Apostlenes Gjerninger 21:20

Original Norsk Bibel 1866

Men der de det hørte, prisede de Herren; og de sagde til ham: Broder, du seer, hvor mange tusinde Jøder der ere, som have antaget Troen, og de ere alle nidkjære for Loven.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Apg 22:3 : 3 Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus udi Cilicia, men opdragen i denne Stad ved Gamaliels Fødder, oplært efter vor Fædrenelovs Strenghed, og jeg var nidkjær for Gud, ligesom I alle ere idag,
  • Rom 10:2 : 2 thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkjærhed for Gud, men ikke med Kundskab.
  • Gal 1:14 : 14 Og jeg gik videre i Jødedommet, end mange af mine Jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var overmaade nidkjær for mine fædrene Lærdomme.
  • Apg 15:1 : 1 Og Nogle, som kom ned fra Judæa, lærte Brødrene: Dersom I ikke lade eder omskjære efter Mose Skik, kunne I ikke blive salige.
  • Apg 15:5 : 5 Men Nogle af Pharisæernes Sect, som vare blevne troende, stode op og sagde: Man bør at omskjære dem og befale dem at holde Mose Lov.
  • Apg 11:18 : 18 Men der de hørte dette, bleve de rolige, og lovede Gud og sagde: Saa haver Gud og givet Hedningerne Omvendelse til Livet.
  • Apg 15:24 : 24 Efterdi vi have hørt, at Nogle, udgangne fra os, have forvirret eder med Ord og foruroliget eders Sjæle, idet de sige, at man skal omskjæres og holde Loven, hvilke vi ikke befalede (dette),
  • Gal 1:24 : 24 og de prisede Gud for mig.
  • 2 Tess 1:10 : 10 naar han kommer paa hiin Dag, at herliggjøres i sine Hellige og beundres i alle dem, som troe; thi vort Vidnesbyrd er blevet troet hos eder.
  • Åp 19:6-7 : 6 Og jeg hørte som en stor Skares Røst og som mange Vandes Lyd og som stærke Tordeners Lyd, som sagde: Halleluja! fordi Herren, Gud, den Almægtige, haver antaget Riget. 7 Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud haver beredt sig!
  • Rom 15:6-7 : 6 saa at I eendrægtigen med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Christi Fader. 7 Derfor antager eder hverandre, ligesom og Christus haver antaget sig os til Guds Ære.
  • Rom 15:9-9 : 9 men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som skrevet er: Derfor vil jeg bekjende dig iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. 10 Og atter siger han: Fryder eder, I Hedninger! med hans Folk. 11 Og atter: Lover Herren, alle Hedninger! og priser ham, alle Folk! 12 Og atter siger Esaias: Der skal være den Rod af Isai, og den, som opstaaer at regjere over Hedningerne; paa ham skulle Hedningerne haabe. 13 Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I troe, at I kunne vorde rige i Haabet ved den Hellig-Aands Kraft.
  • Sal 22:23 : 23 Jeg vil fortælle dit Navn for mine Brødre; midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
  • Sal 22:27 : 27 De Sagtmodige skulle æde og mættes, de skulle love Herren, som søge ham; eders Hjerte skal leve altid.
  • Sal 72:17-19 : 17 Hans Navn skal blive evindelig; saalænge som Solen varer, skal hans Navn forplantes fra Børn til Børnebørn, og de skulle velsigne sig selv i ham; alle Hedninger skulle prise ham salig. 18 Lovet være den Herre Gud, Israels Gud, han, som gjør alene underlige Ting! 19 Og lovet være hans Æres Navn evindelig, og al Jorden skal fyldes med hans Ære. Amen, ja, Amen.
  • Sal 98:1-3 : 1 En Psalme. Synger Herren en ny Sang, thi han haver gjort underlige Ting; hans høire Haand og hans hellige Arm frelste ham. 2 Herren kundgjorde sin Salighed; han aabenbarede sin Retfærdighed for Hedningernes Øine. 3 Han kom sin Miskundhed og sin Sandhed ihu imod Israels Huus; alle Verdens Ender saae vor Guds Salighed.
  • Jes 55:10-13 : 10 Thi ligesom Regnen og Sneen nedfalder fra Himmelen og kommer ikke tilbage derhen, men vander Jorden (overflødigen) og gjør den frugtbar og kommer den til at give Grøde, og den giver Sæd til at saae og Brød til at æde, 11 saa skal mit Ord være, som skal udgaae af min Mund; det skal ikke komme tomt igjen til mig, men det skal gjøre det, mig behager, og hvad jeg sender det til, skal lykkes for det. 12 Thi I skulle drage ud med Glæde og fremføres med Fred; Bjergene og Høiene skulle raabe for eders Ansigt med Frydesang, og alle Træer paa Marken skulle klappe med Haand. 13 Istedetfor Tornebusken skulle opvoxe Fyrretræer, for Tidslerne skulle Myrtetræer opvoxe, og det skal være Herren til et Navn, til et evigt Tegn, som ikke skal udryddes.
