1 Korinterbrev 3:9

Original Norsk Bibel 1866

Thi vi ere Guds Medarbeidere; I ere Guds Ager, Guds Bygning.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

Θεοῦ γάρ ἐσμεν συνεργοί: Θεοῦ γεώργιον, Θεοῦ οἰκοδομή ἐστε.

Translitterasjon

Of Theou gar esmen synergoi: of Theou geōrgion, of Theou oikodomē este.

Grammatikkdetaljer

• *Theou*: noun, masculine, genitive, singular - of God
• *gar*: conjunction - for/because
• *esmen*: present active indicative, 1st person plural - we are
• *synergoi*: noun, masculine, nominative, plural - fellow workers
• *geōrgion*: noun, neuter, nominative, singular - field/farm
• *oikodomē*: noun, feminine, nominative, singular - building/structure
• *este*: present active indicative, 2nd person plural - you are

Ordbetydninger

• *synergoi*: fellow workers/co-laborers/colleagues
• *geōrgion*: field/farm/cultivated land
• *oikodomē*: building/structure/edifice

Henviste vers

• Ef 2:20-22 : 20 opbyggede paa Apostlernes og Propheternes Grundvold, saa at Jesus Christus selv er Hovedhjørnestenen, 21 paa hvilken den ganske Bygning sammenføiet voxer til et helligt Tempel i Herren, 22 paa hvilken ogsaa I tillige blive byggede til Guds Bolig i Aanden.
• 2 Kor 6:1 : 1 Men som Medarbeidere formane ogsaa vi, at I ikke forgjæves maae have modtaget Guds Naade;
• 1 Pet 2:5 : 5 og vorder selv, som levende Stene, opbyggede (til) et aandeligt Huus, (til) et helligt Præstedom, for at frembære aandelige Offere, (der ere) velbehagelige for Gud ved Jesum Christum.
• 1 Kor 3:16 : 16 Vide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds Aand boer i eder?
• Jes 61:3 : 3 at beskikke for de Sørgende i Zion, at dem skal gives Prydelse for Aske, Glædens Olie for Sorrig, priselige Klæder for en vansmægtet Aand, og at de skulle kaldes Retfærdighedens Ege, Herrens Plantelse, til at bevise mig selv herlig.
• Matt 16:18 : 18 Men jeg siger dig ogsaa, at du er Petrus; og paa denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Helvedes Porte skulle ikke faae Overhaand over den.
• Mark 4:26-29 : 26 Og han sagde: Guds Rige haver sig saaledes, som naar et Menneske kaster Sæd i Jorden, 27 og han sover og han staaer op, Nat og Dag; og Sæden voxer og bliver høi, saa at han ikke veed (hvordan). 28 Thi Jorden bærer Frugt af sig selv, først Græs, derefter Ax, derefter fuldkomment Korn i Axet. 29 Men naar Frugten bliver fuldkommen, skikker han strax Seglen hen; thi Høsten er forhaanden.
• Mark 16:20 : 20 Men de gik ud og prædikede allevegne; og Herren arbeidede med og stadfæstede Ordet ved medfølgende Tegn. Amen.
• Joh 4:35-38 : 35 Sige I ikke: Der ere endnu fire Maaneder til, saa kommer Høsten? See, jeg siger eder: Opløfter eders Øine og seer Markerne, at de ere allerede hvide til Høsten. 36 Og hvo, som høster, faaer Løn og samler Frugt til et evigt Liv, paa det de skulle glæde sig tilhobe, baade den, som saaer, og den, som høster. 37 Thi herudi er den Tale sand, at der er En, som saaer, og en Anden, som høster. 38 Jeg haver udsendt eder at høste det, som I ikke arbeidede; Andre have arbeidet, og I ere indkomne i deres Arbeide.
• Kol 2:7 : 7 rodfæstede og opbyggede i ham, og stadfæstede i Troen, ligesom I ere lærte, voxende i den med Taksigelse.
• Sal 65:9-9 : 9 Og de, som boe ved Enderne, frygte for dine Tegn; du gjør, at de, som udgaae Morgen og Aften, synge (med Fryd). 10 Du besøger Jorden, og (naar) du haver gjort den begjærlig, gjør du den meget rig, Guds Bæk er fuld af Vand; du bereder deres Korn, naar du saaledes haver beredt den. 11 Vand dens Furer (overflødigen), nedtryk dens Rener; (ja) du skal gjøre den blød med Regndraaber, du skal velsigne dens Grøde. 12 Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme. 13 Boliger i Ørken dryppe, og Høiene ere omgjordede med Fryd.
