3 Mosebok 27:20

Original Norsk Bibel 1866

Men dersom han ikke vil løse Ageren, og dersom han sælger Ageren til en anden Mand, da skal den ikke løses ydermere.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    15Men dersom han, som haver helliget det, vil løse sit Huus, da skal han lægge den femte Deel af din Vurderings Penge til, saa maa det høre ham til.

    16Og dersom Nogen helliger Herren Noget af sin Eiendoms Ager, da skal din Vurdering være efter dens Sæds Leilighed; en Homer Bygsæd for halvtredsindstyve Sekel Sølv.

    17Dersom han helliger sin Ager fra Jubelaaret, da skal den staae (i Værd) efter din Vurdering.

    18Men dersom han haver helliget sin Ager efter Jubelaaret, da skal Præsten regne Værdien med ham efter de Aars Leilighed, som ere tilovers indtil Jubelaaret, og din Vurdering skal være saa meget mindre.

    19Men dersom han, som helligede Ageren, vil endel genløse den, da skal han lægge den femte Part af din Vurderings Penge dertil, saa skal den stadfæstes ham.

  • 84%

    21Og den Ager skal være Herren en Helligdom, naar den udgaaer fri i Jubelaaret, som en Bandsager; dens Eiendom skal høre Præsten til.

    22Men dersom Nogen helliger Herren en Ager, som han haver kjøbt, som ikke er af hans Eiendoms Agre,

    23da skal Præsten regne for ham, efter din Vurderings Sum, indtil Jubelaaret, saa skal han paa den samme Dag give din Vurdering, (og den skal være) Herren en Helligdom.

    24Udi Jubelaaret skal Ageren komme igjen til ham, som han kjøbte den af, til ham, som eiede samme Land.

  • 80%

    23Og I skulle ikke sælge Landet med en (fuldkommen) Afhændelse, thi Landet hører mig til; thi I, I ere Fremmede og Gjæster for mig.

    24Og i al eders Eiendoms Land skulle I lade Jorden til Løsning.

    25Naar din Broder bliver forarmet, at han sælger af sin Eiendom, saa skal hans Løser, som er ham næst paarørende, komme og løse det, hans Broder haver solgt.

    26Og naar Nogen ikke haver en Løser, og hans Haand formaaer og finder saa meget, som er nok til at løse det for,

    27da skal han regne de Aar, (siden) han solgte det, og igjengive det, som er derover, til Manden, hvilken han solgte det; saa skal han komme til sin Eiendom igjen.

    28Men dersom hans Haand ikke finder (saameget, som er) nok til at give ham igjen, da skal det, han haver solgt, være i dens Vold, som kjøbte det, indtil Jubelaaret; og i Jubelaaret skal det udgaae, og han skal komme til sin Eiendom igjen.

    29Og naar Nogen sælger en Boligs Huus i en Stad, der haver Muur, da haver han Frist til dets Løsning, indtil et heelt Aar er forløbet, efterat han haver solgt det; i et Aar skal Løsningen deraf kunne skee.

    30Men dersom det ikke bliver løst, førend det hele Aar er fuldendt for ham, da skal Huset, som er i den Stad, der haver Muur, stadfæstes med en (fuldkommen) Afhændelse til ham, som det kjøbte, for hans Efterkommere; det skal ikke gaae fra (ham) i Jubelaaret.

    31Men Husene i Landsbyerne, som ikke er Muur omkring, de skulle regnes ligesom en Ager paa Landet; der skal være Løsning for dem, og de skulle gaae fra (ham) i Jubelaaret.

    32Og (anlangende) Leviternes Stæder, de Huse i deres Eiendoms Stæder, da maa der altid skee Løsning af Leviterne.

    33Og hvo, som løser (Noget) af Leviterne, det skal gaae fra (ham), (hvad enten det er) et solgt Huus eller hans Eiendoms Stad, i Jubelaaret; thi Husene i Leviternes Stæder ere deres Eiendom, midt iblandt Israels Børn.

    34Men Marken, (som hører til) deres Stæders Forstad, skal ikke sælges; thi den er dem en evig Eiendom.

  • 13Men vil Nogen løse det, da skal han give Femtedelen til over din Vurdering.

  • 78%

    26Dog det Førstefødte, hvilket formedelst Førstefødselen hører Herren til, iblandt Dyr, det skal Ingen hellige ham; være sig Oxe eller Faar, saa hører det Herren til.

    27Men dersom det er et ureent Dyr, da skal man løse det efter din Vurdering, og lægge den femte Part deraf dertil; og dersom det ikke løses, da skal det sælges efter din Vurdering.

    28Dog skal intet Bandsgods, som Nogen under Band haver helliget Herren, af alt det, hans er, enten af Mennesker eller Dyr eller af hans Eiendoms Mark, sælges eller løses; thi alt saadant Bandsgods er særdeles helligt for Herren.

