Apostlenes Gjerninger 15:21

Original Norsk Bibel 1866

thi Moses haver fra gammel Tid i hver Stad dem, som ham prædike, da han læses hver Sabbat i Synagogerne.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Apg 13:15 : 15 Men efter Lovens og Propheternes Læsning sendte de Øverste for Synagogen til dem og lode sige: I Mænd, Brødre! have I nogen Formaningstale til Folket, da siger frem.
  • Apg 13:27 : 27 Thi de, som boe i Jerusalem, og deres Øverster, der de ikke kjendte denne, opfyldte de ogsaa, idet de fordømte ham, Propheternes Ord, som blive læste hver Sabbat;
  • 2 Kor 3:14-15 : 14 Men deres Sind er forhærdet; thi det samme Dække vedbliver indtil denne Dag under det gamle Testamentes Læsning, uden at afdrages; thi det hæves (kun) ved Christum. 15 Ja indtil denne Dag ligger der et Dække over deres Hjerte, naar Moses læses.
  • Neh 8:1-9 : 1 Da samledes det ganske Folk som een Mand paa Gaden, som er for Vandporten, og de sagde til Esra, den Skriftlærde, at (han skulde) fremføre Mose Lovbog, som Herren havde budet Israel. 2 Og Esra, Præsten, førte Loven frem for Forsamlingens Ansigt, baade Mænd og Qvinder og Alle, som kunde forstaae at høre til, paa den første Dag i den syvende Maaned. 3 Og han læste i den lige for Gaden, som er lige for Vandporten, fra lys (Morgen) indtil midt paa Dagen, for Mænd og Qvinder og dem, som kunde forstaae det; og alt Folkets Øren (agtede) paa Lovbogen. 4 Og Esra, den Skriftlærde, stod paa en høi Stol af Træ, som de havde gjort til den Bestilling, og hos ham stode Matthithja og Sema og Anaja og Uria og Hilkia og Maaseja ved hans høire Haand, og ved hans venstre Haand Pedaja og Misael og Malchia og Hasum og Hasbaddana, Sacharia (og) Mesullam. 5 Og Esra oplod Bogen for alt Folkets Øine, thi han var over alt Folket; og der han oplod den, stod alt Folket. 6 Og Esra lovede Herren, den store Gud, og alt Folket svarede: Amen! Amen! med deres Hænder oprakte, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren med Ansigtet til Jorden. 7 Og Jesua og Bani og Serebja, Jamin, Akkub, Sabthai, Hodija, Maaseja, Kelita, Asaria, Josabad, Hanan, Pelaja og Leviterne underviste Folket om Loven; og Folket (stod) paa sit Sted. 8 Og de læste i Bogen, i Guds Lov, klarligen, og de gave (Folket) Forstand derpaa og gjorde, at de forstode sig paa Læsningen. 9 Og Nehemia — han er den Hattirsatha — og Esra, Præsten, den Skriftlærde, og Leviterne, som underviste Folket, sagde til alt Folket: Denne Dag er Herren eders Gud hellig, (derfor) sørger ikke og græder ikke; thi alt Folket græd, der de hørte Lovens Ord. 10 Fremdeles sagde han til dem: Gaaer, æder det Fede og drikker det Søde, og sender den Dele, som Intet haver tilberedt, thi denne Dag er vor Herre hellig; derfor bekymrer eder ikke, thi Herrens Glæde, den er eders Styrke. 11 Og Leviterne kom alt Folket til at tie og sagde: Værer stille, thi denne Dag er hellig, og bekymrer eder intet. 12 Og alt Folket gik at æde og drikke, og at sende Dele ud, og at gjøre (sig) en stor Glæde, thi de havde forstaaet sig paa de Ord, som man havde kundgjort for dem.
  • Luk 4:16 : 16 Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik i Synagogen efter sin Sædvane paa Sabbatsdagen, og stod op for at forelæse.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 76%

    19 Og der han havde hilset dem, fortalte han det Ene efter det Andet, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.

    20 Men der de det hørte, prisede de Herren; og de sagde til ham: Broder, du seer, hvor mange tusinde Jøder der ere, som have antaget Troen, og de ere alle nidkjære for Loven.

    21 Men de have hørt sige om dig, at du lærer alle Jøder, som ere iblandt Hedningerne, at falde fra Moses, og siger, at de ikke skulle omskjære Børnene, ei heller vandre efter Skikkene.

    22 Hvad er da (at gjøre)? Mængden bør endelig komme sammen; thi de ville faae at høre, at du er kommen.

  • 73%

    14 Men de droge videre fra Perge og kom til Antiochia i Pisidien, og gik ind i Synagogen paa Sabbatsdagen og satte sig.

    15 Men efter Lovens og Propheternes Læsning sendte de Øverste for Synagogen til dem og lode sige: I Mænd, Brødre! have I nogen Formaningstale til Folket, da siger frem.

  • 1 Og Nogle, som kom ned fra Judæa, lærte Brødrene: Dersom I ikke lade eder omskjære efter Mose Skik, kunne I ikke blive salige.

  • 72%

    1 Men der de vare reiste igjennem Amphipolis og Apollonia, kom de til Thessalonica, hvor Jøderne havde en Synagoge.

    2 Men Paulus gik ind til dem, som han pleiede, og talede paa tre Sabbater til dem af Skrifterne.

  • 44 Men paa den følgende Sabbat forsamledes næsten den ganske Stad, for at høre Guds Ord.

  • 70%

    19 Derfor dømmer jeg, at man skal ikke besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,

    20 men skrive til dem, at de holde sig fra Afguders Ureenhed, og fra Horeri, og fra det Qvalte, og fra Blod;

  • 70%

    22 men vi ønske vel at høre af dig, hvad du mener; thi det er os vitterligt om denne Sect, at den allevegne finder Modsigelse.

