2 Korinterbrev 3:15

Original Norsk Bibel 1866

Ja indtil denne Dag ligger der et Dække over deres Hjerte, naar Moses læses.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Apg 13:27-29 : 27 Thi de, som boe i Jerusalem, og deres Øverster, der de ikke kjendte denne, opfyldte de ogsaa, idet de fordømte ham, Propheternes Ord, som blive læste hver Sabbat; 28 og alligevel de fandt ingen Dødsskyld hos ham, bade de dog Pilatus, at han maatte ihjelslaaes. 29 Men der de havde fuldkommet alle Ting, som ere skrevne om ham, nedtoge de ham af Træet og lagde ham i en Grav.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 91%

    12 Efterdi vi derfor have saadant Haab, bruge vi stor Frimodighed,

    13 og (gjøre) ikke som Moses, (der) lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde beskue (det), indtil det, som (skulde) afskaffes, fik Ende.

    14 Men deres Sind er forhærdet; thi det samme Dække vedbliver indtil denne Dag under det gamle Testamentes Læsning, uden at afdrages; thi det hæves (kun) ved Christum.

  • 86%

    16 Men naar de omvende sig til Herren, da bliver Dækket borttaget.

    17 Men Herren er Aanden; men hvor Herrens Aand er, der er Frihed.

    18 Men vi alle, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed, ligesom i et Speil, blive forvandlede efter det samme Billede fra Herlighed til Herlighed, og det af Herren, (der er) Aanden.

  • 77%

    33 Og Mose lod af at tale med dem; og han havde lagt et Skjul paa sit Ansigt.

    34 Og naar Mose gik ind for Herren, til at tale med ham, tog han Skjulet af, indtil han gik ud igjen; og han gik ud og talede til Israels Børn, hvad ham var befalet.

    35 Og Israels Børn saae Mose Ansigt, at Mose Ansigts Hud skinnede; saa lagde Mose igjen det Skjul paa sit Ansigt, indtil han kom ind, at tale med ham

  • 71%

    3 Men er og vort Evangelium skjult, da er det skjult for dem, som blive fortabte,

    4 udi hvilke denne Verdens Gud haver forblindet de Vantroes Sind, paa det at Evangeliets Oplysning om Christi Herlighed, som er Guds Billede, ikke skulde skinne for dem.

  • 7 Men dersom den dødbringende Bogstavs Tjeneste, som var indgraven i Stene, skede i Herlighed, saa at Israels Børn ikke kunde betragte Mose Ansigt formedelst hans Ansigts Herlighed, som dog skulde forsvinde,

  • 8 — som skrevet er: Gud gav dem en Dorskheds Aand, Øine til ikke at see, og Øren til ikke at høre —indtil denne Dag.

  • 15 Idet der siges: Idag, dersom I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter, som (det skede) i Forbittrelsen;

  • 21 thi Moses haver fra gammel Tid i hver Stad dem, som ham prædike, da han læses hver Sabbat i Synagogerne.

  • 69%

    14 Og i dem fuldkommes Esaiæ Spaadom, som siger: Med Hørelsen skulle I høre og ingenlunde forstaae, og seende skulle I see og ingenlunde kjende.

    15 Thi dette Folks Hjerte er blevet forhærdet, og de høre besværligen med Ørene, og tillukke deres Øine, at de ikke skulle komme til at see med Øinene, og høre med Ørene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.

  • 40 Han haver forblindet deres Øine og forhærdet deres Hjerte, at de ikke skulde see med Øinene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.

  • 4 Og Herren haver ikke givet eder Hjerte til at forstaae, eller Øine til at see med, eller Øren til at høre med, indtil denne Dag.

  • 16 Derfor skulle I omskjære eders Hjertes Forhud, og I skulle ikke ydermere forhærde eders Nakke.

  • 10 Gjør dette Folks Hjerte fedt, og gjør deres Øren tunghørende, og tilstryg deres Øine, at det ikke seer med sine Øine og hører med sine Øren, og forstaaer med sit Hjerte og omvender sig, at man kunde læge det.

  • 16 Men deres Øine vare betagne, saa at de kjendte ham ikke.

