3 Mosebok 27:28

Original Norsk Bibel 1866

Dog skal intet Bandsgods, som Nogen under Band haver helliget Herren, af alt det, hans er, enten af Mennesker eller Dyr eller af hans Eiendoms Mark, sælges eller løses; thi alt saadant Bandsgods er særdeles helligt for Herren.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jos 6:17-19 : 17 Og Staden, den og alt det, som er i den, skal være sat i Band for Herren; aleneste den Skjøge Rahab skal leve, hun og alle de, som ere i Huset med hende, thi hun skjulte Budene, som vi udsendte. 18 Men aleneste forvarer I eder for det Bandsatte, at I ikke sætte eder selv i Band, idet I tage af det Bandsatte; (thi) da sætte I Israels Leir i Band og forstyrre den. 19 Men alt Sølv og Guld og Kobberkar og Jern, det skal være helligt for Herren; det skal komme til Herrens Liggendefæ.
  • 2 Mos 22:20 : 20 Hvo, som offrer til (andre) Guder, end til Herren alene, skal være forbandet.
  • 3 Mos 27:21 : 21 Og den Ager skal være Herren en Helligdom, naar den udgaaer fri i Jubelaaret, som en Bandsager; dens Eiendom skal høre Præsten til.
  • 5 Mos 20:16-17 : 16 Aleneste af disse Folks Stæder, som Herren din Gud giver dig til Arv, skal du ikke lade leve Noget, (som drager) Aande. 17 Thi du skal aldeles ødelægge dem, nemlig de Hethiter og de Amoriter, de Cananiter og de Pheresiter, de Heviter og de Jebusiter, saasom Herren din Gud haver budet dig;
  • 5 Mos 25:19 : 19 Og det skal skee, naar Herren din Gud faaer skaffet dig Rolighed for alle dine Fjender trindt omkring i Landet, som Herren din Gud giver dig til Arv at eie det, da skal du udslette Amaleks Ihukommelse fra at være under Himmelen; du skal ikke glemme det.
  • 4 Mos 18:14 : 14 Alt (det, som under) Band (er helliget) i Israel, skal høre dig til.
  • 4 Mos 21:2-3 : 2 Da lovede Israel Herren et Løfte og sagde: Dersom du aldeles giver dette Folk i min Haand, da vil jeg ødelægge deres Stæder. 3 Og Herren hørte Israels Røst, og overgav Cananiterne, og de ødelagde dem og deres Stæder, og de kaldte det Steds Navn Horma.
  • 5 Mos 7:1-2 : 1 Naar Herren din Gud faaer indført dig i Landet, hvor du skal komme hen, at eie det, og faaer udkastet mange Folk for dig, de Hethiter og Girgasiter og Amoriter og Cananiter og Pheresiter og Heviter og Jebusiter, syv Folk, som ere mangfoldigere og vældigere end du, 2 og Herren din Gud haver givet dem for dit Ansigt, og du haver slaget dem, da skal du aldeles ødelægge dem, du skal ikke gjøre Pagt med dem, og ei bevise dem Naade.
  • 5 Mos 13:15-16 : 15 da skal du visseligen slaae Indbyggerne i den samme Stad med skarpe Sværd, du skal ødelægge den og alt det, som er i den, og dens Fæ med skarpe Sværd. 16 Og du skal samle alt dens Rov midt paa dens Gade, og opbrænde det med Ild, baade Staden og alt dens Rov, Altsammen, for Herren din Gud; og det skal være en Dynge evindelig, den skal ikke bygges ydermere.
  • Jos 6:26 : 26 Og paa den samme Tid svoer Josva og sagde: Forbandet være den Mand for Herrens Ansigt, som opstaaer og bygger denne Stad Jericho; naar han lægger dens Grundvold, koste det (ham) hans Førstefødte, og naar han sætter dens Porte, koste det (ham) hans yngste (Søn).
  • Jos 7:1 : 1 Men Israels Børn forgrebe sig saare paa det bandsatte (Gods); thi Achan, Søn af Charmi, Søn af Sabdi, Søn af Serah, af Judæ Stamme, tog af det Bandsatte, og Herrens Vrede optændtes imod Israels Børn.
  • Jos 7:11-13 : 11 Israel har syndet, ja de have ogsaa overtraadt min Pagt, hvilken jeg bød dem; ja de toge ogsaa af det bandsatte (Gods), ja de stjal ogsaa, og løi ogsaa, og lagde det ogsaa iblandt deres Tøi. 12 Og Israels Børn skulle ikke kunne staae for deres Fjenders Ansigt, de maae vende Ryggen for deres Fjenders Ansigt, thi de ere i Band; jeg skal ikke mere blive ved at være med eder, dersom I ikke ødelægge den Band midt ud af eder. 13 Staa op, hellige Folket og siig: Helliger eder til imorgen; thi saa siger Herren, Israels Gud: Der er Band iblandt dig, Israel, du kan ikke staae for dine Fjenders Ansigt, indtil I borttage den Band midt ud af eder.
  • Jos 7:25 : 25 Og Josva sagde: Hvi haver du forstyrret os? Herren skal forstyrre dig paa denne Dag; og al Israel steende ham med Stene, og opbrændte dem med Ild, og kastede Stene paa dem.
  • Dom 11:30-31 : 30 Og Jephthah lovede Herren et Løfte og sagde: Dersom du giver Ammons Børn visseligen i min Haand, 31 da skal det skee, at det Udgaaende, som udgaaer af mit Huses Døre mod mig, naar jeg kommer tilbage med Fred fra Ammons Børn, det skal høre Herren til, og jeg skal offre det til et Brændoffer.
