3 Mosebok 25:23
Og I skulle ikke sælge Landet med en (fuldkommen) Afhændelse, thi Landet hører mig til; thi I, I ere Fremmede og Gjæster for mig.
Og I skulle ikke sælge Landet med en (fuldkommen) Afhændelse, thi Landet hører mig til; thi I, I ere Fremmede og Gjæster for mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24Og i al eders Eiendoms Land skulle I lade Jorden til Løsning.
27da skal han regne de Aar, (siden) han solgte det, og igjengive det, som er derover, til Manden, hvilken han solgte det; saa skal han komme til sin Eiendom igjen.
28Men dersom hans Haand ikke finder (saameget, som er) nok til at give ham igjen, da skal det, han haver solgt, være i dens Vold, som kjøbte det, indtil Jubelaaret; og i Jubelaaret skal det udgaae, og han skal komme til sin Eiendom igjen.
29Og naar Nogen sælger en Boligs Huus i en Stad, der haver Muur, da haver han Frist til dets Løsning, indtil et heelt Aar er forløbet, efterat han haver solgt det; i et Aar skal Løsningen deraf kunne skee.
30Men dersom det ikke bliver løst, førend det hele Aar er fuldendt for ham, da skal Huset, som er i den Stad, der haver Muur, stadfæstes med en (fuldkommen) Afhændelse til ham, som det kjøbte, for hans Efterkommere; det skal ikke gaae fra (ham) i Jubelaaret.
31Men Husene i Landsbyerne, som ikke er Muur omkring, de skulle regnes ligesom en Ager paa Landet; der skal være Løsning for dem, og de skulle gaae fra (ham) i Jubelaaret.
32Og (anlangende) Leviternes Stæder, de Huse i deres Eiendoms Stæder, da maa der altid skee Løsning af Leviterne.
33Og hvo, som løser (Noget) af Leviterne, det skal gaae fra (ham), (hvad enten det er) et solgt Huus eller hans Eiendoms Stad, i Jubelaaret; thi Husene i Leviternes Stæder ere deres Eiendom, midt iblandt Israels Børn.
34Men Marken, (som hører til) deres Stæders Forstad, skal ikke sælges; thi den er dem en evig Eiendom.
24Udi Jubelaaret skal Ageren komme igjen til ham, som han kjøbte den af, til ham, som eiede samme Land.
45og desforuden af Gjæsternes Børn, de Fremmedes iblandt eder, af dem skulle I kjøbe, og af deres Slægt, som er hos eder, som de have avlet i eders Land; og de skulle være eder til Eiendom.
46Og dem skulle I arveligen beholde for eders Børn efter eder, at de kunne eie dem til en Eiendom; de skulle tjene eder evindelig; men over eders Brødre af Israels Børn skal den Ene ikke strengeligen regjere over den Anden.
47Og naar en Fremmeds eller Gjæsts Haand hos dig formaaer meget, og din Broder forarmes hos ham, saa at han sælger sig til den Fremmede, som er Gjæst hos dig, eller til den Fremmedes Slægts Stamme,
14Og de skulle Intet sælge deraf, og Ingen skal bortskifte Noget (deraf) og ei lade Landets Førstegrøde komme over (til Andre); thi det er en hellig Ting for Herren.
4Men i det syvende Aar skal være en Hviles Sabbat for Landet, det er en Sabbat for Herren; du skal ikke saae din Mark, og ei skjære din Viingaard.
5Hvad der voxer af din Høst af sig selv, skal du ikke høste, og ikke afplukke de Viindruer, som voxe uden dit Arbeide; det skal være et Hvileaar for Landet.
6Og det skal være Landets Sabbat, for eder til Spise, for dig og for din Tjener og for din Tjenestepige, og for din Daglønner og for den, som boer hos dig, de Fremmede hos dig,
7og for dit Fæ og for de vilde Dyr, som ere i dit Land; al dets Grøde skal være til at æde.
12Thi det er et Jubelaar, det skal være eder en Hellighed; I skulle æde af Marken dens Grøde.
13I dette Jubelaar skulle I igjen komme, hver til sin Eiendom.
14Og naar du sælger din Næste Noget, eller kjøber af din Næstes Haand, skulle I ikke forfordele, den Ene den Anden.
15Efter Aarenes Tal, (som ere) efter Jubelaaret, skal du kjøbe af din Næste; efter Grødernes Aars Tal skal han sælge dig.
