Sefanja 3:6
Jeg lod udrydde Hedningerne, deres Hjørner ere ødelagte, jeg lod gjøre deres Gader øde, saa Ingen gik igjennem; deres Stæder ere, forstyrrede, saa at der er ingen Mand, at der boer Ingen.
Jeg lod udrydde Hedningerne, deres Hjørner ere ødelagte, jeg lod gjøre deres Gader øde, saa Ingen gik igjennem; deres Stæder ere, forstyrrede, saa at der er ingen Mand, at der boer Ingen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Men jeg sagde: Hvorlænge, Herre? og han sagde: Indtil Stæderne blive øde foruden Indbyggere, og Husene foruden Mennesker, og Landet plat ødelægges.
12Og Herren skal drive Menneskene langt bort, og midt i Landet skal det være meget forladt.
7Og de skulle ødelægges midt iblandt de ødelagte Lande, og dens Stæder skulle være midt iblandt de ødelagte Stæder.
10Jeg maa opløfte (Røsten med) Graad og Klage paa Bjergene, og (med) Klagemaal paa Græsgangene i Ørken; thi de ere forbrændte, saa der gaaer Ingen igjennem, og man hører ikke Lyd af Fæ; baade Himmelens Fugle og Dyr, de ere bortfløine, de ere bortgangne.
11Og jeg vil gjøre Jerusalem til Steenhobe, til Dragers Bolig, og jeg vil gjøre Judæ Stæder til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe der.
43Dens Stæder ere blevne til en Forskrækkelse, et tørt (Sted) og en øde Mark, et Land, i hvilket ingen Mand boer, og hvor intet Menneskes Søn gaaer igjennem.
9Jeg vil gjøre dig til evige Ødelæggelser, dine Stæder skulle ikke beboes, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
8De banede Veie ere øde, den, som Pleier at gaae fremad Stien, maa lade blive; han haver brudt Pagten, forkastet Stæderne, ikke agtet et Menneske.
11Og jeg vil udrydde Trolddomme af din Haand, og ingen Tegnsudlæggere skulle være hos dig.
7Eders Land er en Ødelæggelse, eders Stæder ere opbrændte med Ild; Fremmede fortære eders Land for eders Øine, og der er en Ødelæggelse, som naar Fremmede omkaste (Noget).
9Paa den samme Dag skulle hans stærke Stæder være ligesom det, der er efterladt af en Skov, eller en Qvist, som de have forladt for Israels Børns Skyld, endskjøndt der skal være en Ødelæggelse.
20Og Stæderne, som ere beboede, skulle ødelægges, og Landet være (aldeles) øde, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
26Jeg saae, og see, den frugtbare Mark var en Ørk, og alle dens Stæder vare nedbrudte for Herrens Ansigt, for hans grumme Vrede.
11Man gjorde den (aldeles) øde, den sørgede over mig, der den var øde; alt Landet er ødelagt, thi Ingen lægger det paa Hjerte.
8Og jeg vil gjøre denne Stad til en Forskrækkelse og til Hvidsel; hver, som gaaer forbi den, skal forskrækkes og hvidsle over alle dens Plager.
8Og mange Hedninger skulle gaae forbi denne Stad, og de skulle sige, hver til sin Næste: Hvorfor haver Herren saaledes gjort ved denne store Stad?
7En Løve opstiger af sin forviklede (Busk), og Hedningernes Fordærver er uddragen, han er udgangen af sit Sted at gjøre dit Land til en Ødelæggelse; dine Stæder skulle ødelægges, at Ingen skal boe (deri).
28Thi jeg vil gjøre Landet til en Ødelæggelse og (aldeles) øde, at dets Styrkes Hovmodighed skal ophøre; og Israels Bjerge skulle ødelægges, at Ingen skal gaae over (dem).
6I alle eders Boliger skulle Stæderne ødelægges, og Høiene blive øde, paa det at eders Altere skulle ødelægges og blive øde, og eders (stygge) Afguder sønderbrydes og holde op, og eders Billeder afhugges, og eders Gjerninger udslettes.
37Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.
10Farer op paa dens Mure og fordærver (dem), men gjører ikke aldeles Ende (med dem); borttager deres Qviste, thi de ere ikke Herrens.
14Men jeg haver bortdrevet dem som ved en Storm iblandt alle Hedningerne, som de ikke kjendte, og Landet er ødelagt efter dem, at Ingen gaaer igjennem eller kommer tilbage; thi de gjorde det ønskelige Land aldeles øde.
2Thi du gjorde af Staden en Steenhob, den faste Stad til en forfalden Hob, de Fremmedes Palads, at (det er) ikke (mere) en Stad, den skal ikke bygges evindeligen.
15Unge Løver brøle over ham, de udgave deres Røst, og de gjorde hans Land til en Ødelæggelse, hans Stæder ere opbrændte, at Ingen boer deri.