  • Dom 21:5 : 5 Og Israels Børn sagde: Hvo er den, som ikke er kommen op til Forsamlingen af alle Israels Stammer, til Herren? thi der var (gjort) en stor Ed imod den, som ikke kom op til Herren i Mizpa, saa der sagdes: Han skal visseligen dødes.
  • Dom 21:11 : 11 Og denne er den Gjerning, som I skulle gjøre: Alt Mandkjøn og alle Qvinder, som have kjendt Mandkjøns Samqvem, skulle I ødelægge.
  • Dom 21:18 : 18 Men vi, vi kunne ikke give dem Hustruer af vore Døttre; thi Israels Børn have svoret og sagt: Forbandet være den, som giver Benjamin en Hustru!
  • 1 Sam 14:24-28 : 24 Og Israels Mænd bleve udmattede paa den samme Dag; thi Saul besvoer Folket og sagde: Forbandet være den Mand, som æder nogen Mad indtil Aftenen! at jeg kan hevne mig paa mine Fjender; derfor smagte det ganske Folk ingen Mad. 25 Og de kom af det ganske Land i Skoven; men der var Honning paa Marken. 26 Og Folket kom ind i Skoven, see, da flød Honningen; og Ingen lod sin Haand røre ved sin Mund; thi Folket frygtede for den Ed. 27 Men Jonathan havde ikke hørt det, der hans Fader besvoer Folket, og udrakte det Yderste af Kjeppen, som han havde i sin Haand, og dyppede den i en Honningkage; og han vendte sin Haand til sin Mund, og hans Øine saae klart. 28 Da svarede en Mand af Folket og sagde: Din Fader besvoer Folket haardeligen og sagde: Forbandet være hver Mand, som æder nogen Mad idag; og Folket var træt.
  • 1 Sam 14:38-45 : 38 Da sagde Saul: Kommer frem herhid af alle Hjørner af Folket, og kjender og seer, paa hvilken denne Synd er idag. 39 Thi (saa vist som) Herren lever, der frelser Israel, var den end paa Jonathan, min Søn, da skal han visseligen døe; og Ingen svarede ham af alt Folket. 40 Og han sagde til al Israel: I skulle være paa een Side, men jeg og Jonathan, min Søn, vi ville være paa een Side; og Folket sagde til Saul: Gjør det, som godt er for dine Øine. 41 Og Saul sagde til Herren, Israels Gud: Bring Sandheden frem; og Jonathan og Saul bleve rammede, men Folket gik (frit) ud. 42 Da sagde Saul: Kaster (Lod) imellem mig og imellem Jonathan, min Søn; da blev Jonathan rammet. 43 Og Saul sagde til Jonathan: Giv mig tilkjende, hvad har du gjort? og Jonathan gav ham tilkjende og sagde: Jeg smagte med det Yderste af den Kjep, som er i min Haand, lidet Honning, see, her er jeg, skal jeg døe? 44 Da sagde Saul: Gud gjøre saa og lægge saa dertil, du skal visseligen døe, Jonathan! 45 Men Folket sagde til Saul: Skulde Jonathan døe, som har gjort denne store Frelsning i Israel? det være langt fra! (saa vist som) Herren lever, skal der ikke falde (eet) af hans Hovedhaar paa Jorden, thi han har gjort dette i denne Dag ved Gud; saa forløste Folket Jonathan, at han ikke maatte døe.
  • 1 Sam 15:3 : 3 Gak nu hen, og du skal slaae Amalek, og I skulle ødelægge alt det, han haver, og du skal ikke spare ham; men du skal slaae ihjel baade Mand og Qvinde, baade spædt og diende Barn, baade Oxe og Lam, baade Kameel og Asen.
  • 1 Sam 15:18 : 18 Og Herren sendte dig paa Veien og sagde: Drag hen, ødelæg de Syndere, de Amalekiter, og strid imod dem, indtil I faae gjort Ende paa dem.
  • 1 Sam 15:32-33 : 32 Da sagde Samuel: Fører Agag, de Amalekiters Konge, frem til mig, og Agag gik til ham lystelig; og Agag sagde: Visseligen er Dødens Bæskhed bortvegen. 33 Men Samuel sagde: Ligesom dit Sværd har berøvet Qvinder deres Børn, saa skal din Moder berøves sine Børn iblandt Qvinderne; og Samuel lod sønderhugge Agag for Herrens Ansigt i Gilgal.
  • Matt 25:41 : 41 Da skal han og sige til dem ved den venstre Side: Gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.
  • Apg 23:12-14 : 12 Men der det var blevet Dag, sloge nogle af Jøderne sig sammen, og forpligtede sig under Forbandelse og sagde, at de vilde hverken æde, ei heller drikke, inden de havde slaget Paulus ihjel. 13 Men de vare flere end Fyrretyve, som havde sammensvoret sig hertil. 14 Disse gik til de Ypperstepræster og de Ældste og sagde: Vi have under Forbandelse forpligtet os til, ikke at smage Noget, førend vi have slaget Paulus ihjel.
  • Rom 9:3 : 3 Thi jeg ønskede selv at være en fra Christo forbandet Ting for mine Brødre, mine Frænder efter Kjødet,
  • 1 Kor 16:22 : 22 Dersom Nogen ikke elsker den Herre Jesum Christum, over ham være Forbandelse! Herren kommer.
  • Gal 3:10 : 10 Thi saa Mange, som holde sig til Lovens Gjerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: Forbandet (er) hver den, som ikke bliver ved i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, saa at han gjør dem.
  • Gal 3:13 : 13 Christus haver frikjøbt os fra Lovens Forbandelse, der han blev en Forbandelse for os; —thi der er skrevet: Forbandet er hver den, som henger paa et Træ —

