Apostlenes Gjerninger 21:24
tag dem til dig og lad dig rense med dem, og gjør Bekostning paa dem, at de rage Hovedet; saa skulle Alle vide, at hvad de have hørt sige om dig, er der Intet om, men at du og selv vandrer saa, at du holder Loven.
tag dem til dig og lad dig rense med dem, og gjør Bekostning paa dem, at de rage Hovedet; saa skulle Alle vide, at hvad de have hørt sige om dig, er der Intet om, men at du og selv vandrer saa, at du holder Loven.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 Men der de det hørte, prisede de Herren; og de sagde til ham: Broder, du seer, hvor mange tusinde Jøder der ere, som have antaget Troen, og de ere alle nidkjære for Loven.
21 Men de have hørt sige om dig, at du lærer alle Jøder, som ere iblandt Hedningerne, at falde fra Moses, og siger, at de ikke skulle omskjære Børnene, ei heller vandre efter Skikkene.
22 Hvad er da (at gjøre)? Mængden bør endelig komme sammen; thi de ville faae at høre, at du er kommen.
23 Gjør derfor dette, som vi sige dig: Der ere fire Mænd iblandt os, som have et Løfte paa sig;
25 Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt Skrivelse og besluttet, at de skulle intet Saadant iagttage, uden at vogte sig for Afguders Offer og Blod og det Qvalte og Horeri.
26 Da tog Paulus Mændene til sig og lod sig den anden Dag rense tilligemed dem, og gik ind i Templet og gav tilkjende, at Renselsens Dage skulde fuldkommes, indtil Offeret var blevet offret for Enhver af dem.
7 Og saaledes skal du gjøre ved dem, til at rense dem: Stænk Synde-Vand paa dem; og de skulle lade Ragekniven gaae over alt deres Kjød, og toe deres Klæder, og lade sig rense.
8 Men den, som renser sig, skal toe sine Klæder, og rage alt sit Haar af, og bade sig i Vand, saa er han reen, og siden maa han komme i Leiren; dog skal han boe udenfor sit Paulun i syv Dage.
9 Og det skal skee paa den syvende Dag, da skal han afrage alt sit Haar, sit Hovedhaar og sit Skjæg og sine Øienbryn, ja alt sit Haar skal han afrage, og han skal toe sine Klæder og bade sit Kjød i Vand, saa er han reen.
24 Efterdi vi have hørt, at Nogle, udgangne fra os, have forvirret eder med Ord og foruroliget eders Sjæle, idet de sige, at man skal omskjæres og holde Loven, hvilke vi ikke befalede (dette),
28 Thi det er den Hellig-Aands Beslutning og vor, ingen videre Byrde at paalægge eder, uden disse nødvendige Ting:
29 at I skulle holde eder fra Afguders Offere, og fra Blod, og fra det Qvalte, og fra Horeri; dersom I vogte eder for disse Ting, gjøre I vel. Lever vel!
16 Men i det Samme øver jeg mig selv at have altid en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene.
17 Men efter mange Aars Forløb kom jeg, for at bringe Almisser til mit Folk og Offere,
18 under hvilke nogle Jøder fra Asia fandt mig, da jeg blev renset i Templet, uden Opløb og uden Larm.
5 De skulle ikke gjøre deres Hoved heel skaldet, og ikke afrage det Yderste af deres Skjæg, og ei skjære et udskaaret Tegn i deres Kjød.
21 Men de sagde til ham: Vi have hverken faaet Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen, som haver forkyndt eller sagt noget Ondt om dig;
22 men vi ønske vel at høre af dig, hvad du mener; thi det er os vitterligt om denne Sect, at den allevegne finder Modsigelse.
21 og de forkynde Skikke, hvilke det ikke er os tilladt at antage eller udøve, efterdi vi ere Romere.
18 Men der Paulus var bleven der endnu mange Dage, tog han Afsked fra Brødrene og seilede til Syrien, og med ham Priscilla og Aqvilas, efterat han havde raget sit Hoved i Kenchreæ; thi han havde gjort et Løfte.
5 Men Nogle af Pharisæernes Sect, som vare blevne troende, stode op og sagde: Man bør at omskjære dem og befale dem at holde Mose Lov.
20 Og de skulle ikke rage deres Hoved, ikke heller lade (Haaret) frit voxe; de skulle beskjære deres Hoveder.
3 Denne vilde Paulus skulde drage ud med ham; og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare paa disse Steder; thi Alle kjendte hans Fader, at han var en Græker.