16Eftersom Aarene ere mange til, skal du lade Kjøbet derpaa formeres, og eftersom Aarene ere faa til, skal du lade Kjøbet derpaa formindskes; thi han sælger dig Grødernes Tal.
42Thi de ere mine Tjenere, som jeg udførte af Ægypti Land; de skulle ikke sælges, som en Træl sælges.
20Men dersom han ikke vil løse Ageren, og dersom han sælger Ageren til en anden Mand, da skal den ikke løses ydermere.
21Og den Ager skal være Herren en Helligdom, naar den udgaaer fri i Jubelaaret, som en Bandsager; dens Eiendom skal høre Præsten til.
22Men dersom Nogen helliger Herren en Ager, som han haver kjøbt, som ikke er af hans Eiendoms Agre,
22Og I skulle saae i det ottende Aar, og æde af den gamle Grøde; indtil det niende Aar, indtil Grøden kommer deraf, skulle I æde det Gamle.
2Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til det Land, som jeg vil give eder, da skal Jorden hvile, (det skal være) en Sabbat for Herren.
10Og sex Aar skal du saae dit Land og sanke dets Grøde.
53Og I skulle indtage Landet og boe derudi; thi eder haver jeg givet Landet, til at eie det.
8Og jeg vil give dig og din Afkom efter dig det Land, som du er fremmed udi, det ganske Canaans Land, til en evig Eiendom; og jeg vil være dem til en Gud.
26thi Jorden er Herrens og dens Fylde.
5Og nu, dersom I ville visseligen lyde min Røst og holde min Pagt, da skulle I være mig en Eiendom fremfor alle Folk; thi mig hører al Jorden til.
24Men jeg siger eder: I skulle eie deres Land, og jeg vil give eder det til at eie det, et Land, som flyder med Melk og Honning; jeg er Herren eders Gud, som haver adskilt eder fra Folkene.
4Jeg er en Fremmed og Gjæst hos eder; giver mig en Eiendom til en Begravelse hos eder, at jeg kan begrave min Døde fra (dette Sted, hun ligger) for mit Ansigt.
22Og naar I høste eders Lands Høst, da skal du ikke skjære det Yderste aldeles op paa din Ager, naar du høster, og ei sanke nøie i din Høst; du skal lade det blive til den Fattige og til den Fremmede; jeg er Herren eders Gud.
55Thi Israels Børn ere mine Tjenere, ja de ere mine Tjenere, som jeg udførte af Ægypti Land; jeg er Herren eders Gud.
10Og I skulle holde det halvtredsinds tyvende Aars Aar helligt, og I skulle udraabe Frihed i Landet for alle dem, som boe deri; det skal være eder et Jubelaar, og I skulle igjenkomme, hver til sin Eiendom, og igjenkomme, hver til sin Slægt.
15Thi alt det Land, som du seer, det vil jeg give dig og din Afkom evindeligen.
38Jeg er Herren eders Gud, jeg, som udførte eder af Ægypti Land, for at give eder Canaans Land, for at være eder til en Gud.
39Og naar din Broder forarmes hos dig, og han sælges til dig, da skal du ikke lade ham tjene hos dig paa den Maade, som en Træl tjener.
40Han skal være hos dig som en Daglønner, som en Gjæst; han skal tjene hos dig indtil Jubelaaret.
33Og naar en Fremmed er fremmed hos dig i eders Land, da skulle I ikke forfordele ham.
22Alene Præsternes Jord kjøbte han ikke; thi Præsterne havde (deres) beskikkede Deel af Pharao, og de aade deres beskikkede Deel, som Pharao havde givet dem; derfor solgte de ikke deres Jord.
23Da sagde Joseph til Folket: See, jeg haver idag kjøbt eder og eders Jord til Pharao; see, der have I Sæd, og I skulle saae Jorden.
19Og Landet skal give sin Frugt, at I skulle æde, til I mættes; og I skulle boe tryggeligen deri.
28Dog skal intet Bandsgods, som Nogen under Band haver helliget Herren, af alt det, hans er, enten af Mennesker eller Dyr eller af hans Eiendoms Mark, sælges eller løses; thi alt saadant Bandsgods er særdeles helligt for Herren.
13Thi den, som sælger, skal ikke komme til sit solgte (Gods) igjen, omendskjøndt hans Liv er iblandt de Levende; thi Synet imod al dens Mængde skal ikke vende tilbage, og Ingen skal bestyrke sit Liv ved sin Misgjerning.
28Og det skal være dem til Arv: jeg er deres Arv; og I skulle ikke give dem Eiendom i Israel, jeg er deres Eiendom.