  • 68%

    7 Derfor, som den Hellig-Aand siger: Idag, dersom I høre hans Røst,

    8 da forhærder ikke eders Hjerter, som (det skede) i Forbittrelsen paa Fristelsens Dag i Ørkenen,

  • 18 formørkede i Forstanden, fremmedegjorte fra Guds Liv formedelst den Vankundighed, som er i dem, formedelst deres Hjertes Forhærdelse;

  • 13 Thi Herren sagde: Efterdi dette Folk holder sig nær (til mig) med sin Mund, og de ære mig med sine Læber, men dets Hjerte er langt fra mig, og deres Frygt for mig er Menneskers Bud, som de have lært,

  • 67%

    26 Gak hen til dette Folk og siig: Med Hørelsen skulle I høre og ingenlunde forstaae, og seende skulle I see og ingenlunde kjende;

    27 thi dette Folks Hjerte er blevet forhærdet, og de høre besværligen med Ørene og tillukke deres Øine, at de ikke skulle komme til at see med Øinene og høre med Ørene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.

  • 67%

    4 af hvilket I kunne, naar I det læse, skjønne min Indsigt i Christi Hemmelighed,

  • 3 men bag det andet Forhæng var det Tabernakel, som kaldtes det Allerhelligste,

  • 15 Og Mose steg op paa Bjerget, og en Sky bedækkede Bjerget.

  • 18 De fornemme ikke og forstaae ikke; thi han haver tilstrøget deres Øine, at de ikke see, og deres Hjerter, at de ikke forstaae.

  • 67%

    2 I ere vort (Anbefalings-)Brev, indskrevet i vore Hjerter, som kjendes og læses af alle Mennesker,

    3 I, om hvem det er aabenbart, at I ere Christi Brev, besørget ved vor Tjeneste, indskrevet ikke med Blæk, men med den levende Guds Aand, ikke i Steentavler, men i Hjertets Kjødtavler.

  • 1 Og, Mose vogtede Jethros, sin Svogers, Præsten i Midians, Qvæg; og han drev Qvæget bag Ørken og kom til det Guds Bjerg, til Horeb.

  • 6 Og hvorfor ville I forhærde eders Hjerte, ligesom Ægypterne og Pharao forhærdede deres Hjerte? (er det) ikke (saa), at der han havde handlet (underlig) imod dem, da lode de dem fare, og de gik hen?

  • 12 at de seende skulle see og ikke vide, og hørende høre og ikke forstaae, saa at de ikke skulle omvende sig, og Synderne maatte forlades dem.

  • 66%

    29 Og det skede, der Mose gik ned af Sinai Bjerg, da havde Mose to Vidnesbyrds Tavler i sin Haand, der han gik ned af Bjerget; og Mose vidste ikke, at Huden paa hans Ansigt skinnede af, at han havde talet med ham.

    30 Og Aron og alle Israels Børn saae Mose, og see, hans Ansigts Hud skinnede; da frygtede de for at komme nær til ham.

  • 22 Og Mose rakte sin Haand op mod Himmelen; da blev der et tykt Mørke i alt Ægypti Land i tre Dage.

  • 45 Da oplod han deres Forstand, saa at de forstode Skrifterne.

  • 8 Men ligesom Jannes og Jambres imodstode Moses, ligesaa imodstaae og disse Sandheden: Mennesker, fordærvede i Sindet, forkastelige i Troen.

  • 31 Men der Moses det saae, forundrede han sig over det Syn; men der han gik hen for at betragte (det), skede Herrens Røst til ham:

  • 11 at alt (deres) Syn skal være eder som en beseglet Bogs Ord, hvilken man giver den, som forstaaer sig paa Skrift, og siger: Kjære, læs dette; men han maa sige: Jeg kan ikke, thi den er beseglet;

  • 3 Og see, Moses og Elias bleve seede af dem og talede med ham.

  • 1 Og Herren sagde til Mose: Gak ind til Pharao; thi jeg, jeg haver forhærdet hans Hjerte og hans Tjeneres Hjerte, for at jeg vil gjøre disse mine Tegn iblandt dem,

  • 18 Der er ikke Gudsfrygt for deres Øine.

  • 10 deres Øine vorde mørke, saa at de ikke see, og bøi altid deres Ryg.

  • 13 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 17 Og da Jesus fornam det, sagde han til dem: Hvi bespørge I eder derom, at I ikke have Brød? besinde I eder ikke endnu, og forstaae I ei heller? have I endnu eders forhærdede Hjerte?