1 Mosebok 47:22
Alene Præsternes Jord kjøbte han ikke; thi Præsterne havde (deres) beskikkede Deel af Pharao, og de aade deres beskikkede Deel, som Pharao havde givet dem; derfor solgte de ikke deres Jord.
Alene Præsternes Jord kjøbte han ikke; thi Præsterne havde (deres) beskikkede Deel af Pharao, og de aade deres beskikkede Deel, som Pharao havde givet dem; derfor solgte de ikke deres Jord.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26Saa gjorde Joseph det til en Skik indtil denne Dag over Ægypti Jord, at Pharao skulde have den femte Part; aleneste Præsternes Jord for dem særdeles blev ikke Pharaos.
27Og Israel boede i Ægypti Land, i Gosen Land; og de holdt sig i det, og vare frugtbare, og bleve saare mangfoldige.
17Saa førte de deres Fæ til Joseph, og Joseph gav dem Brød for Hestene og for Qvæget, som de eiede, og for Øxnene, som de eiede, og for Asenerne; saa hjalp han dem med Brød for alt deres Fæ i det samme Aar.
18Der det samme Aar havde Ende, da kom de i det andet Aar til ham og sagde til ham: Vi ville ikke dølge for min Herre, at (ikke alene) Pengene ere borte, (men) og Fæet, som vi eiede, (er kommet) til min Herre; vi have Intet tilbage til min Herre, uden vore Legemer og vor Jord.
19Hvi skulle vi døe for dine Øine, baade vi, og tilmed vor Jord (blive øde)? kjøb os og vor Jord for Brød, og vi, vi med vor Jord, ville være Pharaos Tjenere, og giv (os) Sæd, at vi maae leve og ikke døe, og Jorden ikke blive øde.
20Og Joseph kjøbte al Ægypti Jord til Pharao; thi de Ægypter solgte hver sin Ager, fordi den Hunger var svar over dem; og Landet blev Pharaos.
21Og han lod Folket flytte til Stæderne, fra (den ene) Grændses Ende udi Ægypten og indtil (den anden) Ende derpaa.
23Da sagde Joseph til Folket: See, jeg haver idag kjøbt eder og eders Jord til Pharao; see, der have I Sæd, og I skulle saae Jorden.
24Og det skal være til adskillig Grøde, (hvoraf) I skulle give Pharao den femte Part, og de fire Parter skulle I beholde til Sæd til Ageren og til eders Spise, og for dem, som ere i eders Huse, og til eders smaae Børn, at æde.
14Og de skulle Intet sælge deraf, og Ingen skal bortskifte Noget (deraf) og ei lade Landets Førstegrøde komme over (til Andre); thi det er en hellig Ting for Herren.
10Og ingen Fremmed skal æde det Hellige; den, som boer hos Præsten, og en Daglønner skal ikke æde af det Hellige.
11Men naar Præsten haver kjøbt en Person for sine Penge til en Eiendom, da maa den æde deraf; og hver den, som er født i hans Huus, de maae æde af hans Brød.
4Det (skal være) det Hellige af Landet, det skal høre Præsterne til, som tjene i Helligdommen, dem, som komme nær til at tjene Herren; og det skal være dem Rum til Huse, og en Helligdom til Helligdommen.
21Og den Ager skal være Herren en Helligdom, naar den udgaaer fri i Jubelaaret, som en Bandsager; dens Eiendom skal høre Præsten til.
22Men dersom Nogen helliger Herren en Ager, som han haver kjøbt, som ikke er af hans Eiendoms Agre,
11Men Joseph lod sin Fader og sine Brødre boe, og gav dem Eiendom i Ægypti Land, paa det bedste (Sted) i Landet, (som var) i det Land Raamses, saasom Pharao havde befalet.
12Og Joseph opholdt sin Fader og sine Brødre og alt sin Faders Huus med Brød til de smaae Børns Mund.
13Og der var ikke Brød i alt Landet, thi Hungeren var saare svar, saa at Ægypti Land og Canaans Land forsmægtede for Hungerens Skyld.
14Og Joseph samlede alle Pengene, som fandtes i Ægypti Land og i Canaans Land, for det Korn, som de kjøbte; og Joseph lod Pengene komme i Pharaos Huus.
