Og I skulle holde det halvtredsinds tyvende Aars Aar helligt, og I skulle udraabe Frihed i Landet for alle dem, som boe deri; det skal være eder et Jubelaar, og I skulle igjenkomme, hver til sin Eiendom, og igjenkomme, hver til sin Slægt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Det halvtredsindstyvende Aars Aar skal være eder et Jubelaar; I skulle ikke saae, og ei høste det, som voxer af sig selv deri, og ikke afplukke det, som voxer uden Arbeide deri.
12 Thi det er et Jubelaar, det skal være eder en Hellighed; I skulle æde af Marken dens Grøde.
13 I dette Jubelaar skulle I igjen komme, hver til sin Eiendom.
14 Og naar du sælger din Næste Noget, eller kjøber af din Næstes Haand, skulle I ikke forfordele, den Ene den Anden.
15 Efter Aarenes Tal, (som ere) efter Jubelaaret, skal du kjøbe af din Næste; efter Grødernes Aars Tal skal han sælge dig.
8 Og du skal tælle dig syv Hvileaar, syv Aar syv Gange; og de syv Hvileaars Dage skulle være dig ni og fyrretyve Aar.
9 Og du skal lade en Basunklang gaae igjennem (Landet), i den syvende Maaned, paa den tiende (Dag) i Maaneden; paa Forligelsens Dag skulle I lade Basunen gaae igjennem, udi alt eders Land.
23 da skal Præsten regne for ham, efter din Vurderings Sum, indtil Jubelaaret, saa skal han paa den samme Dag give din Vurdering, (og den skal være) Herren en Helligdom.
24 Udi Jubelaaret skal Ageren komme igjen til ham, som han kjøbte den af, til ham, som eiede samme Land.
22 Og I skulle saae i det ottende Aar, og æde af den gamle Grøde; indtil det niende Aar, indtil Grøden kommer deraf, skulle I æde det Gamle.
23 Og I skulle ikke sælge Landet med en (fuldkommen) Afhændelse, thi Landet hører mig til; thi I, I ere Fremmede og Gjæster for mig.
24 Og i al eders Eiendoms Land skulle I lade Jorden til Løsning.
25 Naar din Broder bliver forarmet, at han sælger af sin Eiendom, saa skal hans Løser, som er ham næst paarørende, komme og løse det, hans Broder haver solgt.
27 da skal han regne de Aar, (siden) han solgte det, og igjengive det, som er derover, til Manden, hvilken han solgte det; saa skal han komme til sin Eiendom igjen.
28 Men dersom hans Haand ikke finder (saameget, som er) nok til at give ham igjen, da skal det, han haver solgt, være i dens Vold, som kjøbte det, indtil Jubelaaret; og i Jubelaaret skal det udgaae, og han skal komme til sin Eiendom igjen.
29 Og naar Nogen sælger en Boligs Huus i en Stad, der haver Muur, da haver han Frist til dets Løsning, indtil et heelt Aar er forløbet, efterat han haver solgt det; i et Aar skal Løsningen deraf kunne skee.
30 Men dersom det ikke bliver løst, førend det hele Aar er fuldendt for ham, da skal Huset, som er i den Stad, der haver Muur, stadfæstes med en (fuldkommen) Afhændelse til ham, som det kjøbte, for hans Efterkommere; det skal ikke gaae fra (ham) i Jubelaaret.
31 Men Husene i Landsbyerne, som ikke er Muur omkring, de skulle regnes ligesom en Ager paa Landet; der skal være Løsning for dem, og de skulle gaae fra (ham) i Jubelaaret.
1 Naar syv Aar ere tilende, skal du holde Eftergivelse.
2 Og denne er Eftergivelsens Handel: Hver Eiermand, som haver laant Noget ud af sin Haand, skal eftergive det, som han haver laant ud til sin Næste; han skal ikke kræve sin Næste eller sin Broder, derfor kalder man det Eftergivelse for Herren.
2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til det Land, som jeg vil give eder, da skal Jorden hvile, (det skal være) en Sabbat for Herren.
3 Sex Aar skal du saae din Mark, og sex Aar skal du skjære din Viingaard, og du skal samle dens Grøde.
4 Men i det syvende Aar skal være en Hviles Sabbat for Landet, det er en Sabbat for Herren; du skal ikke saae din Mark, og ei skjære din Viingaard.
5 Hvad der voxer af din Høst af sig selv, skal du ikke høste, og ikke afplukke de Viindruer, som voxe uden dit Arbeide; det skal være et Hvileaar for Landet.