• Jes 61:11 : 11 Thi som Jorden udgiver sin Grøde, og som en Have lader sin Sæd opvoxe, saa skal den Herre Herre lade opvoxe Retfærdighed og Priis for alle Hedningerne.
• Matt 9:37 : 37 Da sagde han til sine Disciple: Høsten er vel stor, men Arbeiderne faa.
• Matt 13:3-9 : 3 Og han talede meget til dem ved Lignelser og sagde: See, en Sædemand gik ud at saae. 4 Og idet han saaede, faldt Noget ved Veien; og Fuglene kom og aade det op. 5 Men Noget faldt paa Steengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voxte snart op, fordi det ikke havde dyb Jord. 6 Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og fordi det ikke havde Rod, visnede det. 7 Men Noget faldt iblandt Torne, og Tornene voxte op og qvalte det. 8 Men Noget faldt i god Jord og bar Frugt, Noget hundrede Fold, Noget tredsindstyve Fold, og Noget tredive Fold. 9 Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!
• Matt 13:18-30 : 18 Saa hører nu I den Lignelse om Sædemanden: 19 Naar Nogen hører Rigets Ord og forstaaer det ikke, da kommer den Onde og river bort det, som er saaet i hans Hjerte; denne er den (Sæd), som er saaet ved Veien. 20 Men den, som er saaet paa Steengrund, er den, som hører Ordet og annammer det strax med Glæde. 21 Men han haver ikke Rod i sig, men bliver ved til en Tid; men naar Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets Skyld, forarges han strax. 22 Men den, som er saaet iblandt Tornene, er den, som hører Ordet; og denne Verdens Bekymring og Rigdoms Forførelse qvæler Ordet, og det bliver uden Frugt. 23 Men den, som er saaet i den gode Jord, er den, som hører Ordet og forstaaer det, og bærer ogsaa Frugt; og En bærer hundrede Fold, en Anden tredsindstyve Fold, og en Anden tredive Fold. 24 Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige lignes med et Menneske, som saaede god Sæd i sin Ager. 25 Men der Menneskene sov, kom hans Fjende og saaede Klinte iblandt Hveden, og gik bort. 26 Men der Grøden voxte og bar Frugt, da lod ogsaa Klinten sig tilsyne. 27 Men Huusbondens Tjenere kom frem og sagde til ham: Herre! saaede du ikke god Sæd i din Ager? hvorfra haver den da Klinten? 28 Men han sagde til dem: Det haver et fjendsk Menneske gjort. Da sagde Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gaae bort og luge den af? 29 Men han sagde: Nei, paa det I ikke skulle tillige med den rykke Hveden op, naar I luge Klinten af. 30 Lader dem begge voxe tilsammen indtil Høsten, og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Klinten tilsammen og binder den i Knipper, for at opbrænde den; men samler Hveden i min Lade.
• Matt 13:36-42 : 36 Da lod Jesus Folket fare og kom til Huset, og hans Disciple gik til ham og sagde: Forklar os den Lignelse om Klinten paa Ageren. 37 Men han svarede og sagde til dem: Den, som saaer den gode Sæd, er Menneskens Søn. 38 Men Ageren er Verden; men den gode Sæd er Rigets Børn; men Klinten er den Ondes Børn. 39 Men Fjenden, som saaede den, er Djævelen; men Høsten er Verdens Ende; men Høstfolkene ere Englene. 40 Derfor, ligesom Klinten sankes og opbrændes med Ild, saa skal det og skee ved denne Verdens Ende. 41 Menneskens Søn skal udsende sine Engle, og de skulle sanke af hans Rige alle Forargelser og dem, som gjøre Uret. 42 Og de skulle kaste dem i Ildovnen, der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
