4 Mosebok 20:19

Original Norsk Bibel 1866

Og Israels Børn sagde til ham: Vi ville gaae op ad den alfare Vei, og dersom vi drikke af dit Vand, jeg og mit Fæ, da vil jeg give Værd derfor; (jeg vil) slet Intet (gjøre), uden gaae igjennem aleneste tilfods.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 2:6 : 6 I skulle kjøbe Spise af dem for Penge og æde, og I skulle ogsaa kjøbe Vand af dem for Penge og drikke.
  • 5 Mos 2:28 : 28 Spise skal du sælge mig for Penge, at jeg maa æde, og Vand skal du give mig for Penge, at jeg maa drikke; jeg vil ikkun gaae tilfods igjennem,
  • 2 Mos 12:38 : 38 Ja og en stor Hob af Allehaande drog op med dem, og Faar og Øxne, ja ganske meget Fæ.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    17Kjære, lad os gaae igjennem dit Land, vi ville hverken gaae igjennem Ager eller Viingaard, og ei drikke Vandet af (nogen) Brønd; vi ville gaae ad Kongeveien, vi ville hverken bøie til den høire eller til den venstre Side, indtil vi komme igjennem dit Landemærke.

    18Og Edom sagde til ham: Du skal ikke gaae igjennem mit (Land), at jeg ikke skal drage ud imod dig med Sværdet.

  • 82%

    21Og Israel sendte Bud hen til Sihon, Amoriternes Konge, og lod sige:

    22Lad mig gaae igjennem dit Land, vi ville ikke bøie til Ager eller til Viingaard, vi ville ikke drikke Vand af (nogen) Brønd, vi ville drage ad Kongeveien, indtil vi komme igjennem dit Landemærke.

  • 82%

    27Jeg vil drage igjennem dit Land, jeg vil gaae alene paa Veien, jeg vil ikke vige til den høire eller venstre Side.

    28Spise skal du sælge mig for Penge, at jeg maa æde, og Vand skal du give mig for Penge, at jeg maa drikke; jeg vil ikkun gaae tilfods igjennem,

    29— ligesom Esaus Børn gjorde imod mig, de, som boe i Seir, og Moabiterne, som boe i Ar — indtil at jeg kommer over Jordanen, til det Land, som Herren vor Gud giver os.

  • 81%

    20Men han sagde: Du skal ikke gaae igjennem; og Edom drog ud imod ham med et svart Folk og en stærk Haand.

    21Saa vægrede Edom sig for at tillade Israel at gaae igjennem sit Landemærke; og Israel bøiede (af Veien) fra ham.

  • 76%

    16Thi der de droge op af Ægypten, da vandrede Israel i Ørken indtil det røde Hav, og kom til Kades.

    17Og Israel sendte Bud til Edomiternes Konge og lod sige: Kjære, lad mig drage igjennem dit Land, men Edomiternes Konge vilde ikke høre; han sendte ogsaa til Moabiternes Konge, han vilde og ikke; saa blev Israel i Kades.

    18Derefter vandrede han i Ørken og drog omkring Edomiternes Land og Moabiternes Land, og kom fra Solens Opgang til Moabiternes Land, og de leirede sig paa hiin Side Arnon; og de kom ikke ind i Moabiternes Landemærke, thi Arnon er Moabiternes Landemærke.

    19Og Israel sendte Bud til Sihon, Amoriternes Konge, Konge i Hesbon, og Israel lod ham sige: Kjære, lad os drage igjennem dit Land indtil mit Sted.

  • 75%

    8Og han sagde: Ad hvilken Vei skulle vi drage op? og han sagde: Ad den Vei igjennem Edoms Ørk.

    9Saa drog Israels Konge og Judæ Konge og Edoms Konge; og de havde draget syv Dages Reise omkring, og der var ikke Vand for Hæren og for Bæsterne, som vare i Følge med dem.

  • 72%

    12Og (Esau) sagde: Lad os drage frem og vandre, og jeg vil vandre frem foran dig.

    13Og han sagde til ham: Min Herre veed, at Børnene ere svage, og der er Qvæg og nybære Køer med mig; og dreve de dem een Dag (formeget), da døde alt Qvæget.

    14Min Herre reise nu frem for sin Tjeners Aasyn; og jeg vil drive sagteligen, eftersom Hjorden kan gaae, der er for mig, og Børnene kunne gaae, indtil at jeg kommer til min Herre, til Seir.

  • 6I skulle kjøbe Spise af dem for Penge og æde, og I skulle ogsaa kjøbe Vand af dem for Penge og drikke.

