5 Mosebok 2:6
I skulle kjøbe Spise af dem for Penge og æde, og I skulle ogsaa kjøbe Vand af dem for Penge og drikke.
I skulle kjøbe Spise af dem for Penge og æde, og I skulle ogsaa kjøbe Vand af dem for Penge og drikke.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
27Jeg vil drage igjennem dit Land, jeg vil gaae alene paa Veien, jeg vil ikke vige til den høire eller venstre Side.
28Spise skal du sælge mig for Penge, at jeg maa æde, og Vand skal du give mig for Penge, at jeg maa drikke; jeg vil ikkun gaae tilfods igjennem,
29— ligesom Esaus Børn gjorde imod mig, de, som boe i Seir, og Moabiterne, som boe i Ar — indtil at jeg kommer over Jordanen, til det Land, som Herren vor Gud giver os.
25saa skal du give det hen for Penge, og tage Pengene i din Haand, og gaae til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge.
26Og du skal give samme Penge for Alt, hvad din Sjæl haver Lyst til, af stort Qvæg, og af smaat Qvæg, af Viin og af stærk Drik, eller af Alt, som din Sjæl af dig begjærer; og du skal æde der for Herrens din Guds Ansigt, og være glad, du og dit Huus.
17paa det du strax maa kjøbe for samme Sølv Øxne, Vædere, Lam og deres Madoffer og deres Drikoffer, og offre dem paa Alteret, som er hos eders Guds Huus, som er i Jerusalem.
1Nu vel, hver, som tørster, komme hid til Vandene, og den, som ikke haver Penge; kommer hid, kjøber og æder og gaaer, kjøber uden Penge og uden Betaling Viin og Melk!
2Hvi veie I Penge der, hvor ikke er Brød, og eders Arbeide der, hvor I ikke kunne mættes? hører mig nøie og æder det Gode, saa skal eders Sjæl forlyste sig med det Fede.
9et Land, hvor du ikke skal æde Brød i Armod, hvor dig ikke skal fattes Noget, et Land, hvis Stene ere Jern, og af hvis Bjerge du kan udhugge Kobber.
6Og naar I vilde æde, og naar I vilde drikke, have I da ikke ædet og drukket?
7Thi Herren din Gud haver velsignet dig i al din Haands Gjerning, han kjender dine Gange igjennem denne store Ørk; nu fyrretyve Aar haver Herren din Gud været med dig, dig fattedes ingen Ting.
10Og din Mad, som du skal æde, skal være efter Vægt, tyve Sekel til (hver) Dag; fra Tid til Tid skal du æde det.
11Du skal og drikke Vand efter Maal, (nemlig) den sjette (Part) af en Hin; det skal du drikke fra Tid til Tid.
19Og Israels Børn sagde til ham: Vi ville gaae op ad den alfare Vei, og dersom vi drikke af dit Vand, jeg og mit Fæ, da vil jeg give Værd derfor; (jeg vil) slet Intet (gjøre), uden gaae igjennem aleneste tilfods.
4Og byd Folket og siig: I skulle drage frem ved eders Brødres, Esaus Børns, Landemærke, de, som boe i Seir, og de skulle frygte for eder, men I skulle tage eder saare vel vare.
5I skulle ikke befatte eder med dem (i Krig); thi jeg vil ikke give eder af deres Land, end ikke saameget, som en Fodsaale kan træde paa, fordi jeg haver givet Esau Seirs Bjerg til Eiendom.
6I have ikke ædet Brød, og ei drukket Viin eller stærk Drik, at I skulle vide, at jeg er Herren eders Gud.
16Dog skulle I ikke æde Blodet; paa Jorden skal du udøse det som Vand.
6at kjøbe de Ringe for Penge, og den Fattige for et Par Skoe, at vi maae sælge det Affaldne af Kornet?
4Vi maae drikke vort Vand for Penge, vore Træer komme (til os) for (Penges) Værd.
7Du gav ikke den Trætte Vand at drikke, og negtede en Hungrig Brød.
15Og du gav dem Brød af Himmelen til deres Hunger, og udførte dem Vand af en Klippe til deres Tørst, og du sagde til dem, at de skulde gaae ind at indtage Landet til Eiendom, over hvilket du opløftede din Haand til at give dem det.
6See, jeg vil staae der for dig, paa Klippen i Horeb, og du skal slaae paa Klippen, saa skal der flyde Vand ud af den, at Folket maa drikke; og Mose gjorde saa for de Ældstes Øine af Israel.
7Thi Herren din Gud fører dig i et godt Land, et Land, hvorudi Vandbække, Kilder og dybe (Vande) ere, som udgaae udi Dalene og hos Bjergene,
45og desforuden af Gjæsternes Børn, de Fremmedes iblandt eder, af dem skulle I kjøbe, og af deres Slægt, som er hos eder, som de have avlet i eders Land; og de skulle være eder til Eiendom.
24Du skal ikke æde det; du skal udøse det paa Jorden som Vand.
6Og det skal være Landets Sabbat, for eder til Spise, for dig og for din Tjener og for din Tjenestepige, og for din Daglønner og for den, som boer hos dig, de Fremmede hos dig,
7og for dit Fæ og for de vilde Dyr, som ere i dit Land; al dets Grøde skal være til at æde.
21I maae intet Aadsel æde; du maa give den Fremmede det, som er inden dine Porte, og han maa æde det, eller sælg den Fremmede det, thi du er Herren din Gud et helligt Folk; du skal ikke koge et Kid i sin Moders Melk.
13Og jeg gav eder et Land, paa hvilket du ikke haver arbeidet, og Stæder, som I ikke have bygget, og I boe udi dem; af Viingaarde og af Oliegaarde, som I ikke have plantet, æde I.
44Men enhver Svend, som hører Nogen til, som er kjøbt for Penge, naar du faaer omskaaret ham, da maa han æde deraf.
14Og naar du sælger din Næste Noget, eller kjøber af din Næstes Haand, skulle I ikke forfordele, den Ene den Anden.
15Efter Aarenes Tal, (som ere) efter Jubelaaret, skal du kjøbe af din Næste; efter Grødernes Aars Tal skal han sælge dig.
11og Huse, opfyldte med alt Godt, som du ikke haver opfyldt, og udhugne Grøfter, som du ikke haver udhugget, Viingaarde og Oliegaarde, som du ikke haver plantet, og du æder og bliver mæt,
22men du vendte tilbage og aad Brød og drak Vand paa det Sted, hvorom jeg sagde dig: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand, da skal dit Legeme ikke komme i dine Fædres Grav.
20Naar Herren din Gud gjør dit Landemærke videre, saasom han haver tilsagt dig, og du siger: Jeg vil æde Kjød, efterdi din Sjæl haver Lyst til at æde Kjød, saa maa du æde Kjød efter al din Sjæls Lyst.
12Du giver os hen som Faar til Spise, og bortstrøer os iblandt Hedningerne.
7Og der skulle I æde for Herrens eders Guds Ansigt, og I skulle være glade i alt det, som I udrække eders Haand til, I og eders Huse, i hvilket Herren din Gud haver velsignet dig.
3Og han ydmygede dig og lod dig hungre, og gav dig Man at æde, hvilket du ikke kjendte, og ei dine Fædre kjendte; at han vilde lade dig vide, at Mennesket lever ikke ved Brødet alene, men Mennesket lever ved alt det, som udgaaer af Herrens Mund.
17Kjære, lad os gaae igjennem dit Land, vi ville hverken gaae igjennem Ager eller Viingaard, og ei drikke Vandet af (nogen) Brønd; vi ville gaae ad Kongeveien, vi ville hverken bøie til den høire eller til den venstre Side, indtil vi komme igjennem dit Landemærke.
16han, som gav dig Man at æde i Ørken, hvilket dine Fædre ikke kjendte, for at ydmyge dig, og for at forsøge dig, og at gjøre vel imod dig i din sidste Tid —
14Smør af Koer og Melk af Faar, med det Fede af Lam og Vædere, fødte i Basan, og Bukke, med den allerbedste Hvede; og du maatte drikke Viin, som er Viindrueblod.
17Thi saa siger Herren: I skulle ikke see Veir, ikke heller see Regn, alligevel skal denne Dal blive fuld af Vand, at I skulle drikke, baade I og eders Fæ og eders Bæster.
2Da talede Juda til ham sigende: Manden vidnede alvorligen for os og sagde: I skulle ikke see mit Ansigt, uden eders Broder er med eder.
5Saa kom Israels Sønner, at kjøbe Korn, iblandt (Andre), som kom; thi der var Hunger i det Land Canaan
9og at I maae forlænge eders Dage i Landet, hvilket Herren svoer eders Fædre at give dem og deres Sæd, et Land, som flyder med Melk og Honning.
37Du skal ikke flye ham dine Penge paa Aager, og du skal ikke flye ham din Spise paa Overgift.
4det Land, som Herren haver slaget for Israels Menigheds Ansigt, det er et Land for Fæ, og dine Tjenere have Fæ.
18Og nu, hvad haver du (at gjøre) paa Ægypti Vei for at drikke Sichors Vand? og hvad haver du (at gjøre) paa Assurs Vei for at drikke Flodens Vand?