Forgift, skal det ikke skade dem; paa de Syge skulle de lægge Hænder, og de skulle helbredes. 19 Da blev Herren, efterat han havde talet med dem, optagen til Himmelen, og satte sig hos Guds høire Haand.
  • Luk 9:49-56 : 49 Men Johannes svarede og sagde: Mester! vi saae En, som drev Djævle ud i dit Navn, og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger med os. 50 Og Jesus sagde til ham: Forbyder ham det ikke; thi hvo, som ikke er imod os, er med os. 51 Men det begav sig, der de Dage fuldkommedes, at han skulde optages, da vendte han stadelig sit Ansigt at vandre til Jerusalem. 52 Og han sendte Bud for sig, og de gik bort og kom ind i en af Samaritanernes Byer, for at berede ham Herberge. 53 Og de annammede ham ikke, fordi hans Ansigt var vendt til at vandre til Jerusalem. 54 Men der hans Disciple, Jakobus og Johannes, saae det, sagde de: Herre! vil du, at vi skulle sige, at Ild skal falde ned af Himmelen og fortære dem, ligesom og Elias gjorde? 55 Men han vendte sig, og irettesatte dem og sagde: I vide ikke, af hvad Aand I ere. 56 Thi Menneskens Søn er ikke kommen for at fordærve Menneskers Sjæle, men for at frelse. Og de gik til en anden By.
  • Apg 4:28-30 : 28 at gjøre det, som din Haand og dit Raad havde forud besluttet at skulle skee. 29 Og nu, Herre! see til deres Trudsler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed, 30 idet du udrækker din Haand til Helbredelse, at Tegn og Undergjerninger kunne skee ved dit hellige Barns Jesu Navn.
  • Apg 5:1-9 : 1 Men en Mand, ved Navn Ananias, med Saphira, sin Hustru, solgte sit Gods, 2 og forbeholdt sig selv med sin Hustrues Vidende Noget af Værdien, og bragte een Deel frem og lagde den for Apostlernes Fødder. 3 Men Petrus sagde: Ananias, hvorfor haver Satan fyldt dit Hjerte, at du skulde lyve imod den Hellig-Aand og forbeholde dig Noget af Agerens Værdi? 4 Var den ikke din, der du eiede den, og det, den blev solgt for, var i din Magt? Hvi haver du sat dig denne Gjerning for i dit Hjerte? Du haver ikke løiet for Menneskene, men for Gud. 5 Men der Ananias hørte disse Ord, faldt han om og opgav Aanden. Og der kom en stor Frygt over Alle, som det hørte. 6 Men de unge Karle stode op og besørgede Liget, og bare ham ud og begrove ham. 7 Men det skede henved tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind og vidste ikke, hvad skeet var. 8 Men Petrus sagde til hende: Siig mig, om I solgte Ageren til den Priis? Men hun sagde: Ja, til den Priis. 9 Men Petrus sagde til hende: Hvorledes ere I dog blevne enige om at friste Herrens Aand? See, deres Fødder, som begrove din Mand, ere for Døren, og de skulle udbære dig. 10 Men hun faldt strax om for hans Fødder og opgav Aanden; men de unge Karle kom ind og fandt hende død, og bare hende ud og begrove hende hos hendes Mand. 11 Og en stor Frygt kom over den ganske Menighed og over Alle, som dette hørte.
  • Apg 13:3-9 : 3 Da fastede de og bade, og lagde Hænderne paa dem og lode dem gaae. 4 Disse, der de vare udsendte af den Hellig-Aand, droge da ned til Seleucia og seilede derfra til Cypern. 5 Og der de vare i Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde ogsaa Johannes med for at gaae dem tilhaande. 6 Og der de vare dragne gjennem hele Øen indtil Paphus, fandt de en Troldkarl, en falsk Prophet, en Jøde, hvis Navn var Barjesus, 7 som var hos Landshøvdingen Sergius Paulus, en forstandig Mand; denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og begjærede at høre Guds Ord. 8 Men Elimas, (det er) Troldkarlen, — thi saa udtydes hans Navn, — stod dem imod og søgte at afvende Landshøvdingen fra Troen. 9 Men Saulus, — som og kaldes Paulus, — fyldt med den Hellig-Aand, saae stivt paa ham og sagde: 10 O du Djævels Barn, fuld af al List og al Skalkhed, al Retfærdigheds Fjende! vil du ikke lade af at forvende Herrens de rette Veie? 11 Og see nu, Herrens Haand er over dig, og du skal vorde blind og til en Tid ikke see Solen. Men strax faldt Taage og Mørke paa ham, og han gik omkring og søgte efter Nogen, som kunde lede ham ved Haanden. 12 Der Landshøvdingen saae det, som var skeet, troede han og forundrede sig saare over Herrens Lære.
  • Apg 19:11-17 : 11 Og Gud gjorde ikke ringe kraftige Gjerninger ved Pauli Hænder, 12 saa at der endog bleve bragte Svededuge og Haandklæder fra hans Legeme til de Syge, og at Sygdommene vege fra dem, og de onde Aander fore ud af dem. 13 Men nogle af de omløbende Jøder, der vare Besværgere, dristede sig til at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Aander, og sagde: Vi besværge eder ved Jesum, hvilken Paulus prædiker. 14 Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeva, en jødisk Ypperstepræst. 15 Men den onde Aand svarede og sagde: Jesum kjender jeg, og Paulum veed jeg af; men I, hvo ere I? 16 Og det Menneske, i hvem den onde Aand var, sprang ind paa dem, og fik Magt over dem og overvældede dem, saa at de undflyede nøgne og saarede af samme Huus. 17 Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Ephesus, baade Jøder og Græker; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev høiligen priset.
  • 1 Kor 5:4-5 : 4 i vor Herres Jesu Christi Navn — idet I og min Aand forsamles med vor Herres Jesu Christi Kraft — 5 at overantvorde Satan en Saadan til Kjødets Fordærvelse, at Aanden maa frelses paa den Herres Jesu Dag.
  • 2 Kor 10:8 : 8 Thi dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, da vilde jeg ikke blive beskjæmmet.
  • 2 Kor 13:10 : 10 Derfor skriver jeg dette fraværende, paa det jeg nærværende ikke skal (behøve at) bruge Strenghed efter den Magt, som Herren haver givet mig til Opbyggelse og ikke til Nedbrydelse.
  • 1 Tim 1:20 : 20 iblandt hvilke ere Hymenæus og Alexander, hvilke jeg haver overantvordet til Satan, for at de skulle revses, saa at de ikke bespotte (Gud).
  • Hebr 2:3-4 : 3 hvorledes skulle vi da undflye, dersom vi ikke agte saa stor en Salighed? hvilken, efterat den i Begyndelsen var forkyndt ved Herren, er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham, 4 idet Gud vidnede med baade ved Tegn og Under og mangehaande kraftige Gjerninger og den Hellig-Aands Meddelelser, efter sin Villie.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 7Men jeg beder til Gud, at I intet Ondt maae gjøre, ikke for at vi skulle synes duelige, men at I skulle gjøre det Gode, om end vi skulle være som uduelige.

