Nehemja 4:22
Ogsaa sagde jeg paa den samme Tid til Folket: Hver blive med sin Tjener Natten over midt i Jerusalem, at vi maae have dem om Natten til (at holde) Vagt, og om Dagen til (at gjøre) Gjerningen.
Ogsaa sagde jeg paa den samme Tid til Folket: Hver blive med sin Tjener Natten over midt i Jerusalem, at vi maae have dem om Natten til (at holde) Vagt, og om Dagen til (at gjøre) Gjerningen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23 Men hverken jeg eller mine Brødre eller mine Tjenere eller de Mænd paa Vagten, som vare bag mig, afførte os vore Klæder; hver (havde) sit Vaaben (og) Vand.
8 Og de gjorde alle et Forbund tilhobe, til at komme at stride imod Jerusalem og at gjøre en Forvildelse deri.
9 Men vi bade til vor Gud, og vi stillede Vagt imod dem Dag og Nat for deres Skyld.
10 Da sagde Juda: Deres Kraft er skrøbelig, (som bære) Byrden, og Støvet er meget, og vi, vi kunne ikke bygge paa Muren.
11 Og vore Modstandere sagde: De skulle ikke vide og ikke see, førend vi komme midt iblandt dem og slaae dem ihjel; og vi ville gjøre, at Gjerningen skal holde op.
12 Og det skede, der Jøderne, som boede hos dem, kom og sagde os det (vel) ti Gange, af alle Steder, af hvilke I kunde komme tilbage til os,
13 da stillede jeg (Folket) fra de nederste Steder af til det Sted bag Muren (og) paa de høie (Steder), ja jeg stillede Folket efter Slægter med deres Sværd, deres Spyd og deres Buer.
14 Og jeg besaae (det) og gjorde mig rede, og sagde til de Ypperste og til Forstanderne og til det øvrige Folk: Frygter ikke for deres Ansigt; tænker paa den store og den forfærdelige Herre, og strider for eders Brødre, eders Sønner og eders Døttre, eders Hustruer og eders Huse.
15 Og det skede, der vore Fjender hørte, at det var os tilkjendegivet, da gjorde Gud deres Raad til Intet, og vi vendte os alle til Muren igjen, hver til sin Gjerning.
16 Og det skede fra den samme Dag af, at Halvdelen af mine unge (Karle) gjorde ved Gjerningen, og den (anden) halve Deel af dem holdt baade Spydene, Skjoldene og Buerne og Pantserne, og de Øverste (stode) bag det ganske Judæ Huus.
17 De, som byggede paa Muren, og som bare Byrden, (og) de, som lagde paa dem, de gjorde med deres ene Haand Gjerningen, og med den anden holdt de Vaabenet.
18 Og de, som byggede, havde hver sit Sværd bundet ved sine Lænder, og byggede (saa); og den, som blæste i Trompeten, var hos mig.
19 Og jeg sagde til de Ypperste og til Forstanderne og til det øvrige Folk: Gjerningen er stor og vid, men vi ere adspredte paa Murene, den Ene langt fra den Anden.
20 Paa hvilket Sted I høre Trompetens Lyd, derhen samler eder til os; vor Gud skal stride for os.
21 Saa gjorde vi ved Gjerningen; og Halvdelen af dem holdt paa Spydene, fra Morgenrøden gik op, indtil Stjernerne kom frem.
3 Og jeg sagde til dem: Jerusalems Porte skulle ikke oplades, førend Solen bliver hed, og medens de (endnu) staae (derhos), da skulle de tillukke Dørene og holde dem (lukkede), og man skal beskikke Vagter af Jerusalems Indbyggere, hver paa sin Vagt, og hver tvært over for sit Huus.
16 Tilmed færdigede jeg og (noget) paa denne Muurs Gjerning, og vi kjøbte ingen Agre, og alle mine Tjenere maatte forsamle sig derhen til Gjerningen.
16 De have været en Muur for os baade Nat og Dag, alle de Dage, vi vare hos dem og vogtede Faarene.
6 Men vi byggede Muren, saa at den ganske Muur blev sammenføiet indtil midt derpaa; thi Folket havde Hjerte til at gjøre det.
15 Og jeg drog om Natten hen til Bækken, og jeg agtede paa Muren; og jeg vendte tilbage og kom ind ad Dalporten, og vendte (saaledes) tilbage.
16 Og Forstanderne vidste ikke, hvor jeg var gaaen hen, eller hvad jeg gjorde; og for Jøderne og Præsterne og de Ypperste og Forstanderne og de Øvrige, som gjorde Gjerningen, havde jeg ikke hidindtil tilkjendegivet det.
17 Da sagde jeg til dem: I see den Ulykke, i hvilken vi ere, at Jerusalem er øde, og dens Porte ere opbrændte med Ild; kommer og lader os bygge Jerusalems Mure, at vi ikke ydermere skulle være en Forsmædelse.
18 Og jeg gav dem tilkjende min Guds Haand, som var god over mig, tilmed Kongens Ord, som han havde sagt mig; og de sagde: Lader os gjøre os rede og bygge; og de bestyrkede deres Hænder til det Gode.