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 3 Mos 27:29-33
    5 vers
    88%

    29Intet Forbandet, som vorder forbandet af Mennesker, skal løses, det skal visseligen dødes.

    30Og al Tienden af Landet, af Jordens Sæd og af Træers Frugt, hører Herren til; den er en Helligdom for Herren.

    31Men vil Nogen løse Noget af sin Tiende, da skal han lægge den femte Part deraf dertil.

    32Og al Tiende af stort Qvæg og smaat Qvæg, af alt det, som gaaer igjennem under Kjæp, den Tiende skal være Herren en Helligdom.

    33Man skal ikke undersøge, om det er godt eller ondt, og ikke vexle det; men dersom man vexler det, da skal det skee, at baade det, og det, som vexles derfor, skal være en Helligdom, det skal ikke løses.

  • 3 Mos 27:26-27
    2 vers
    81%

    26Dog det Førstefødte, hvilket formedelst Førstefødselen hører Herren til, iblandt Dyr, det skal Ingen hellige ham; være sig Oxe eller Faar, saa hører det Herren til.

    27Men dersom det er et ureent Dyr, da skal man løse det efter din Vurdering, og lægge den femte Part deraf dertil; og dersom det ikke løses, da skal det sælges efter din Vurdering.

  • 3 Mos 27:9-11
    3 vers
    79%

    9Og dersom det er et Dyr, af hvilket de kunne offre Offer for Herren, da skal alt det være helligt, som man giver Herren deraf.