  • 71%

    1Og al Israels Børns Menighed drog fra den Ørk Sin, paa deres Reiser, efter Herrens Mund; og de leirede sig i Rephidim, og Folket havde intet Vand at drikke.

    2Og Folket kivede med Mose, og de sagde: Giver os Vand, at vi kunne drikke; og Mose sagde til dem: Hvad ville I kive med mig? hvad ville I friste Herren?

    3Og Folket tørstede der efter Vand, og Folket knurrede imod Mose, og de sagde: Hvorfor førte du os op fra Ægypten, at lade mig og mine Børn og mit Fæ døe af Tørst?

  • 6See, jeg vil staae der for dig, paa Klippen i Horeb, og du skal slaae paa Klippen, saa skal der flyde Vand ud af den, at Folket maa drikke; og Mose gjorde saa for de Ældstes Øine af Israel.

  • 8Der vi droge fra vore Brødre, Esaus Børn, som boe i Seir, paa Veien til den slette Mark, fra Elath og fra Eziongeber, da vendte vi os og gik igjennem Veien til Moabiternes Ørk.

  • 70%

    19Og jeg haver baade Straa og Foder til vore Asener, saa har jeg og Brød og Viin til mig og din Tjenerinde og til Drengen, som er med dine Tjenere; (vi have) ingen Mangel paa nogen Ting.

    20Og den gamle Mand sagde: Fred være med dig! (lad) ikkun al din Mangel (være lagt) paa mig; aleneste bliv ikke Natten over paa Gaden.

  • 16Og derfra (reiste de) til Beer; det er den Brønd, som Herren talede om til Mose: Samle Folket, og jeg vil give dem Vand.

  • 19Og de sagde: En ægyptisk Mand friede os fra Hyrdernes Haand, og drog ogsaa flittigen (Vand) op for os, og vandede Qvæget.

  • 69%

    13Dette er Kivevandet, der, hvor Israels Børn kivede mod Herren; og han blev helliggjort i dem.

    14Og Mose sendte Bud fra Kades til Edoms Konge (sigende): Saa siger din Broder Israel: Du veed al den Møie, som os er vederfaren,

  • 22Og Mose lod Israel drage frem fra det røde Hav, og de droge ud til den Ørk Sur, og de vandrede tre Dage i Ørken og fandt ikke Vand.

  • 12Da sagde hans Herre til ham: Vi ville ikke vige (af Veien) hen til en fremmed Stad, som ikke er af Israels Børn, men vi ville gaae over indtil Gibea.

  • 31Og han sagde: Hvad skal jeg give dig? og Jakob sagde: Du skal ikke give mig Noget; dersom du vil gjøre mig dette Stykke, saa vil jeg fremdeles føde og vogte dine Faar.

  • 20Og det skede om Morgenen, da (man pleiede) at offre Madofferet, see, da kom der Vand fra den Vei fra Edom, og Landet fyldtes med Vandet.

  • 4Kjære, lad hentes lidt Vand, og toer eders Fødder, og hviler eder under det Træ.

  • 68%

    4Og hvorfor førte I Herrens Menighed i denne Ørk, at vi skulde der døe, vi og vore Dyr?

    5Og hvorfor førte I os op af Ægypten, at føre os til dette onde Sted, (som er) ikke et Sted til Sæd og Figen og Viintræ og Granatæble, og (her) er ikke Vand at drikke?

  • 22Og Israels Børn gik ind midt i Havet paa det Tørre; og Vandet var dem en Muur paa deres høire og paa deres venstre Side.

  • 40Men I, vender eder og reiser til Ørken, paa Veien til det røde Hav.

  • 68%

    30Og han sagde til ham: Jeg vil ikke gaae (med eder), men jeg vil gaae til mit Land og til min Slægt.

    31Og han sagde: Kjære, forlad os ikke; thi efterdi du veed, hvorledes vi skulle leire os i Ørken, saa skal du (fremdeles) være vore Øine.

    32Og naar du gaaer med os, da skal det skee, at det samme Gode, hvorudi Herren vil gjøre vel imod os, (deri) ville vi gjøre vel imod dig.

  • 3Og den Ene sagde: Kjære, vil du, da gak med dine Tjenere; og han sagde: Jeg, jeg vil gaae med.

  • 21Og de lede ingen Tørst, der han ledede dem igjennem Ørkenerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem, og han adskilte en Klippe, og der flød Vand.

  • 3til et Land, som flyder med Melk og Honning; men jeg vil ikke fare op med dig, thi du er et haardnakket Folk, at jeg ikke skal fortære dig paa Veien.