    23 Men der de havde bestemt ham en Dag, kom Mange til ham i Herberget, for hvilke han udlagde og vidnede om Guds Rige, og søgte at overbevise dem om Læren om Jesu baade af Mose Lov og af Propheterne, fra aarle om Morgenen indtil Aften.

  • 15 Ja indtil denne Dag ligger der et Dække over deres Hjerte, naar Moses læses.

  • 42 Men der de gik ud af Jødernes Synagoge, bade Hedningerne, at de samme Ord maatte tales for dem paa den følgende Sabbat.

  • 4 Men han talede i Synagogen paa hver Sabbat og overbeviste Jøder og Græker.

  • 70%

    35 Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiochia, og lærte og forkyndte tilligemed mange Andre Herrens Ord ved Evangelium.

    36 Men efter nogle Dage sagde Paulus til Barnabas: Lad os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i enhver Stad, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, (og see,) hvorledes de lide.

  • 22 Moses gav eder Omskjærelsen, — ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene — og I omskjære et Menneske paa Sabbaten.

  • 69%

    4 Men der de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlerne og de Ældste, og kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem.

    5 Men Nogle af Pharisæernes Sect, som vare blevne troende, stode op og sagde: Man bør at omskjære dem og befale dem at holde Mose Lov.

    6 Men Apostlerne og de Ældste kom sammen for at overveie denne Sag.

  • 5 Og der de vare i Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde ogsaa Johannes med for at gaae dem tilhaande.

  • 17 Han talede derfor i Synagogen til Jøderne og de Gudfrygtige, og paa Torvet hver Dag til dem, som han traf paa.

  • 24 Efterdi vi have hørt, at Nogle, udgangne fra os, have forvirret eder med Ord og foruroliget eders Sjæle, idet de sige, at man skal omskjæres og holde Loven, hvilke vi ikke befalede (dette),

  • 21 og de forkynde Skikke, hvilke det ikke er os tilladt at antage eller udøve, efterdi vi ere Romere.

  • 67%

    37 Denne er den Moses, som sagde til Israels Børn: Herren eders Gud skal af eders Brødre opreise eder en Prophet som mig; ham skulle I høre.

    38 Denne er den, som i Menigheden udi Ørkenen stod mellem Engelen, som talede til ham paa Sinai Bjerg, og vore Fædre, den, som annammede de levende Ord, for at give os (dem);

  • 22 Thi Moses sagde til Fædrene: Herren eders Gud skal opreise eder en Prophet af eders Brødre, ligesom mig; ham skulle I høre udi alt det, som han monne tale til eder.

  • 25 Da sagde Mose: Æder det idag, thi det er Sabbat idag for Herren; idag skulle I ikke finde det paa Marken.

  • 21 Og der de havde prædiket Evangelium i denne Stad og gjort mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Iconium og Antiochia,

  • 4 Men som de droge igjennem Stæderne, overantvordede de dem de Befalinger at holde, som vare besluttede af Apostlerne og de Ældste i Jerusalem.

  • 27 Vi have derfor sendt Judas og Silas, som ogsaa mundtligen skulle forkynde det samme.

  • 22 Da jeg derfor bekom den Hjælp, som er af Gud, staaer jeg indtil denne Dag og vidner baade for Liden og Stor, og siger intet Andet, end det baade Propheterne have sagt at skulle skee, og Moses:

  • 17 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 22 Da besluttede Apostlerne og de Ældste med al Menigheden at udvælge Mænd iblandt sig og sende dem til Antiochia med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, med Tilnavn Barsabas, og Silas, hvilke Mænd vare anseede iblandt Brødrene.

  • 13 og (det) hver Dags Ting paa sin Dag at offre efter Mose Bud, paa Sabbaterne og Nymaanederne og de bestemte Tider, tre Gange om Aaret, (nemlig) paa de usyrede Brøds Høitid, og paa Ugernes Høitid, og paa Løvsalernes Høitid.

  • 13 Og paa Sabbatsdagen gik vi ud udenfor Staden, ved en Flod, hvor der pleiede at holdes Bøn; og vi satte os og talede til de Qvinder, som kom sammen.

  • 25 Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt Skrivelse og besluttet, at de skulle intet Saadant iagttage, uden at vogte sig for Afguders Offer og Blod og det Qvalte og Horeri.

  • 5 Thi Moses skriver om den Retfærdighed, som er af Loven, at det Menneske, som gjør de (i Loven befalede) Ting, skal leve ved dem.

  • 18 Og ved at sige dette, kunde de neppe stille Folket, at de ikke offrede til dem.

  • 22 Men Talen om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øren, og de udsendte Barnabas, at han skulde drage til Antiochia.

  • 29 Abraham sagde til ham: De have Moses og Propheterne; lad dem høre dem.

  • 29 — Thi de havde tilforn seet Trophimus, den Epheser, i Staden med ham, og ham meente de, at Paulus havde ført ind i Templet. —

  • 7 Og de prædikede der Evangelium.

  • 21 — Men alle Athenienser og de Fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke af med Andet, end at sige eller høre noget Nyt. —

  • 7 som var hos Landshøvdingen Sergius Paulus, en forstandig Mand; denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og begjærede at høre Guds Ord.

  • 15 raabte og sagde: I Mænd! hvi gjøre I dette? vi ere ogsaa Mennesker, lige Vilkaar undergivne med eder, og forkynde eder formedelst Evangelium, at I skulle vende om fra disse forfængelige (Guder) til den levende Gud, som haver gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,

  • 21 Og de gik ind i Capernaum; og strax om Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte.