5 Mosebok 2:5
I skulle ikke befatte eder med dem (i Krig); thi jeg vil ikke give eder af deres Land, end ikke saameget, som en Fodsaale kan træde paa, fordi jeg haver givet Esau Seirs Bjerg til Eiendom.
I skulle ikke befatte eder med dem (i Krig); thi jeg vil ikke give eder af deres Land, end ikke saameget, som en Fodsaale kan træde paa, fordi jeg haver givet Esau Seirs Bjerg til Eiendom.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Og byd Folket og siig: I skulle drage frem ved eders Brødres, Esaus Børns, Landemærke, de, som boe i Seir, og de skulle frygte for eder, men I skulle tage eder saare vel vare.
8 Der vi droge fra vore Brødre, Esaus Børn, som boe i Seir, paa Veien til den slette Mark, fra Elath og fra Eziongeber, da vendte vi os og gik igjennem Veien til Moabiternes Ørk.
9 Da sagde Herren til mig: Du skal ikke trænge Moabiterne og ikke befatte dig med dem i Krig; thi jeg vil intet give dig af deres Land til Eiendom, thi jeg haver givet Loths Børn Ar til Eiendom.
27 Jeg vil drage igjennem dit Land, jeg vil gaae alene paa Veien, jeg vil ikke vige til den høire eller venstre Side.
28 Spise skal du sælge mig for Penge, at jeg maa æde, og Vand skal du give mig for Penge, at jeg maa drikke; jeg vil ikkun gaae tilfods igjennem,
29 — ligesom Esaus Børn gjorde imod mig, de, som boe i Seir, og Moabiterne, som boe i Ar — indtil at jeg kommer over Jordanen, til det Land, som Herren vor Gud giver os.
19 Og du kommer nær frem for Ammons Børn, du skal ikke trænge dem, ei heller befatte dig med dem (i Krig); thi jeg vil intet give dig af Ammons Børns Land til Eiendom, thi jeg haver givet Loths Børn det til Eiendom,
12 Og Horiterne boede fordum i Seir, og Esaus Børn fordreve dem og fordærvede dem for sig, og de boede i deres Sted, ligesom Israel gjorde ved sit Eiendoms Land, hvilket Herren gav dem.
4 Og Isak gav jeg Jakob og Esau; og jeg gav Esau Seirs Bjerg til at eie det, men Jakob og hans Børn droge ned i Ægypten.
17 Kjære, lad os gaae igjennem dit Land, vi ville hverken gaae igjennem Ager eller Viingaard, og ei drikke Vandet af (nogen) Brønd; vi ville gaae ad Kongeveien, vi ville hverken bøie til den høire eller til den venstre Side, indtil vi komme igjennem dit Landemærke.
18 Og Edom sagde til ham: Du skal ikke gaae igjennem mit (Land), at jeg ikke skal drage ud imod dig med Sværdet.
7 Og jeg vil gjøre Seirs Bjerg til en Ødelæggelse og aldeles øde, og udrydde deraf den, som gaaer over og kommer tilbage.
20 Men han sagde: Du skal ikke gaae igjennem; og Edom drog ud imod ham med et svart Folk og en stærk Haand.
21 Saa vægrede Edom sig for at tillade Israel at gaae igjennem sit Landemærke; og Israel bøiede (af Veien) fra ham.
18 Og Edom skal være (hans) Eiendom, og Seirs Eiendom skal høre hans Fjender til; men Israel skal gjøre kraftige Gjerninger.
7 Thi deres Gods var saa meget, at de kunde ikke boe til sammen; og det Land, som de vare fremmede udi, kunde ikke bære dem for deres Fæes Skyld.
8 Saa boede Esau paa det Bjerg Seir; Esau han er Edom.
6 I skulle kjøbe Spise af dem for Penge og æde, og I skulle ogsaa kjøbe Vand af dem for Penge og drikke.
9 Og Esau sagde: Jeg har Meget; min Broder, behold du, hvad dit er.
22 ligesom han gjorde ved Esaus Børn, de, som boe i Seir, for hvis Ansigt han ødelagde Horiterne, og de fordreve dem og boede i deres Sted, indtil denne Dag.
2 Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Seirs Bjerg, og spaa imod det.
3 Og du skal sige til det: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil til dig, Seirs Bjerg! og udrække min Haand imod dig, og gjøre dig til en Ødelæggelse og (aldeles) øde.
3 Alt det Sted, som eders Fodsaale skal træde paa, det haver jeg givet eder, saasom jeg sagde til Mose.
4 Fra Ørken og dette Libanon, og indtil den store Flod, den Flod Phrat, alt Hethiternes Land, og indtil det store Hav imod Solens Nedgang, det skal være eders Landemærke.
12 Og det Land, som jeg haver givet Abraham og Isak, det vil jeg give dig, og jeg vil give din Sæd Landet efter dig.
8 See, jeg haver givet det Land for eders Ansigt; kommer og indtager det Land (til Arv), som Herren haver svoret eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dem og deres Sæd efter dem.
15 Ligesom du haver glædet dig over Israels Huses Arv, fordi den er ødelagt, saaledes vil jeg gjøre med dig; du Seirs Bjerg skal være (aldeles) øde, og ganske Edom altsammen, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
14 Du skal ikke forflytte din Næstes Markeskjel, som de Forrige satte til Skjel, i din Arv, som du arver i dit Land, som Herren din Gud giver dig at eie det.
19 Og de, (som boe) mod Sønden, skulle eie Esaus Bjerg, og de, som boe paa Sletten, skulle eie Philisterne, ja, de skulle eie Ephraims Mark og Samarias Mark, og Benjamin skal eie Gilead.
3 Mit Bjerg paa Marken! jeg vil give dit Gods, (ja) alle dine Liggendefæ til Rov, (ja) dine Høie, for den Synd, (som du gjorde) inden alle dine Landemærker.
5 Ikke for din Retfærdighed eller for dit Hjertes Oprigtighed kommer du til at eie deres Land; men for disse Hedningers Ugudelighed, fordriver Herren din Gud dem for dit Ansigt, og for at stadfæste det Ord, som Herren svoer dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.
10 Thi jeg, jeg haver blottet Esau, aabenbaret hans lønlige (Stæder), og han kan ikke skjule sig; hans Sæd er ødelagt, og hans Brødre og hans Naboer, og der er Ingen (igjen).
32 Du skal ikke gjøre Pagt med dem eller med deres Guder.
5 Og han gav ham Intet deraf til Eie, end ikke en Fodbred; og (dog) lovede han ham at give ham det til Besiddelse, og hans Afkom efter ham, enddog han intet Barn havde.
15 Og Esau sagde: Kjære, jeg vil lade blive hos dig af det Folk, som er med mig; og han sagde: Hvortil er dette (behov)? lad mig (ikkun) finde Naade for min Herres Øine.
17 Staa op, vandre igjennem Landet i dets Længde og i dets Bredde; thi dig vil jeg give det.
52 Thi du skal besee Landet tvært over for; men du skal ikke komme derhen, ind i det Land, som jeg giver Israels Børn.
6 og Horiterne paa deres Bjerg Seir, indtil Parans Slette, som er hos Ørken.
25 Herren haver jo sat Jordanen til Landemærke imellem os og imellem eder, I Rubens Børn og Gads Børn, I have ingen Deel i Herren; saa maatte eders Børn komme vore Børn til at høre op, at de skulde ikke frygte Herren.