20Og lader eders Øine ikke see hen til eders Boskab; thi det Bedste, som er i alt Ægypti Land, er eders.
34Men Marken, (som hører til) deres Stæders Forstad, skal ikke sælges; thi den er dem en evig Eiendom.
3Thi Mose havde givet de to Stammer og den halve Stamme Arv paa hiin Side Jordanen; men han gav Leviterne ikke Arv midt iblandt dem.
4Thi Josephs Børn vare to Stammer, Manasse og Ephraim; men de gave Leviterne ingen Deel i Landet, uden Stæder at boe udi, og deres Forstæder for deres Fæ og for deres Gods.
23Og I skulle ikke sælge Landet med en (fuldkommen) Afhændelse, thi Landet hører mig til; thi I, I ere Fremmede og Gjæster for mig.
24Og i al eders Eiendoms Land skulle I lade Jorden til Løsning.
8De skulle æde lige Deel, foruden hans solgte (Gods), som han haver af Fædrene.
5Saa kom Israels Sønner, at kjøbe Korn, iblandt (Andre), som kom; thi der var Hunger i det Land Canaan
6Og Joseph, han var Regent over Landet, han var den, som solgte til alt Folket i Landet; og Josephs Brødre kom, og de faldt ned for ham paa deres Ansigt til Jorden.
3Da sagde Pharao til hans Brødre: Hvad er eders Haandtering? og de sagde til Pharao: Dine Tjenere ere Faarehyrder, baade vi og vore Fædre.
4Og de sagde til Pharao: Vi ere komne at være fremmede i Landet, thi der er ingen Føde til det Qvæg, som dine Tjenere have; thi den Hunger er svar i Canaans Land; og nu, Kjære, lad dine Tjenere boe i Gosen Land.
6Ægypti Land er for dig, lad din Fader og dine Brødre boe paa det bedste (Sted) i Landet; lad dem boe i Gosen Land, og dersom du veed, at der ere duelige Mænd iblandt dem, da sæt dem til Forstandere over Fæet, over det, som jeg haver.
1Præsterne, Leviterne, ja den ganske Levi Stamme skulle ikke have Deel eller Arv med Israel; de skulle æde Herrens Ildoffere og hans Arv.
2Derfor skal han ikke have Arv iblandt sine Brødre; Herren, han er hans Arv, ligesom han haver sagt til ham.
6I skulle kjøbe Spise af dem for Penge og æde, og I skulle ogsaa kjøbe Vand af dem for Penge og drikke.
14Aleneste Levi Stamme gav han ikke Arv; Herrens, Israels Guds, Ildoffere, de ere hans Arv, saasom han sagde til ham.
9Og alt Opløftelsesoffer af alt det, som Israels Børn hellige, som de skulle offre Præsten, skal høre ham til.
10Og Enhvers helligede Ting skulle høre ham til; naar Nogen giver Præsten (Noget), det skal høre ham til.
31(Men) intet Aadsel eller Sønderrevet af Fugle eller af Dyr skulle Præsterne æde.
18Og tager eders Fader og eders Huusfolk, og kommer til mig; og jeg vil give eder det Bedste i Ægypti Land, at I skulle æde af Landets Fedme.
34Dette gjøre Pharao, og beskikke Tilsynsmænd over Landet, og tage den femte Deel af Ægypti Land i de syv Overflødigheds Aar.
32Og de sad lige for ham, den Førstefødte efter sin Førstefødsel, og den Yngste efter sin Ungdom; derover forundrede Mændene sig imellem dem indbyrdes.
7Thi de Leviter have ingen Deel midt iblandt eder, men Herrens Præstedømme er hans Arv; og Gad og Ruben og den halve Manasse Stamme have taget deres Arv paa hiin Side Jordanen mod Østen, som Mose, Herrens Tjener, gav dem.
33Men Levi Stamme havde Mose ikke givet Arv; Herren, Israels Gud, han er deres Arv, saasom han havde sagt til dem.
13Og jeg gav eder et Land, paa hvilket du ikke haver arbeidet, og Stæder, som I ikke have bygget, og I boe udi dem; af Viingaarde og af Oliegaarde, som I ikke have plantet, æde I.
42Thi de ere mine Tjenere, som jeg udførte af Ægypti Land; de skulle ikke sælges, som en Træl sælges.