    29Intet Forbandet, som vorder forbandet af Mennesker, skal løses, det skal visseligen dødes.

  • 75%

    48da skal der, efterat han er solgt, være Ret til Løsning for ham; en af hans Brødre maa løse ham.

    49Enten hans Farbroder eller hans Farbroders Søn maa løse ham, eller Nogen af hans næste Slægt, af hans Slægtskab, maa løse ham; eller formaaer hans Haand saa meget, da maa han løse sig selv.

    50Og han skal regne med den, som ham kjøbte, fra det Aar, da han solgtes til ham, indtil Jubelaaret; og Pengene, som han solgtes for, skulle være efter Aarenes Tal; som med en Daglønners Dage skal det være med ham.

    51Om der ere endnu mange Aar tilbage, da skal han efter deres Beskaffenhed igjengive for sin Løsning af Pengene, han blev kjøbt for.

    52Men om der ere faa Aar til overs indtil Jubelaaret, da skal han regne med ham; efter sine Aars Beskaffenhed skal han igjengive for sin Løsning.

  • 31Men vil Nogen løse Noget af sin Tiende, da skal han lægge den femte Part deraf dertil.

  • 33Man skal ikke undersøge, om det er godt eller ondt, og ikke vexle det; men dersom man vexler det, da skal det skee, at baade det, og det, som vexles derfor, skal være en Helligdom, det skal ikke løses.

  • 54Men dersom han kan ikke løses paa disse Maader, da skal han udgaae i Jubelaaret, han og hans Børn med ham.

  • 73%

    5Naar Nogen lader afæde Ager eller Viingaard, at han lader sit Fæ løs, og det afæder paa en Andens Ager, da skal han betale af det, som godt er paa sin Ager, og det, som godt er i sin Viingaard.

    6Om Ild farer ud og rammer paa Torne, og Negene fortæres, eller det staaende Korn, eller Ageren, da skal han visseligen betale, som optændte den Brand

  • 71%

    12Thi det er et Jubelaar, det skal være eder en Hellighed; I skulle æde af Marken dens Grøde.

    13I dette Jubelaar skulle I igjen komme, hver til sin Eiendom.

    14Og naar du sælger din Næste Noget, eller kjøber af din Næstes Haand, skulle I ikke forfordele, den Ene den Anden.

    15Efter Aarenes Tal, (som ere) efter Jubelaaret, skal du kjøbe af din Næste; efter Grødernes Aars Tal skal han sælge dig.

    16Eftersom Aarene ere mange til, skal du lade Kjøbet derpaa formeres, og eftersom Aarene ere faa til, skal du lade Kjøbet derpaa formindskes; thi han sælger dig Grødernes Tal.

  • 6Da sagde Løseren: Jeg kan ikke løse det for mig, at jeg ikke skal fordærve min Arv; løs du for dig det, jeg skulde løse, thi jeg kan ikke løse det.

  • 8Dersom hun er ond for hendes Herres Øine, som haver trolovet sig hende, da skal han lade hende løses; han skal ikke have Magt til at sælge hende til et fremmed Folk, naar han forlader hende.

  • 70%

    11da skal Herrens Ed være imellem dem begge, om han ikke haver lagt sin Haand paa sin Næstes Gods; og den skal dets Eiermand antage, og (den Anden) skal ikke betale.

    12Men bliver det stjaalet fra ham, da skal han betale dets Eiermand det.

  • 13Thi den, som sælger, skal ikke komme til sit solgte (Gods) igjen, omendskjøndt hans Liv er iblandt de Levende; thi Synet imod al dens Mængde skal ikke vende tilbage, og Ingen skal bestyrke sit Liv ved sin Misgjerning.

  • 7See, Hanameel, Sallums, din Farbroders, Søn, kommer til dig, sigende: Kjøb dig min Ager, som er i Anathoth; thi dig (kommer) Løsningsret til, at kjøbe (den).

  • 4Og jeg, jeg sagde: Jeg vil aabenbare det for dine Øren, sigende: Kjøb det i Overvær af Indbyggerne og de Ældste af mit Folk; dersom du vil løse det, løs det, men dersom du ikke vil løse det, giv mig det tilkjende, at jeg kan vide det; thi der er Ingen uden du til at løse det, og jeg efter dig; og han sagde: Jeg, jeg vil løse det.

  • 30Men dersom ham bliver Forsoning paalagt, da skal han give Forsoning for sit Liv, efter alt det, som ham paalægges.

  • 14Og de skulle Intet sælge deraf, og Ingen skal bortskifte Noget (deraf) og ei lade Landets Førstegrøde komme over (til Andre); thi det er en hellig Ting for Herren.