19 Og det skede, der Portene i Jerusalem gave Skygge før Sabbaten, da sagde jeg (det), saa bleve Portene lukkede, og jeg befoel, at de skulde ikke oplade dem indtil efter Sabbaten, og jeg beskikkede (nogle) af mine Tjenere ved Portene, at ingen Byrde skulde komme ind paa Sabbatens Dag.
20 Da bleve Kræmmerne og de, som solgte allehaande Varer, om Natten udenfor Jerusalem, een Gang eller to.
21 Da vidnede jeg for dem og sagde: Hvorfor bleve I om Natten tvært over for Muren? gjøre I det anden Gang, da skal jeg lægge Haand paa eder; fra den samme Tid kom de ikke om Sabbaten.
22 Og jeg sagde til Leviterne, at de skulde rense sig og komme at tage vare paa Portene, at hellige Sabbatens Dag. Min Gud! kom mig og ihu for dette, og spar mig efter din megen Miskundhed.
6 Og den tredie Part skal være ved den Port Sur, og den tredie Part ved den Port, som er bag Drabanterne, og I skulle holde Vagt for Huset nøiagteligen.
7 Men de to Parter af eder, (nemlig) Alle, som gaae ud om Sabbaten, naar de have taget vare paa Varetægten i Herrens Huus, (skulle de blive) hos Kongen.
26 Thi de fire Vældige iblandt Portnerne vare i deres beskikkede (Embede), de vare Leviter, og de vare over Kammerne og over Guds Huses Liggendefæer.
27 Og de bleve om Natten trindt omkring Guds Huus; thi det tilkom dem (at holde) Vagten, og de havde Nøglen (at oplade med), og det hver Morgen.
12 da gjorde jeg mig rede om Natten, jeg og faa Mænd med mig, og jeg gav ikke tilkjende for (noget) Menneske, hvad min Gud havde givet i mit Hjerte at gjøre ved Jerusalem; og der var intet Dyr med mig, uden det Dyr, som jeg red paa.
2 Og Folket velsignede alle de Mænd, som vare villige til at boe i Jerusalem.
3 Og disse ere de Øverste af Landskabet, som boede i Jerusalem; men i Judæ Stæder boede hver i sin Eiendom i deres Stæder, nemlig Israel, Præsterne og Leviterne og de Nethinim og Salomos Tjeneres Børn.
30 Saa rensede jeg dem fra alle fremmede (Qvinder), og jeg beskikkede Præsternes og Leviternes Varetægter, hver til sin Gjerning,
6 til Tømmermændene og Bygningsmændene og Muurmesterne, og til at kjøbe Træ og hugne Stene, til at færdige Huset.
10 Der jeg, jeg kom i Semajas Huus, Søn af Delaja, Mehetabeels Søn, og han var indelukket, da sagde han: Lad os forsamles i Guds Huus, midt i Templet, og lukke Templets Døre, thi de maatte komme for at slaae dig ihjel, ja de maatte komme om Natten for at slaae dig ihjel.
6 O Jerusalem! jeg haver beskikket Vægtere paa dine Mure, de skulle aldrig tie den ganske Dag eller den ganske Nat; I, som paaminde om Herren, I skulle ikke tie.
40 Derefter stode de to Taksigelses (Chore) i Guds Huus, og jeg og Halvdelen af Forstanderne med mig,
7 Og jeg gjorde saa, ligesom mig var befalet; jeg bar mit Tøi ud som Flyttetøi om Dagen, og om Aftenen brød jeg mig igjennem Væggen med Haanden; der (det var blevet) mørkt, udførte jeg det, jeg bar det paa Skuldrene for deres Øine.
15 Saa haver du og Mange hos dig, som (kunne) gjøre Gjerningen, Huggere og Mestere (til at hugge) Steen og Træ, og Enhver, (som er) viis paa allehaande Gjerning.
38 Og det andet Taksigelses-(Chor) gik tvært over for, og jeg efter det, og Halvdelen af Folket, ovenpaa Muren, hen op til Ovnenes Taarn og indtil den brede Muur,
4 Og det skede, at Folket i Landet gjorde, at Judæ Folk lode Hænderne synke, og de forstyrrede dem fra at bygge.
4 Denne er den Ting, som I skulle gjøre: Den tredie Part af eder, de, som gaae ind om Sabbaten, af Præsterne og af Leviterne, skulle være Portnere ved Dørtærsklerne.
4 Og han sagde til Folket, til Indbyggerne i Jerusalem, at de skulde give Præsterne og Leviterne (deres) Deel, paa det de kunde holde fast ved Herrens Lov.
70 Saa boede Præsterne og Leviterne og (nogle) af Folket og Sangerne og Portnerne og de Nethinim i deres Stæder, og al Israel (boede) i sine Stæder.
4 Da sagde vi paa denne Maade til dem, (og) hvad de Mænd hedte, som byggede denne Bygning.
4 Og hver, som er bleven tilovers af alle Steder, i hvilke han er fremmed, ham skulle Folkene paa hans Sted høiligen hjælpe med Sølv og med Guld og med Gods og med Fæ, med en frivillig (Gave) til Guds Huus, som er i Jerusalem.
19 Disse opvartede Kongen foruden dem, som Kongen havde lagt i de faste Stæder i al Juda.
7 Lader dem arbeide paa dette Guds Huus, at Jødernes Fyrste og Jødernes Ældste kunne bygge dette Guds Huus paa sit Sted.