1 Mosebok 33:12

Original Norsk Bibel 1866

Og (Esau) sagde: Lad os drage frem og vandre, og jeg vil vandre frem foran dig.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    13 Og han sagde til ham: Min Herre veed, at Børnene ere svage, og der er Qvæg og nybære Køer med mig; og dreve de dem een Dag (formeget), da døde alt Qvæget.

    14 Min Herre reise nu frem for sin Tjeners Aasyn; og jeg vil drive sagteligen, eftersom Hjorden kan gaae, der er for mig, og Børnene kunne gaae, indtil at jeg kommer til min Herre, til Seir.

    15 Og Esau sagde: Kjære, jeg vil lade blive hos dig af det Folk, som er med mig; og han sagde: Hvortil er dette (behov)? lad mig (ikkun) finde Naade for min Herres Øine.

    16 Saa drog Esau samme Dag tilbage ad sin Vei til Seir.

  • 79%

    16 Og han antvordede dem under sine Tjeneres Haand, hver Hjord især, og sagde til sine Tjenere: Gaaer for mig og gjører Rum imellem hver Hjord.

    17 Saa befoel han den Første og sagde: Naar Esau, min Broder, møder dig, og spørger dig og siger: Hvem hører du til, og hvor vil du reise hen, og hvem høre disse til, som (du driver) for dig?

    18 da skal du sige: Jeg (tilhører) din Tjener Jakob, det er en Skjenk, sendt til min Herre, til Esau; og see, han (kommer) ogsaa efter os.

    19 Og han befoel den Anden ligesaa, og den Tredie, og alle dem, som gik efter Hjordene, og sagde: Efter denne Maade skulle I sige til Esau, naar I møde ham.

    20 Og I skulle ogsaa sige: See, din Tjener Jakob er bag os; thi han tænkte: Jeg vil forsone hans Ansigt med den Skjenk, den, som gaaer for mig, og siden see hans Ansigt; kanskee han antager min Person.

  • 3 Og den Ene sagde: Kjære, vil du, da gak med dine Tjenere; og han sagde: Jeg, jeg vil gaae med.

  • 11 Kjære, tag min Velsignelse, som er bragt til dig; thi Gud skjenkede mig den, og jeg haver aldeles nok; saa nødte han ham, og han tog det.

  • 75%

    14 Og han sagde: Mit Ansigt skal gaae (med), og jeg vil skaffe dig Hvile

    15 Men han sagde til ham: Dersom dit Ansigt ikke gaaer (med os), da lad os ikke fare op herfra.

    16 Og hvorpaa skulde det kjendes her, at jeg haver fundet Naade for dine Øine, jeg og dit Folk? mon ikke, naar du gaaer med os? og saaledes skulle vi, jeg og dit Folk, adskilles fra hvert Folk, som er paa Jorderiges Kreds.

  • 75%

    30 Og han sagde til ham: Jeg vil ikke gaae (med eder), men jeg vil gaae til mit Land og til min Slægt.

    31 Og han sagde: Kjære, forlad os ikke; thi efterdi du veed, hvorledes vi skulle leire os i Ørken, saa skal du (fremdeles) være vore Øine.

    32 Og naar du gaaer med os, da skal det skee, at det samme Gode, hvorudi Herren vil gjøre vel imod os, (deri) ville vi gjøre vel imod dig.

  • 8 Og han sagde: Hvad vil du med al denne Hær, som jeg mødte? og han sagde: At jeg maa finde Naade for min Herres Øine.

  • 8 Og han sagde: Ad hvilken Vei skulle vi drage op? og han sagde: Ad den Vei igjennem Edoms Ørk.

  • 8 Jeg, jeg vil være ansvarlig for ham, du maa kræve ham af min Haand; dersom jeg ikke fører ham (igjen) til dig og sætter ham for dit Ansigt, da vil jeg bære Skyld for dig alle Dage.

  • 32 Tager baade eders Faar og eders Øxne, som I have sagt, og gaaer; og I skulle ogsaa velsigne mig.

  • 56 Og han sagde til dem: Holder mig ikke op, thi Herren haver givet mig Lykke paa min Reise; lader mig fare, og jeg vil vandre til min Herre.

  • 5 Da sagde Abraham til sine Drenge: Bliver I her med Asenet, og jeg og Drengen, vi ville gaae derhen, og vi ville tilbede og komme til eder igjen

  • 3 Og lader os gjøre os rede og drage op til Bethel; og jeg vil der gjøre den Gud et Alter, som bønhørte mig paa min Nøds Dag og haver været med mig paa Veien, som jeg haver vandret.

  • 3 Og Jakob sendte Bud for sig til Esau, sin Broder, til det Land Seir paa Edoms Mark.

  • 40 Og han sagde til mig: Herren, for hvis Ansigt jeg haver vandret, skal sende sin Engel med dig og give dig en lyksalig Reise, og du skal tage min Søn en Hustru af min Slægt og af min Faders Huus.

  • 72%

    33 Og nu, Kjære, lad din Tjener blive min Herres Tjener for Drengen, at Drengen maa fare op med sine Brødre.

    34 Thi hvorledes skulde jeg fare op til min Fader, og Drengen skulde ikke være med mig? jeg maatte da see paa det Onde, som skulde ramme min Fader.

  • 72%

    17 Kjære, lad os gaae igjennem dit Land, vi ville hverken gaae igjennem Ager eller Viingaard, og ei drikke Vandet af (nogen) Brønd; vi ville gaae ad Kongeveien, vi ville hverken bøie til den høire eller til den venstre Side, indtil vi komme igjennem dit Landemærke.

    18 Og Edom sagde til ham: Du skal ikke gaae igjennem mit (Land), at jeg ikke skal drage ud imod dig med Sværdet.

  • 3 Da sagde Herren til Jakob: Far tilbage til dine Fædres Land og til din Slægt, og jeg vil være med dig.

  • 8 Og han sagde: Dersom Esau skulde komme til den ene Hær og slaaer den, da kan den Hær, som blev tilovers, undkomme.

  • 9 Er ikke det ganske Land for dig? Kjære, skil dig fra mig; dersom du vil til den venstre Side, da vil jeg fare til den høire, og dersom du vil til den høire, da vil jeg fare til den venstre.

  • 2 Da aabenbaredes Herren for ham og sagde: Drag ikke ned i Ægypten, bo i det Land, hvilket jeg siger til dig.

  • 61 Saa stod Rebekka op, og hendes Piger, og de satte sig paa Kameler og fore efter Manden, og Svenden annammede Rebekka og foer bort.

  • 10 Da sagde han til dem: Saa være Herren med eder, saa (vist) som jeg vil lade eder og eders smaae Børn fare; seer der, at I have Ondt i Sinde.

  • 28 Og de svarede: Vi see klarligen, at Herren er med dig, derfor sagde vi: Kjære, lad være en Ed imellem os (indbyrdes), imellem os og imellem dig, og vi ville gjøre et Forbund med dig,

  • 16 Derfor, al den Rigdom, som Gud haver borttaget fra vor Fader, den hører os til og vore Børn; og gjør nu alt det, som Gud haver sagt til dig.