2 Korinterbrev 13:7
Men jeg beder til Gud, at I intet Ondt maae gjøre, ikke for at vi skulle synes duelige, men at I skulle gjøre det Gode, om end vi skulle være som uduelige.
Men jeg beder til Gud, at I intet Ondt maae gjøre, ikke for at vi skulle synes duelige, men at I skulle gjøre det Gode, om end vi skulle være som uduelige.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Randsager eder selv, om I ere i Troen, prøver eder selv; eller kjende I eder ikke selv, at Jesus Christus er i eder? uden saa er, at I ere uduelige.
6 Men jeg haaber, at I skulle kjende, at vi ikke ere uduelige.
8 Thi vi formaae Intet mod Sandheden, men for Sandheden.
9 Thi vi glæde os, naar vi ere skrøbelige, men I ere kraftige; men dette ønske vi og, at I maae blive fuldkommede.
18 Beder for os; thi vi fortrøste os til, at vi have en god Samvittighed, som de, der ville omgaaes vel i alle Ting.
19 Og jeg formaner eder desmere til at gjøre dette, paa det jeg des snarere kan gives eder igjen.
16 De bekjende, at de kjende Gud, men fornegte ham med Gjerningerne, efterdi de ere vederstyggelige og ulydige og uduelige til al god Gjerning.
2 Giver os Indgang! vi have Ingen gjort Uret, vi have Ingen forført, vi have Ingen forfordelet.
7 Ja! men dersom Guds Sandhed har end ydermere viist sig til hans Ære formedelst min Løgn, hvi dømmes jeg da endnu som en Synder?
8 og hvorfor skulde vi da ikke, — saaledes som man bespotteligen taler om os, og som Nogle sige, at vi lære, — gjøre det Onde, for at det Gode kan komme (deraf)? Deres Fordømmelse er retfærdig (som saaledes lære).
8 under Ære og Vanære, under ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere, og dog sanddrue;
11 Efterdi vi da kjende Herrens Frygt, søge vi at vinde Mennesker, men ere aabenbare for Gud; ja jeg haaber, at vi ogsaa ere blevne aabenbare for eders Samvittighed.
12 Thi vi prise os ikke atter selv for eder, men give eder Anledning til at rose eder af os, paa det I kunne have Noget mod dem, som rose sig af udvortes Anseelse og ikke af Hjertet.
13 Thi dersom vi gaae for vidt (i vor Ros), da er det for Gud, eller vi ere beskedne, er det for eder.
20 thi vi vogte os for, at Nogen skal kunne laste os i Anledning af denne rige Hjælp, som besørges af os,
21 idet vi have Omsorg for det Gode, ikke alene for Herren, men ogsaa, for Menneskene.
10 saa I kunne vælge, hvad som bedst er, paa det I maae være rene og uden Anstød indtil Christi Dag,
3 Thi vor Formaning er ikke af Vildfarelse, ikke heller af ureen Hensigt, ei heller med Svig:
4 men ligesom vi ere fundne værdige af Gud til at Evangelium maatte os betroes, saaledes tale vi, ikke som vi vilde behage Menneskene, men Gud, som prøver vore Hjerter.
5 Thi hverken omgikkes vi nogensinde med smigrende Ord, som I vide, ei heller med Paaskud for Gjerrighed; Gud er Vidne.
6 Vi søgte og ikke Ære af Mennesker, hverken af eder, eller af Andre, enddog vi kunde have brugt Myndighed som Christi Apostler;
3 og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, paa det Tjenesten ikke skal blive lastet;
2 men vi have afsagt det skjændige Væsens skjulte (Gjerninger) og omgaaes ikke i Trædskhed, forfalske og ikke Guds Ord, men ved Sandhedens Aabenbarelse anbefale vi os til alle Menneskers Samvittighed for Guds Aasyn.
17 Thi vi ere ikke som de Mange, der forfalske Guds Ord, men som af Retsindighed, ja som af Gud, tale vi for Guds Aasyn i Christo.