  • 9Thi vi glæde os, naar vi ere skrøbelige, men I ere kraftige; men dette ønske vi og, at I maae blive fuldkommede.

  • 8Derfor ere vi skyldige at antage os Saadanne, paa det vi kunne blive Medarbeidere for Sandheden.

  • 2for den Sandheds Skyld, som bliver i os og skal være med os til evig Tid:

  • 74%

    7med Sandheds Ord, med Guds Kraft, ved Retfærdighedens Vaaben paa høire og Venstre Side,

    8under Ære og Vanære, under ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere, og dog sanddrue;

  • 12Demetrius haver et godt Vidnesbyrd af Alle og af Sandheden selv; ogsaa vi vidne, og I vide, at vort Vidnesbyrd er sandt.

  • 6den glæder sig ikke over Uretfærdighed, men glæder sig ved Sandhed;

  • 14Thi dersom jeg end haver rost eder meget for ham, er jeg ikke bleven beskjæmmet; men ligesom vi i alle Ting have talet Sandhed til eder, saa er og vor Ros for Titus bleven Sandhed.

  • 5for hvilke vi ikke noget Øieblik vege med Underdanighed, paa det at Evangelii Sandhed maatte blive varig hos eder.

  • 2men vi have afsagt det skjændige Væsens skjulte (Gjerninger) og omgaaes ikke i Trædskhed, forfalske og ikke Guds Ord, men ved Sandhedens Aabenbarelse anbefale vi os til alle Menneskers Samvittighed for Guds Aasyn.

  • 20thi vi kunne ikke andet end tale det, som vi have seet og hørt.

  • 72%

    18Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ei heller med Tunge, men i Gjerning og Sandhed.

    19Og paa dette kjende vi, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi stille vore Hjerter tilfreds for hans Aasyn;

  • 8Dersom vi sige, vi have ikke Synd, bedrage vi os selv, og Sandheden er ikke i os.

  • 1Jeg siger Sandhed i Christo, jeg lyver ikke, —min Samvittighed vidner med mig i den Hellig-Aand —

  • 10Saa vist som Christi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke betages mig i Achajæ Lande.