8Herren haver tænkt at fordærve Zions Datters Muur, han udstrakte en Maalesnor, han vendte ikke sin Haand tilbage, før han havde opslugt, og han haver gjort, at Værn og Muur maae sørge, de ere vansmægtede tillige.
9Hendes Porte sank ned i Jorden, han fordærvede og sønderbrød hendes Stænger; hendes Konge og hendes Fyrster ere iblandt Hedningerne, der er ikke Lov, ja, hendes Propheter fandt ikke Syn for Herren.
31Og jeg vil gjøre eders Stæder til en Ørk, og gjøre eders Helligdomme øde, og jeg vil ikke lugte til eders søde Lugt.
32Og jeg, jeg vil gjøre Landet øde, at eders Fjender, som boe i det, skulle grue derfor.
2Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: I, I have seet alt det Onde, som jeg lod komme over Jerusalem og over alle Judæ Stæder, og see, de ere øde paa denne Dag, og der boer Ingen i dem,
25Haver du ikke hørt, at jeg haver gjort det for lang Tid siden, at jeg haver dannet det i gamle Dage? nu haver jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, at de blive til ødelagte Steenhobe.
9Dette er for mine Øren, (siger) den Herre Zebaoth; (hvad gjælder det), om de mange Huse ikke skulle blive til en Ødelæggelse, (om) de store og gode (ikke skulle staae) uden Indbyggere!
14Og jeg vil gjøre dig til et øde (Sted) og til Forhaanelse iblandt Hedningerne, som ere trindt omkring dig, for hvers Øine, som gaaer forbi.
16for at gjøre deres Land til en Forskrækkelse, til evige Hvidsler; hver, som gaaer der frem, skal forskrækkes og ryste med sit Hoved.
29For Rytteres og Bueskytters Lyd flyer hver Stad, de gik (op) i de tykke Skyer og stege op paa Bjergene; hver Stad er forladt, og der er Ingen, som boer i dem.
13Derfor skal deres Gods blive til Rov, og deres Huse til en Ødelæggelse, og de skulle bygge Huse, men ikke boe i dem, og plante Viingaarde, men ikke drikke Viin af dem.
6Thi saa sagde Herren om Judæ Konges Huus: Du er mig (som) Gilead, (som) Libanons Top; mon jeg ikke skal gjøre dig til en Ørk, (til) Stæder, som ikke beboes?
6Du skjeldte paa Hedningerne, du fordærvede den Ugudelige; du udslettede deres Navn evindeligen og altid.
14Og jeg vil bruge Hevn med Vrede og med Grumhed paa Hedningerne, hvilke ikke have hørt (min Røst).
10Thi den faste Stad (skal blive) eenlig, den (deilige) Bolig skal være bortkastet og forladt som Ørken; der skulle Kalve gaae i Græs, og der skulle de ligge og fortære dens Qviste.
22See, jeg befaler det, siger Herren, og jeg vil føre dem igjen til denne Stad, og de skulle stride imod den og indtage den og opbrænde den med Ild; og jeg vil give Judæ Stæder til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe (der).
24Og jeg vil lade de Onde iblandt Hedningerne komme, og de skulle indtage deres Huse til Eiendom, og jeg vil lade ophøre de Stærkes Hovmodighed, og deres Helligdomme skulle vanhelliges.
12Det, som er blevet tilovers i Staden, er Ødelæggelse, og Porten skal sønderslaaes med Bulder.
28Men (nu) boer han i Stæder, som ere ødelagte, i Huse, som Ingen boer udi, som ere rede til (at falde) i Hobe.
14Thi Israel forglemte den, som havde gjort ham, og byggede Paladser, og Juda gjorde mange faste Stæder; men jeg vil sende Ild i hans Stæder, og den skal fortære hans Paladser.
18Ligesom Sodom og Gomorra og dens Naboer ere omkastede, sagde Herren, (saa) skal ingen Mand boe der, og intet Menneskes Søn være fremmed i den.
3Og jeg vil udrydde Dommeren midt af den, og ihjelslaae alle dens Fyrster med ham, sagde Herren.
26Haver du ikke hørt, at jeg haver gjort det for lang Tid siden, at jeg haver dannet det i gamle Dage? nu haver jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, (at de blive) til ødelagte Steenhobe.
8Lad dig tugte, Jerusalem! at mit Hjerte ikke skal drages fra dig, at jeg ikke gjør dig til en Ødelæggelse, et Land, som Ingen boer udi.
7Jeg sagde: Du skal dog frygte mig, du skal annamme Tugt, saa skulde dens Bolig ikke udryddes, efter alt det, som jeg vilde besøgt den med; (men) de have sandelig aarle gjort sig rede, de have fordærvet alle deres Handeler.
6Og Sværdet skal blive over hans Stæder, og fortære hans Lemmer, og æde (dem), for deres Raads Skyld.