1 Iøvrigt, Brødre! beder for os, at Herrens Ord maa have Fremgang og prises, ligesom og hos eder,
2 og at vi maae fries fra de vanartige og onde Mennesker; thi Troen er ikke Alles;
16 Lader derfor eders Gode ikke blive bespottet.
15 at I kunne vorde ustraffelige og rene, Guds ulastelige Børn midt iblandt den vanartige og forvendte Slægt, iblandt hvilke I skinne som Lys i Verden,
12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at vi i Eenfoldighed og Retsindighed for Gud, ikke i kjødelig Viisdom, men i Guds Naade, have vandret i Verden og fornemmelig hos eder.
13 Thi vi skrive eder ikke Andet til, end hvad I enten læse eller ogsaa kjende; men jeg haaber, at I og skulle kjende (det) indtil Enden;
2 men jeg beder, at jeg ikke nærværende maa komme til at bruge Myndighed med den Tillid, med hvilken jeg agter at være dristig mod Nogle, som ansee os for at omgaaes efter Kjødet.
10 I ere Vidner, og Gud, til, hvor helligen og retfærdigen og ustraffeligen vi omgikkes med eder, I Troende!
9 Derfor beflitte vi os ogsaa paa, hvad enten vi ere hjemme eller ikke hjemme, at være ham velbehagelige.
11 Du Elskelige! efterfølg ikke det Onde, men det Gode. Hvo, som gjør Godt, er af Gud; men hvo, som gjør Ondt, haver ikke seet Gud.
9 Ikke fordi vi jo havde Magt dertil, men vi vilde give eder os selv til et Mønster at efterfølge.
11 Derfor bede vi ogsaa altid for eder, at vor Gud vil gjøre eder sit Kald værdige og med Kraft fuldkomme al ham velbehagelig Godhed og Troens Gjerning;
12 paa det at vor Herres Jesu Christi Navn maa herliggjøres i eder, og I udi ham, efter vor Guds og den Herres Jesu Christi Naade.
12 Derfor, naar jeg og skrev eder til, saa var det ikke for dens Skyld, som gjorde Uret, ikke heller for dens Skyld, som led Uret, men paa det at vor Iver for eder skulde blive aabenbar hos eder for Guds Aasyn.
12 Men hvad jeg gjør, det vil jeg fremdeles gjøre, for at jeg kan afskjære Anledningen for dem, som ville have Anledning, saa at de i det, hvoraf de rose sig, skulle findes os lige.
8 sund, ulastelig Tale, saa at Modstanderen maa beskjæmmes, naar han intet Ondt haver at sige om eder.
28 Og ligesom de ikke holdt (det) for godt at have Guds Kundskab, saa gav Gud dem hen til et Sind, som intet duer, saa at de gjøre det Usømmelige,
10 Vi ere Daarer for Christi Skyld, men I ere kloge i Christo; vi skrøbelige, men I stærke; I herlige, men vi foragtede.
17 Betaler ikke Nogen Ondt for Ondt. Beflitter eder paa det Gode for alle Menneskers Aasyn.
12 paa det I maae omgaaes sømmeligen med dem, som ere udenfor, og ikke trænge til Nogen.
1 Men som Medarbeidere formane ogsaa vi, at I ikke forgjæves maae have modtaget Guds Naade;
10 saa I prøve, hvad som er velbehagelige for Herren.
15 Seer til, at Ingen betaler Nogen Ondt for Ondt, men stræber altid efter det Gode, baade imod hverandre og imod Alle.
16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.
13 bespottede formane vi; vi ere blevne som Udskud i Verden, Alles Skovisk indtil nu.
14 Thi dersom jeg end haver rost eder meget for ham, er jeg ikke bleven beskjæmmet; men ligesom vi i alle Ting have talet Sandhed til eder, saa er og vor Ros for Titus bleven Sandhed.