    10Man skal ikke bytte det og ei vexle det, et godt for et ondt, eller et ondt for et godt; men dersom Nogen vexler et Dyr for et andet Dyr, da skal det skee, at baade det, og det, som det vexles med, skal være helligt.

    11Men dersom det er noget ureent Dyr, af hvilket de ikke skulle offre Offer for Herren, da skal man stille samme Dyr for Præstens Ansigt.

  • 3 Mos 27:17-24
    8 vers
    78%

    17Dersom han helliger sin Ager fra Jubelaaret, da skal den staae (i Værd) efter din Vurdering.

    18Men dersom han haver helliget sin Ager efter Jubelaaret, da skal Præsten regne Værdien med ham efter de Aars Leilighed, som ere tilovers indtil Jubelaaret, og din Vurdering skal være saa meget mindre.

    19Men dersom han, som helligede Ageren, vil endel genløse den, da skal han lægge den femte Part af din Vurderings Penge dertil, saa skal den stadfæstes ham.

    20Men dersom han ikke vil løse Ageren, og dersom han sælger Ageren til en anden Mand, da skal den ikke løses ydermere.

    21Og den Ager skal være Herren en Helligdom, naar den udgaaer fri i Jubelaaret, som en Bandsager; dens Eiendom skal høre Præsten til.

    22Men dersom Nogen helliger Herren en Ager, som han haver kjøbt, som ikke er af hans Eiendoms Agre,

    23da skal Præsten regne for ham, efter din Vurderings Sum, indtil Jubelaaret, saa skal han paa den samme Dag give din Vurdering, (og den skal være) Herren en Helligdom.

    24Udi Jubelaaret skal Ageren komme igjen til ham, som han kjøbte den af, til ham, som eiede samme Land.

  • 4 Mos 18:14-15
    2 vers
    76%

    14Alt (det, som under) Band (er helliget) i Israel, skal høre dig til.

    15Alt det, som aabner Moders Liv, af alt Kjød, som de skulle frembære for Herren, af Mennesker eller af Dyr, det skal være dit; dog skal du løse Menneskens Førstefødte, og løse det Førstefødte af urene Dyr.

  • 3 Mos 25:23-24
    2 vers
    74%

    23Og I skulle ikke sælge Landet med en (fuldkommen) Afhændelse, thi Landet hører mig til; thi I, I ere Fremmede og Gjæster for mig.

    24Og i al eders Eiendoms Land skulle I lade Jorden til Løsning.

  • Esek 48:14
    73%

    14Og de skulle Intet sælge deraf, og Ingen skal bortskifte Noget (deraf) og ei lade Landets Førstegrøde komme over (til Andre); thi det er en hellig Ting for Herren.

  • 3 Mos 25:26-34
    9 vers
    72%

    26Og naar Nogen ikke haver en Løser, og hans Haand formaaer og finder saa meget, som er nok til at løse det for,

    27da skal han regne de Aar, (siden) han solgte det, og igjengive det, som er derover, til Manden, hvilken han solgte det; saa skal han komme til sin Eiendom igjen.

    28Men dersom hans Haand ikke finder (saameget, som er) nok til at give ham igjen, da skal det, han haver solgt, være i dens Vold, som kjøbte det, indtil Jubelaaret; og i Jubelaaret skal det udgaae, og han skal komme til sin Eiendom igjen.

    29Og naar Nogen sælger en Boligs Huus i en Stad, der haver Muur, da haver han Frist til dets Løsning, indtil et heelt Aar er forløbet, efterat han haver solgt det; i et Aar skal Løsningen deraf kunne skee.

    30Men dersom det ikke bliver løst, førend det hele Aar er fuldendt for ham, da skal Huset, som er i den Stad, der haver Muur, stadfæstes med en (fuldkommen) Afhændelse til ham, som det kjøbte, for hans Efterkommere; det skal ikke gaae fra (ham) i Jubelaaret.

    31Men Husene i Landsbyerne, som ikke er Muur omkring, de skulle regnes ligesom en Ager paa Landet; der skal være Løsning for dem, og de skulle gaae fra (ham) i Jubelaaret.

    32Og (anlangende) Leviternes Stæder, de Huse i deres Eiendoms Stæder, da maa der altid skee Løsning af Leviterne.