  • Jes 66:9-9 : 9 Mon jeg skulde lade bryde (Moderslivet) og ikke lade føde? siger Herren, eller skulde jeg, som lader (Andre) føde, tillukkes? sagde din Gud. 10 Glæder eder med Jerusalem og fryder eder i den, alle I, som elske den; glæder eder med den med (stor) Glæde, alle I, som sørge over den, 11 at I maae die og mættes af dens (megen) Trøsts Bryst, at I maae udtrykke det og forlyste eder selv med dens Herligheds Skin. 12 Thi saa sagde Herren: See, jeg bøier Fred til den som en Flod, og Hedningernes Herlighed som en Bæk, der løber over, og I skulle die; I skulle bæres ved Siden og forlyste eder paa Knæerne. 13 Som En, hvem en Moder trøster, saaledes vil jeg, jeg trøste eder, og I skulle trøstes i Jerusalem. 14 Og I skulle see det, og eders Hjerte skal glædes, og eders Been grønnes som Græsset; og Herrens Haand skal kjendes hos hans Tjenere, og han skal vredes paa sine Fjender.
  • Matt 13:31-33 : 31 Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige ligner et Senepskorn, som et Menneske tog og saaede i sin Ager, 32 hvilket er vel mindre end al (anden) Sæd; men naar det voxer op, er det større end Madurterne og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene. 33 Han sagde dem en anden Lignelse: Himmeriges Rige ligner en Suurdeig, hvilken en Qvinde tog og skjulte i tre Maader Meel, indtil det blev syret altsammen.
  • Luk 12:1 : 1 Idet Folket var forsamlet ved mange Tusinde, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: Fornemmeligen tager eder vare for Pharisæernes Suurdeig, som er Øienskalkhed.
  • Luk 15:3-9 : 3 Men han talede denne Lignelse til dem og sagde: 4 Hvilket Menneske af eder, som haver hundrede Faar og haver tabt eet af dem, forlader ei de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaaer bort efter det tabte, indtil han finder det? 5 Og naar han haver fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde. 6 Og naar han kommer hjem, sammenkalder han Vennerne og Naboerne, og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg haver fundet mit Faar, som var tabt. 7 Jeg siger eder: Saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve Retfærdige, hvilke ikke have Omvendelse behov. 8 Eller hvilken Qvinde, som haver ti Penninge, om hun taber een Penning, tænder ikke et Lys og feier Huset og søger med Flid, indtil hun finder den? 9 Og naar hun haver fundet den, sammenkalder hun Veninderne og Naboerskerne og siger: Glæder eder med mig; thi jeg haver fundet den Penning, som jeg tabte. 10 Saaledes, siger jeg eder, skal der være Glæde for Guds Engle over een Synder, som omvender sig.
  • Luk 15:32 : 32 Men man burde at være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende igjen, og var fortabt og er funden.
  • Joh 12:24 : 24 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Uden at Hvedekornet falder i Jorden og døer, bliver det alene; men dersom det døer, bærer det megen Frugt.
  • Apg 2:41 : 41 De, som nu gjerne annammede hans Ord, bleve døbte; og der lagdes den samme Dag til (Menigheden) henved tre tusinde Sjæle.
  • Apg 4:4 : 4 Men Mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet paa Mændene blev henved fem Tusinde.
  • Apg 4:21 : 21 Men de truede dem fremdeles og lode dem løs, der de ikke fandt, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi Alle lovede Gud for det, som var skeet.
  • Apg 6:7 : 7 Og Guds Ord havde Fremgang, og Disciplenes Tal formeredes meget i Jerusalem, og en stor Hob af Præsterne antoge Troen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    21 Men de have hørt sige om dig, at du lærer alle Jøder, som ere iblandt Hedningerne, at falde fra Moses, og siger, at de ikke skulle omskjære Børnene, ei heller vandre efter Skikkene.