6 Og det skal være Landets Sabbat, for eder til Spise, for dig og for din Tjener og for din Tjenestepige, og for din Daglønner og for den, som boer hos dig, de Fremmede hos dig,
39 Og naar din Broder forarmes hos dig, og han sælges til dig, da skal du ikke lade ham tjene hos dig paa den Maade, som en Træl tjener.
40 Han skal være hos dig som en Daglønner, som en Gjæst; han skal tjene hos dig indtil Jubelaaret.
41 Da skal han udgaae fra at være hos dig, han og hans Børn med ham; og han skal vende tilbage til sin Slægt, og vende tilbage til sine Fædres Eiendom.
50 Og han skal regne med den, som ham kjøbte, fra det Aar, da han solgtes til ham, indtil Jubelaaret; og Pengene, som han solgtes for, skulle være efter Aarenes Tal; som med en Daglønners Dage skal det være med ham.
51 Om der ere endnu mange Aar tilbage, da skal han efter deres Beskaffenhed igjengive for sin Løsning af Pengene, han blev kjøbt for.
52 Men om der ere faa Aar til overs indtil Jubelaaret, da skal han regne med ham; efter sine Aars Beskaffenhed skal han igjengive for sin Løsning.
21 Og den Ager skal være Herren en Helligdom, naar den udgaaer fri i Jubelaaret, som en Bandsager; dens Eiendom skal høre Præsten til.
54 Men dersom han kan ikke løses paa disse Maader, da skal han udgaae i Jubelaaret, han og hans Børn med ham.
33 Og hvo, som løser (Noget) af Leviterne, det skal gaae fra (ham), (hvad enten det er) et solgt Huus eller hans Eiendoms Stad, i Jubelaaret; thi Husene i Leviternes Stæder ere deres Eiendom, midt iblandt Israels Børn.
17 Dersom han helliger sin Ager fra Jubelaaret, da skal den staae (i Værd) efter din Vurdering.
18 Men dersom han haver helliget sin Ager efter Jubelaaret, da skal Præsten regne Værdien med ham efter de Aars Leilighed, som ere tilovers indtil Jubelaaret, og din Vurdering skal være saa meget mindre.
19 Men dersom han, som helligede Ageren, vil endel genløse den, da skal han lægge den femte Part af din Vurderings Penge dertil, saa skal den stadfæstes ham.
10 Og sex Aar skal du saae dit Land og sanke dets Grøde.
11 Men i det syvende skal du overgive det og lade det ligge, at de Fattige iblandt dit Folk maae æde deraf, og hvad deraf overbliver, maae vilde Dyr paa Marken æde; saa skal du gjøre med din Viingaard og med din Oliegaard.
14 Naar syv Aar ere tilende, skal hver lade sin Broder fare, som er en Ebræer, som sælges til dig og har tjent dig sex Aar, og du skal lade ham fri fra dig; men eders Fædre hørte mig ikke og bøiede ikke deres Øre.
15 Men I, I havde omvendt eder idag og gjort det, som var ret for mine Øine, ved at udraabe Frihed, hver for sin Næste, og I gjorde en Pagt for mit Ansigt i det Huus, som er kaldet efter mit Navn.
10 Og Mose bød dem og sagde: Naar syv Aar ere tilende, paa Eftergivelsens Aars bestemte Tid, paa Løvsalernes Høitid,
25 Men i det femte Aar maae I æde Frugten deraf, at I samle eder Grøden deraf; jeg er Herren eders Gud.
12 Naar din Broder, en Ebræer eller en Ebræerinde, sælges til dig, da skal han tjene dig i sex Aar, og paa det syvende Aar skal du lade ham fri fra dig.
17 Derfor sagde Herren saaledes: I hørte mig ikke, saa I udraabte Frihed, hver for sin Broder, og hver for sin Næste; see, jeg udraaber eder Frihed, siger Herren, til Sværdet, til Pestilentsen og til Hungeren, og vil give eder hen i Ustadighed i alle Riger paa Jorden.
17 Men naar han giver en af sine Tjenere en Gave af sin Arv, da skal det høre ham til indtil Frihedens Aar, og da komme til Fyrsten igjen; thi hans Arv (er) hans Børns, dem skal det høre til.
20 Og naar I ville sige: Hvad skulle vi æde i det syvende Aar? see, vi skulle ikke saae, og ei indsamle vor Grøde.
20 indtil Herren skaffer eders Brødre Rolighed, ligesom eder, at de ogsaa kunne eie det Land, som Herren eders Gud giver dem paa hiin Side Jordanen; saa skulle I vende tilbage, hver til sin Eiendom, som jeg haver givet eder.
21 Og I skulle kalde sammen paa den samme Dag, det skal være eder en hellig Sammenkaldelse, I skulle ingen Tjenestes Gjerning gjøre; det skal være en evig Skik i alle eders Boliger, hos eders Efterkommere.