• Jer 2:21 : 21 Men jeg, jeg havde plantet dig til en (ædel) Viinqvist, (som skulde) ganske (være) en trofast Sæd; og hvorledes er du (saa) omvendt for mig til forvendte (Qviste) af et fremmed Viintræ?
• Amos 9:11-12 : 11 Paa den samme Dag vil jeg opreise Davids den faldne Hytte, og jeg vil gjærde Revnerne paa dem, og opreise det Nedbrudte derpaa, og bygge den som i gamle Dage; 12 paa det de skulle besidde det Overblevne af Edom og alle Hedningerne, som ere kaldte efter mit Navn, siger Herren, som gjør dette.
• Sak 6:12-13 : 12 Og siig til ham, sigende: Saa sagde den Herre Zebaoth, sigende: See en Mand, Zemach er hans Navn, thi paa sit Sted skal han give Grøde og bygge Herrens Tempel. 13 Ja, han skal bygge Herrens Tempel, og han skal bære Prydelse, og sidde og herske paa sin Throne, og han skal være Præst paa sin Throne, og der skal være Freds Raad imellem dem begge.
• Sal 72:16 : 16 (Naar) der er lidet Korn i Jorden paa Bjergenes Top, (da) skal Frugten deraf suse som Libanon, og de af Staden skulle blomstre som Urter paa Jorden.
• Sal 80:8-9 : 8 Gud Zebaoth! omvend os, og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste. 9 Du førte et Viintræ af Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede det. 10 Du ryddede (Landet) for det og lod dets Rødder rodfæstes, og det opfyldte Landet. 11 Bjergene bleve skjulte med dets Skygge, og dets Grene (vare) som Guds Cedere.
• Sal 118:22 : 22 Den Steen, som Bygningsmændene forkastede, er bleven til en Hovedhjørnesteen.
• Jes 5:1-7 : 1 Nu vil jeg synge om min Elskelige, min Kjærestes Sang om hans Viingaard: Min Elskelige havde en Viingaard paa en fed Høi. 2 Og han havde gjort Gjærde omkring den, og kastet Stenene af den, og plantet den med (ædle) Viinqviste, byggede og et Taarn midt derudi, og udhuggede ogsaa en Viinperse derudi, og forventede, at den skulde bære (gode) Druer, men den bar vilde Druer. 3 Og nu, I Jerusalems Indbyggere og Judæ Mænd! Kjære, dømmer imellem mig og imellem min Viingaard. 4 Hvad skulde man mere have gjort ved min Viingaard, end jeg haver gjort ved den? hvi forventede jeg, at den skulde bære (gode) Druer, og den bar vilde Druer? 5 Og nu, Kjære, vil jeg give eder tilkjende, hvad jeg vil gjøre ved min Viingaard: Jeg vil borttage dens Tornegjærde, og den skal opædes, jeg vil sønderrive dens Gjærde, og den skal nedtrædes. 6 Og jeg vil gjøre den øde, den skal ikke beskjæres, ei heller hakkes, men der skal opvoxe Torne og Riis; og jeg vil byde over de tykke Skyer, at de ikke regne derpaa. 7 Thi den Herre Zebaoths Viingaard er Israels Huus, og Judæ Mænd ere hans Lysters Plantelse; og han forventede Ret, og see, (da er der) Plagen, (og) Retfærdighed, og see, (da er der) Skrig.
• Jes 27:2-3 : 2 Paa den samme Dag (skal der være) en Viingaard med rød Viin; synger mod hverandre om den. 3 Jeg, Herren, forvarer den, jeg vil lade vande den hvert Øieblik; at (Fjenden) ikke skal besøge den, vil jeg Dag og Nat forvare den.
• Jes 28:24-29 : 24 Skal Plovmanden pløie den ganske Dag til at saae, (ja) aabne og harve sin Jord? 25 (Er det) ei (saa)? naar han haver jævnet dens Overdeel, da udspreder han Vikker og strøer Kummen, og saaer ypperlig Hvede og udvalgt Byg og Spelt, (hvert) i sin Plads? 26 Og (Gud) underviser ham om den (rette) Maneer, hans Gud lærer ham. 27 Thi Vikker skulle ikke tærskes med en skarp (Tærskevogn), eller Vognhjul gaae om over Kummen, men Vikker afslaaes med Staven, og Kummen med Kjeppen. 28 Brødkorn skal stødes smaat, dog skal man ikke stedse tærske det, og man skal (ei haardeligen) knuge det med sit Vognhjul, ei heller støde det smaat med sine Ryttere. 29 Saadant udkommer og fra den Herre Zebaoth; han er underlig i Raad og stor i Væsen.