    22 Hvad er da (at gjøre)? Mængden bør endelig komme sammen; thi de ville faae at høre, at du er kommen.

    23 Gjør derfor dette, som vi sige dig: Der ere fire Mænd iblandt os, som have et Løfte paa sig;

  • 19 Og der han havde hilset dem, fortalte han det Ene efter det Andet, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.

  • 74%

    21 Men de sagde til ham: Vi have hverken faaet Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen, som haver forkyndt eller sagt noget Ondt om dig;

    22 men vi ønske vel at høre af dig, hvad du mener; thi det er os vitterligt om denne Sect, at den allevegne finder Modsigelse.

    23 Men der de havde bestemt ham en Dag, kom Mange til ham i Herberget, for hvilke han udlagde og vidnede om Guds Rige, og søgte at overbevise dem om Læren om Jesu baade af Mose Lov og af Propheterne, fra aarle om Morgenen indtil Aften.

  • 24 og de prisede Gud for mig.

  • 21 Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal troede og omvendte sig til Herren.

  • 19 Og jeg sagde: Herre, de vide selv, at jeg satte i Fængsel og hudflettede i Synagogerne dem, som troede paa dig;

  • 2 — Men der de hørte, at han talede til dem i det ebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. — Og han sagde:

  • 21 Men de truede dem fremdeles og lode dem løs, der de ikke fandt, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi Alle lovede Gud for det, som var skeet.

  • 71%

    3 Efterat da disse vare blevne ledsagede paa Veien af Menigheden, droge de igjennem Phoenicien og Samarien og fortalte Hedningernes Omvendelse; og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.

    4 Men der de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlerne og de Ældste, og kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem.

    5 Men Nogle af Pharisæernes Sect, som vare blevne troende, stode op og sagde: Man bør at omskjære dem og befale dem at holde Mose Lov.

  • 48 Men der Hedningerne det hørte, bleve de glade og prisede Herrens Ord, og troede, saa mange, som vare beskikkede til det evige Liv.

  • 70%

    11 Men vi troe at blive salige ved den Herres Jesu Christi Naade paa samme Maade, som og de.

    12 Men al Mængden taug og hørte Barnabas og Paulus, som fortalte, hvor store Tegn og Undergjerninger Gud havde gjort ved dem iblandt Hedningerne.

  • 4 Men Mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet paa Mændene blev henved fem Tusinde.

  • 12 Saa troede da Mange af dem, og af hæderlige græske Qvinder og Mænd ikke Faa.

  • 17 Men der vi kom til Jerusalem, annammede Brødrene os med Glæde.

  • 21 Men Alle, som det hørte, forbausedes og sagde: Er det ikke den, som i Jerusalem forfulgte dem, som paakaldte dette Navn, og var kommen hid, for at føre dem bundne til de Ypperstepræster?

  • 1 Men det skede i Iconium, at de gik tilsammen ind i Jødernes Synagoge og talede saaledes, at en stor Mængde baade af Jøder og Græker troede.