    33Og hvo, som løser (Noget) af Leviterne, det skal gaae fra (ham), (hvad enten det er) et solgt Huus eller hans Eiendoms Stad, i Jubelaaret; thi Husene i Leviternes Stæder ere deres Eiendom, midt iblandt Israels Børn.

    34Men Marken, (som hører til) deres Stæders Forstad, skal ikke sælges; thi den er dem en evig Eiendom.

  • 4 Mos 18:17
    72%

    17Men det Førstefødte af Øxne, eller det Førstefødte af Faar, eller det Førstefødte af Gjeder skal du ikke løse, de ere en Helligdom; deres Blod skal du stænke paa Alteret, og du skal gjøre et Røgoffer af deres Fedme, (det er) et Ildoffer til en behagelig Lugt for Herren.

  • 3 Mos 27:15
    72%

    15Men dersom han, som haver helliget det, vil løse sit Huus, da skal han lægge den femte Deel af din Vurderings Penge til, saa maa det høre ham til.

  • 2 Mos 22:20
    71%

    20Hvo, som offrer til (andre) Guder, end til Herren alene, skal være forbandet.

  • 2 Mos 13:12-13
    2 vers
    71%

    12da skal du lade komme til Herren alt det, som aabner Moders Liv; og alt det Førstefødte, som falder af Fæ, som hører dig til, hvad som er en Han, hører Herren til.

    13Og hver Førstefødt af Asener skal du løse med et Lam, men dersom du ikke løser det, da skal du bryde Halsen itu paa det; men alle Førstefødte af Mennesker iblandt dine Sønner skal du løse.

  • 2 Mos 13:2
    70%

    2Hellige mig alle Førstefødte, det, som aabner hver Moders Liv iblandt Israels Børn, iblandt Folk og iblandt Fæ; det hører mig til.

  • 3 Mos 22:23
    70%

    23Baade en Oxe og et Faar, som haver (Lem) for stort eller for lidet, deraf maa du gjøre et frivilligt Offer, men til et Løfte kan det ikke vorde behageligt.

  • 4 Mos 5:10
    70%

    10Og Enhvers helligede Ting skulle høre ham til; naar Nogen giver Præsten (Noget), det skal høre ham til.

  • 3 Mos 27:13
    70%

    13Men vil Nogen løse det, da skal han give Femtedelen til over din Vurdering.

  • 3 Mos 27:2
    70%

    2Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar Nogen gjør et synderligt Løfte, skal det høre Herren til, efter din Vurdering paa Personer.

  • 2 Mos 22:30-31
    2 vers
    70%

    30Saaledes skal du gjøre med din Oxe og med dit Faar, det skal være syv Dage hos sin Moder, paa den ottende Dag skal du give mig det.

    31Og I skulle være mig hellige Mennesker, og ikke æde Kjød, som er sønderrevet paa Marken; for Hunde skulle I kaste det.

  • 5 Mos 17:1
    70%

    1Du skal ikke offre Herren din Gud Oxe eller Lam, som er Lyde paa, (eller) nogen ond Ting; thi det er Herren din Gud en Vederstyggelighed.

  • 2 Mos 34:20
    70%

    20Men det Førstefødte af Asen skal du løse med et Lam, og dersom du ikke vil løse det, da skal du bryde Halsen itu paa det; alle Førstefødte af dine Sønner skal du løse, og for mit Ansigt skal Ingen sees tomhændet

  • 5 Mos 28:31
    69%

    31Din Oxe skal slagtes for dine Øine, og du skal ikke æde deraf; dit Asen skal røves for dit Ansigt, og ikke komme tilbage til dig; dit smaae Qvæg skal gives dine Fjender, og du skal Ingen have, som frelser dig.

  • 5 Mos 12:26
    69%

    26Dog (anlangende) de Ting, som du helliger, som høre dig til, og dine Løfter, (dem) skal du tage og komme til det Sted, som Herren skal udvælge.

  • 3 Mos 22:20
    69%

    20I skulle Intet offre af det, som der er Lyde paa; thi det bliver ikke til en Behagelighed for eder.

  • 5 Mos 12:17
    69%

    17Du maa ikke æde inden dine Porte Tiende af dit Korn og din nye Viin og din Olie, ei heller det Førstefødte af dit store Qvæg eller dit smaae Qvæg, ei heller noget af dine Løfter, som du haver lovet, eller af dine frivillige (Offere), eller af din Haands Opløftelse.