  • 18Beder for os; thi vi fortrøste os til, at vi have en god Samvittighed, som de, der ville omgaaes vel i alle Ting.

  • 21men hvo, som udøver Sandheden, kommer til Lyset, at hans Gjerninger maae blive aabenbarede; thi de ere gjorte i Gud.

  • 71%

    12Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at vi i Eenfoldighed og Retsindighed for Gud, ikke i kjødelig Viisdom, men i Guds Naade, have vandret i Verden og fornemmelig hos eder.

    13Thi vi skrive eder ikke Andet til, end hvad I enten læse eller ogsaa kjende; men jeg haaber, at I og skulle kjende (det) indtil Enden;

  • 71%

    3Thi jeg blev meget glad, der Brødrene kom og vidnede om din Sandhed, hvorledes du vandrer i Sandhed.

    4Jeg haver ingen større Glæde end denne, at jeg hører mine Børn vandre i Sandhed.

  • 2Men vi vide, at Guds Dom er efter Sandhed over dem, som gjøre Saadant.

  • 18Men Gud er trofast, (han veed,) at vor Tale til eder var ikke Ja og Nei.

  • 21idet vi have Omsorg for det Gode, ikke alene for Herren, men ogsaa, for Menneskene.

  • 31Hvad skulle vi da hertil sige? Er Gud for os, hvo (kan da være) imod os?

  • 17Thi vi ere ikke som de Mange, der forfalske Guds Ord, men som af Retsindighed, ja som af Gud, tale vi for Guds Aasyn i Christo.

  • 70%

    4men ligesom vi ere fundne værdige af Gud til at Evangelium maatte os betroes, saaledes tale vi, ikke som vi vilde behage Menneskene, men Gud, som prøver vore Hjerter.

    5Thi hverken omgikkes vi nogensinde med smigrende Ord, som I vide, ei heller med Paaskud for Gjerrighed; Gud er Vidne.

  • 16Er jeg da nu bleven Eders Fiende, fordi jeg siger Eder Sandheden?

  • 37Men i alle disse Ting mere end seire vi ved ham, som os elskede.

  • 32og I skulle erkjende Sandheden, og Sandheden skal frigjøre eder.

  • 8sund, ulastelig Tale, saa at Modstanderen maa beskjæmmes, naar han intet Ondt haver at sige om eder.

  • 24Ikke at vi herske over eders Tro; men vi ere Medarbeidere til eders Glæde, thi I staae faste i Troen.

  • Rom 3:7-8
    2 vers
    69%

    7Ja! men dersom Guds Sandhed har end ydermere viist sig til hans Ære formedelst min Løgn, hvi dømmes jeg da endnu som en Synder?

    8og hvorfor skulde vi da ikke, — saaledes som man bespotteligen taler om os, og som Nogle sige, at vi lære, — gjøre det Onde, for at det Gode kan komme (deraf)? Deres Fordømmelse er retfærdig (som saaledes lære).

  • 8Thi nu leve vi, efterdi I staae fast i Herren.

  • 69%

    9— thi Lysets Frugt viser sig i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed, —

  • 2Giver os Indgang! vi have Ingen gjort Uret, vi have Ingen forført, vi have Ingen forfordelet.

  • 13Thi dersom vi gaae for vidt (i vor Ros), da er det for Gud, eller vi ere beskedne, er det for eder.

  • 40Thi hvo, som ikke er imod os, er med os.

  • 21Jeg skriver ikke til eder, fordi I ikke vide Sandheden, men fordi I vide den, og fordi ingen Løgn er af Sandheden.

  • 6Dersom vi sige, at vi have Samfund med ham, og vandre i Mørket, da lyve vi og følge ikke Sandheden.

  • 8Thi dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, da vilde jeg ikke blive beskjæmmet.

  • 25Derfor aflægger Løgn og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.

  • 8Derfor lader os holde Høitid, ikke med gammel Suurdeig, ei heller med Ondskabs og Skalkheds Suurdeig, men med Reenheds og Sandheds usyrede Brød.

  • 16Disse ere de Ting, som I skulle gjøre: Taler Sandhed, hver med sin Næste, dømmer Sandhed og Freds Dom i eders Porte.

  • 12Men hvad jeg gjør, det vil jeg fremdeles gjøre, for at jeg kan afskjære Anledningen for dem, som ville have Anledning, saa at de i det, hvoraf de rose sig, skulle findes os lige.

  • 9Ikke fordi vi jo havde Magt dertil, men vi vilde give eder os selv til et Mønster at efterfølge.