1 Peters brev 4:3
Thi det er nok, at vi i den forbigangne Livstid have bedrevet Hedningernes Villie, der vi vandrede i Uteerlighed, Lyster, Fylderi, Fraadseri, Drukkenskab og utilbørlig Afgudsdyrkelse;
Thi det er nok, at vi i den forbigangne Livstid have bedrevet Hedningernes Villie, der vi vandrede i Uteerlighed, Lyster, Fylderi, Fraadseri, Drukkenskab og utilbørlig Afgudsdyrkelse;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 hvorover de forundre sig, at I ikke løbe med til den samme frække Ryggesløshed, og de bespotte (eder);
1 Efterdi da Christus haver lidt for os i Kjødet, saa væbner eder og med det samme Sind, — thi den, som haver lidt i Kjødet, haver ladet af fra Synden —
2 saa at I den øvrige Tid i Kjødet ikke fremdeles skulle leve efter menneskelige Lyster, men efter Guds Villie.
17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, som de øvrige Hedninger vandre i deres Sinds Forfængelighed,
18 formørkede i Forstanden, fremmedegjorte fra Guds Liv formedelst den Vankundighed, som er i dem, formedelst deres Hjertes Forhærdelse;
19 hvilke, følesløse, have hengivet sig til Uteerlighed, til al Ureenheds Bedrift for Vindings Skyld.
3 Thi og vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begjærligheder og mangehaande Lyster, henlevende i Ondskab og Avind, vederstyggelige, hadende hverandre.
5 ikke i Begjærligheds Brynde, som og Hedningerne, der ikke kjende Gud;
2 udi hvilke I forhen vandrede efter denne Verdens Skik, efter den Fyrste, som haver Magt i Luften, den Aand, der nu er virksom i Vantroens Børn;
3 iblandt hvilke ogsaa vi alle forhen vandrede i vort Kjøds Begjærligheder, idet vi gjorde Kjødets og Tankernes Villie, og vare af Naturen Vredens Børn, som og de Andre.
13 Lader os vandre skikkeligen, som om Dagen, ikke i Fraadseri og Drukkenskap, ikke i Løsagtighed og Uteerlighed, ikke i Kiv og Avind.
14 Men ifører den Herre Jesum Christum og pleier ikke Kjødet til (at vække) Begjærligheder.
5 Døder derfor eders jordiske Lemmer, Horeri, Ureenhed, Blødagtighed, ond Lyst og Gjerrighed, som er en Afgudsdyrkelse;
6 for hvilke (Lasters) Skyld Guds Vrede kommer over Vantroens Børn,
7 blandt hvilke I ogsaa fordum vandrede, da I levede i hine (Laster).
19 Men Kjødets Gjerninger ere aabenbare, saasom: Hor, Skjørlevnet, Ureenhed, Uteerlighed,
20 Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fiendskaber, Kiv, Nid, Vrede, Trætte, Tvedragt, Partier,
21 Avind, Mord, Drukkenskab, Fraadseri og deslige, om hvilket jeg forud siger Eder, ligesom jeg og før haver sagt, at de, som gjøre Saadant, skulle ikke arve Guds Rige.
13 og erholde Uretfærdigheds Løn. Vellyst søge de i daglig Overdaadighed; Skampletter og en Skjændsel ere de; de gjøre sig lystige i deres Bedragerier, naar de holde Maaltid med eder.
14 De have Øine fulde af Horeri, som ei lade af fra Synden; de lokke de ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte øvet i Gjerrighed; (de ere) Forbandelsens Børn.
6 Men disse Ting ere blevne Forbilleder for os, at vi ikke skulle have Lyst til det Onde, ligesom de havde Lyst (dertil).
7 Bliver ei heller Afgudsdyrkere, som Nogle af dem, som skrevet er: Folket satte sig ned at æde og at drikke, og stod op at lege.
9 Jeg haver skrevet eder til i Brevet, at I skulle Intet have at skaffe med Skjørlevnere;
10 og (det skrev jeg) aldeles ikke om Skjørlevnere i denne Verden, eller Gjerrige, eller Røvere, eller Afgudsdyrkere; ellers maatte I gaae ud af Verden.