• Jes 32:20 : 20 Salige ere I, som saae hos alle Vande, I, som udlade Oxens og Æselets Fod (derhen)!
• 1 Tim 3:15 : 15 men dersom jeg tøver, at du da skal vide, hvorledes man bør omgaaes i Guds Huus, hvilket er den levende Guds Menighed. Sandhedens Piller og Grundvold,
• Hebr 3:3-4 : 3 Thi saa meget større Hæder er denne værd fremfor Moses, som den haver større Ære i Huset, der beredte det. 4 Thi hvert Huus beredes af Nogen; men den, som bereder alle Ting, er Gud.
• Hebr 3:6 : 6 men Christus (er tro) som Søn over hans Huus; og hans Huus ere vi, saafremt vi indtil Enden holde fast ved Frimodigheden og det Haab, som er vor Ros.
• 1 Kor 6:19 : 19 Eller vide I ikke, at eders Legeme er den Hellig-Aands Tempel, som er i eder, hvilken I have af Gud, og at I ikke ere eders egne?
• 2 Kor 6:16 : 16 Hvad Samqvem haver Guds Tempel med Afguder? Thi I ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud haver sagt: Jeg vil boe iblandt dem og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.
• Ef 2:10 : 10 Thi vi ere hans Værk, skabte i Christo Jesu til gode Gjerninger, til hvilke Gud forud beredte (os), at vi skulde vandre i dem.
• Joh 15:1-8 : 1 Jeg er det sande Viintræ, og min Fader er Viingaardsmanden. 2 Hver Green paa mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han; og hver den, som bærer Frugt, renser han, at den skal bære mere Frugt. 3 I ere allerede rene formedelst det Ord, som jeg haver talet til eder. 4 Bliver i mig, (da bliver) og jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver i Viintræet, saa (kunne) I ikke heller, uden I blive i mig. 5 Jeg er Viintræet, I ere Grenene; hvo, som bliver i mig og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet Intet gjøre. 6 Om Nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Green og visner; og man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brænde. 7 Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder om, hvadsomhelst I ville, og det skal vederfares eder. 8 Derved forherliges min Fader, at I bære megen Frugt, og I skulle vorde mine Disciple.
• Apg 4:11 : 11 Han er den Steen, som er bleven agtet for Intet af eder, I Bygningsmænd, den, som er bleven til en Hovedhjørnesteen.
• 1 Kor 3:6 : 6 Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav Væxt.
• Matt 20:1-9 : 1 Thi Himmeriges Rige lignes med et Menneske, en Huusbonde, som udgik tidlig om Morgenen, for at leie Arbeidere til sin Viingaard. 2 Men der han blev enig med Arbeiderne om en Penning om Dagen, sendte han dem i sin Viingaard. 3 Og han gik ud ved den tredie Time, og saae Andre staae ledige paa Torvet, 4 og han sagde til dem: Gaaer I og hen i Viingaarden, og jeg vil give eder, hvad som Ret er; men de gik hen. 5 Han gik atter ud ved den sjette og niende Time, og gjorde ligesaa. 6 Men ved den ellevte Time gik han ud, og fandt Andre staae ledige og sagde til dem: Hvi staae I her den ganske Dag ledige? 7 De sagde til ham: Fordi Ingen leiede os. Han sagde til dem: Gaaer I ogsaa hen i Viingaarden, og hvad som Ret er, skulle I faae. 8 Men der det blev Aften, siger Viingaardens Herre til sin Foged: Kald Arbeiderne og giv dem Lønnen, og begynd fra de Sidste indtil de Første. 9 Og de kom, som vare leiede ved den ellevte Time, og fik hver en Penning. 10 Men der de Første kom, meente de, at de skulde faae Mere, og de fik og hver en Penning. 11 Men der de fik den, knurrede de imod Huusbonden og sagde. 12 Disse Sidste have ikkun arbeidet een Time, og du haver gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede. 13 Men han svarede og sagde til En af dem: Ven! jeg gjør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Penning? 14 Tag Dit og gak bort. Men jeg vil give den Sidste ligesom dig.