4 Men som de droge igjennem Stæderne, overantvordede de dem de Befalinger at holde, som vare besluttede af Apostlerne og de Ældste i Jerusalem.
34 Derfor formaner jeg eder, at I faae Mad, thi dette hører til eders Frelse; thi der skal ikke falde et Haar af Nogens Hoved iblandt eder.
19 Derfor dømmer jeg, at man skal ikke besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,
20 men skrive til dem, at de holde sig fra Afguders Ureenhed, og fra Horeri, og fra det Qvalte, og fra Blod;
28 Og han sagde til dem: I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand, at omgaaes med eller komme til En, som er af et fremmed Folk; men Gud viste mig, ikke at kalde noget Menneske vanhelligt og ureent.
14 og ikke agte paa jødiske Fabler og Menneskers Bud, som vende sig fra Sandheden.
24 Thi for eders Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne, som skrevet er.
25 Thi Omskjærelsen er vel nyttig, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskjærelse bleven en Forhud.
1 Og Nogle, som kom ned fra Judæa, lærte Brødrene: Dersom I ikke lade eder omskjære efter Mose Skik, kunne I ikke blive salige.
40 Og naar Haaret falder af nogen Mands Hoved, han er skaldet, han er reen.
41 Og dersom Haaret falder af ham for paa Hovedet, han er en Flenskaldet, han er reen.
11 da du kan faae at vide, at det er ikke mere end tolv Dage siden jeg kom op, for at tilbede i Jerusalem;
27 Og den af Naturen Uomskaarne, som opfylder Loven, skal dømme dig, som med Bogstav og Omskjærelse er Lovens Overtræder.
20 Og alt Klæde og alt Tøi af Skind, og allehaande Gjerning af Gjedehaar, og allehaande Trækar skulle I rense fra Synd.
41 Giver dog til Almisse de Ting, som ere deri; see, saa ere alle Ting eder rene.
33 da skal han rage sig, dog at han ikke rager Skurven, og Præsten skal lukke atter (den, som har) Skurven, inde i syv Dage.
12 Saa Mange, som ville have Anseelse efter Kjødet, de tvinge Eder til at omskjæres, alene for at de ikke skulle forfølges formedelst Christi Kors.
13 Thi end ikke de Omskaarne holde selv Loven, men de ville, at I skulle omskjæres, paa det de kunne rose sig af Eders Kjød.
35 Og han sagde til dem: I israelitiske Mænd! tager eder selv vare med disse Mennesker, hvad I ville gjøre.
18 Og den Nasiræer skal rage sin Fraskillelses Hoved for Forsamlingens Pauluns Dør, og han skal tage sin Fraskillelses Hovedhaar og kaste det paa Ilden, som er under Takofferets Offer.
21 Denne er Loven for den Nasiræer, som gjør et Løfte, (det er) hans Offer for Herren, for hans Fraskillelse, foruden det, som hans Haand (ellers) formaaer; efter hans Løftes Beskaffenhed, som han haver lovet, saaledes skal han gjøre efter sin Fraskillelses Lov.
5 Alle de Dage, som hans Fraskillelses Løfte (varer), skal der ikke komme Ragekniv over hans Hoved; indtil de Dage ere opfyldte, i hvilke han holder sig fraskilt for Herren, skal han være hellig og lade sit Hovedhaar frit voxe.
9 Og om En, som døer, døer i et Øieblik hasteligen hos ham, og han gjør sin Fraskillelses Hoved ureent, da skal han rage sit Hoved paa sin Renselses Dag, paa den syvende Dag skal han rage det
4 og (hvad der kommer) fra Torvet, æde de ikke, uden at toe det, og der ere mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, med at toe Bægere og Kruus og Kobberkar og Bænke. —
3 Du gik ind til Mænd, som have Forhud, og aad med dem.
14 Men dette bekjender jeg for dig, at jeg efter den Lære, hvilken de kalde en Sect, tjener saaledes den Fædrene-Gud, at jeg troer alt det, som er skrevet i Loven og Propheterne,
21 Lad du dig derfor ikke overtale af dem; thi flere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, hvilke have under Forbandelse forpligtet sig til, hverken at æde, ei heller at drikke, inden de have slaget ham ihjel; og de ere nu rede og forvente Besked fra dig.