11 Men nu haver jeg skrevet eder til, at I skulle Intet have at skaffe (med ham), dersom Nogen, der kaldes en Broder, er en Skjørlevner, eller Gjerrig, eller en Afgudsdyrker, eller en Skjendegjæst, eller en Dranker, eller en Røver, at I skulle end ikke æde med en Saadan.
22 at I skulle aflægge det gamle Menneske efter den forrige Omgjængelse, som fordærves ved bedragelige Lyster,
14 Som lydige Børn, skikker eder ikke efter de forrige Lyster i eders Vankundighed,
3 Thi dette er Guds Villie, eders Helliggjørelse, at I skulle skye Horeri;
24 Derfor haver og Gud givet dem hen i deres Hjerters Begjæringer til Ureenhed, saa at (de) vanære deres egne Legemer indbyrdes.
12 som oplærer os, at vi skulle forsage Ugudelighed og de verdslige Begjæringer, og leve viseligen og retfærdigt og gudeligen i denne Verden,
4 Thi nogle Mennesker have indsneget sig, om hvilke fordum denne Dom er forud skreven: (De ere) Ugudelige, som misbruge vor Guds Naade til Uteerlighed og fornegte den eneste Hersker, Gud, og vor Herre Jesum Christum.
4 Forrædere, fremfusende, opblæste, som mere elske Vellyst, end de elske Gud,
18 Thi idet de tale Forfængeligheds stolte Ord, lokke de ved Kjødets Lyster og Uteerligheder dem, som virkeligen vare undflyede fra dem, der vandre i Vildfarelse,
21 at, naar jeg kommer igjen, min Gud skal ydmyge mig hos eder, og jeg skal sørge over Mange, som forhen syndede og ikke have omvendt sig fra deres Ureenhed og Horeri og Uteerlighed, som de have bedrevet.
18 thi de sagde eder, at i den sidste Tid skulde der være Bespottere, som vandre efter deres Ugudeligheds Lyster.
3 Men Horeri og al Ureenhed eller Gjerrighed nævnes end ikke iblandt Eder, som det sømmer de Hellige,
4 og ublu Væsen og gjekkelig Snak eller letfærdigt Skjemt, som ere utilbørlige, men heller Taksigelse.
5 Thi dette vide I, at ingen Skjørlevner eller Ureen eller Gjerrig, hvilken er en Afgudsdyrker, haver Arv i Christi og Guds Rige.
5 I levede kræseligen paa Jorden og vare vellystige; I gjorde eders Hjerter tilgode som paa en Slagtedag.
17 Derfor værer ikke uforstandige, men indseer, hvad Herrens Villie er.
18 Og drikker Eder ikke drukne af Viin, i hvilket der er Ryggesløshed, men bliver fulde af Aanden;
11 Horeri og Viin og Most borttage Hjertet.
1 Iøvrigt, Brødre! bede og formane vi eder altsaa i den Herre Jesu, at ligesom I have lært af os, hvorledes det bør eder at omgaaes og tækkes Gud, I (derudi) maatte ydermere tiltage.
29 opfyldte med al Uretfærdighed, Horeri, Skalkhed, Gjerrighed, Ondskab, fulde af Avind, Blodtørst, Trætte, Svig, Vanart,
16 hvilken i de forbigangne Tider haver ladet alle Hedninger vandre deres egne Veie,
3 Thi af hendes Horeries giftige Viin have alle Folkeslag drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Kjøbmænd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.
8 Vel sandt, dengang da I ikke kjendte Gud, tjente I dem, som ei af Naturen ere Guder.
9 Men nu, da I kjende Gud, ja meget mere ere kjendte af Gud, hvorledes vende I da atter tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, hvoraf I atter paany ville gjøre Eder til Trælle?
10 I tage vare paa Dage og Maaneder og Tider og Aar.
10 ei heller Tyve, ei heller Gjerrige, ei heller Drankere, ei Skjendegjæster, ei Røvere skulle arve Guds Rige.