• Matt 21:23-44 : 23 Og der han kom i Templet, traadte til ham, idet han lærte, de Ypperstepræster og Folkets Ældste og sagde: Af hvad Magt gjør du dette? og hvo haver givet dig denne Magt? 24 Men Jesus svarede og sagde til dem: Jeg vil og spørge eder om een Ting; dersom I sige mig den, vil jeg og sige eder, af hvad Magt jeg gjør dette. 25 Johannis Daab, hvorfra var den? af Himmelen, eller af Menneskene? Men de betænkte ved sig selv og sagde: Sige vi: Den var af Himmelen, da siger han til os: Hvi troede I ham da ikke? 26 Men sige vi: Den var af Menneskene, frygte vi os for Folket, thi de holde alle Johannes for en Prophet. 27 Og de svarede Jesus og sagde: Vi vide det ikke; da sagde og han til dem: Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gjør dette. 28 Men hvad tykkes eder? Et Menneske havde to Sønner, og han gik til den første og sagde: Søn! gak hen, arbeid idag udi min Viingaard. 29 Men han svarede og sagde: Jeg vil ikke; men derefter angrede det ham, og han gik hen. 30 Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Herre, jeg vil; og gik ikke hen. 31 Hvilken af de To gjorde Faderens Villie? De sagde til ham: Den første. Jesus sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skjøger gaae før eder i Guds Rige. 32 Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vei, og I troede ham ikke, men Toldere og Skjøger troede ham; men enddog I det saae, angrede det eder alligevel ikke derefter, saa at I kunde have troet ham. 33 Hører en anden Lignelse: Der var et Menneske, en Huusbonde, som havde plantet en Viingaard og gjort et Gjærde omkring den, og gravet en Perse i den og bygget et Taarn; og han leiede den til Viingaardsmænd og drog udenlands. 34 Men der Frugtens Tid kom, sendte han sine Tjenere til Viingaardsmændene, at annamme dens Frugter. 35 Og Viingaardsmændene toge hans Tjenere; en sloge de, en anden sloge de ihjel, en anden stenede de. 36 Han sendte atter andre Tjenere, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem. 37 Men derefter sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville dog undsee sig for min Søn. 38 Men der Viingaardsmændene saae Sønnen, sagde de til hverandre: Denne er Arvingen, kommer, lader os slaae ham ihjel og tilvende os hans Arv. 39 Og de toge ham, og stødte ham ud udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel. 40 Derfor, naar Viingaardens Herre kommer, hvad skal han gjøre med disse Viingaardsmænd? 41 De sagde til ham: Han skal ilde omkomme de Onde og leie andre Viingaardsmænd sin Viingaard, som skulle give ham Frugterne i deres Tider. 42 Jesus sagde til dem: Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Steen, som Bygningsmændene forskjøde, den er bleven til en Hovedhjørnesteen; det er skeet af Herren, og er underligt for vore Øine. 43 Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives et Folk, som skal bære dets Frugter. 44 Og hvo, som falder paa denne Steen, skal sønderstødes; men hvilken den falder paa, ham skal den sønderknuse.
• Jes 61:5 : 5 Og Fremmede skulle staae og føde eders Faar, og en Udlændings Børn skulle være eders Agermænd og eders Viingaardsmænd.
• 3 Joh 1:8 : 8 Derfor ere vi skyldige at antage os Saadanne, paa det vi kunne blive Medarbeidere for Sandheden.