  • 1 Men Apostlerne og Brødrene, som vare i Judæa, hørte, at ogsaa Hedningerne havde annammet Guds Ord.

  • 14 Men dette bekjender jeg for dig, at jeg efter den Lære, hvilken de kalde en Sect, tjener saaledes den Fædrene-Gud, at jeg troer alt det, som er skrevet i Loven og Propheterne,

  • 4 Og Nogle iblandt dem bleve overbeviste og holdt sig til Paulus og Silas, og en stor Mængde af gudfrygtige Græker og ikke Faa af de fornemste Qvinder.

  • 23 Denne, der han var kommen derhen og saae Guds Naade, glædede sig og formanede Alle, at de med Hjertets Forsæt skulde blive ved Herren;

  • 42 Men det blev vitterligt over hele Joppe, og Mange troede paa Herren.

  • 7 Men de Mænd vare i Alt henved tolv.

  • 27 Og der han havde talet med ham, gik han ind og fandt Mange, som vare komne tilsammen.

  • 21 idet jeg vidnede baade for Jøder og Græker om Omvendelse til Gud og Tro til vor Herre Jesum Christum.

  • 27 Men der de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem, og at han havde opladt Hedningerne Troens Dør.

  • 12 Der Landshøvdingen saae det, som var skeet, troede han og forundrede sig saare over Herrens Lære.

  • 18 Men der de hørte dette, bleve de rolige, og lovede Gud og sagde: Saa haver Gud og givet Hedningerne Omvendelse til Livet.

  • 12 Men en vis Ananias, en gudfrygtig Mand efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøder, som der boede,

  • 15 Men efter Lovens og Propheternes Læsning sendte de Øverste for Synagogen til dem og lode sige: I Mænd, Brødre! have I nogen Formaningstale til Folket, da siger frem.

  • 17 Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Ephesus, baade Jøder og Græker; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev høiligen priset.

  • 27 Men der han vilde reise til Achaja, formanede Brødrene og skreve til Disciplene, at de skulde annamme ham; og der han var kommen derhen, var han ved Guds Naade de Troende til megen Nytte;

  • 7 Og Guds Ord havde Fremgang, og Disciplenes Tal formeredes meget i Jerusalem, og en stor Hob af Præsterne antoge Troen.

  • 21 thi Moses haver fra gammel Tid i hver Stad dem, som ham prædike, da han læses hver Sabbat i Synagogerne.

  • 68%

    27 Men der de syv Dage vare næsten tilende, saae Jøderne fra Asien ham i Templet, og oprørte alt Folket og lagde Haand paa ham,

    28 og skrege: I israelitiske Mænd, hjælper! dette er det Menneske, som allevegne lærer Alle imod Folket og Loven og dette Sted, og tilmed haver han og ført Græker ind i Templet og vanhelliget dette hellige Sted.

    29 — Thi de havde tilforn seet Trophimus, den Epheser, i Staden med ham, og ham meente de, at Paulus havde ført ind i Templet. —

  • 21 For disse Tings Skyld grebe Jøderne mig i Templet og forsøgte at slaae mig ihjel.

  • 9 Men Jøderne stemmede i med og sagde, at disse Ting havde sig saaledes.

  • 46 thi de hørte dem tale med (fremmede) Tungemaal og høiligen prise Gud.

  • 22 Men de sagde: Cornelius, en Høvedsmand, en retfærdig Mand og som frygter Gud, som haver godt Vidnesbyrd af alt Jødernes Folk, haver faaet guddommelig Befaling ved en hellig Engel, at han skulde lade dig hente til sit Huus og høre dine Ord.

  • 1 Men der de vare reiste igjennem Amphipolis og Apollonia, kom de til Thessalonica, hvor Jøderne havde en Synagoge.

  • 19 at jeg haver tjent Herren med al Ydmyghed og under mange Taarer og Fristelser, som mig ere vederfarne ved Jødernes Efterstræbelser;

  • 30 Men da Brødrene fik det at vide, førte de ham til Cæsarea og sendte ham derfra til Tarsus.