Johannes 4:41
Og mange Flere troede for hans Tales Skyld.
Og mange Flere troede for hans Tales Skyld.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
42Og de sagde til Qvinden: Vi troe ikke nu længere for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt og vide, at denne er sandeligen den Verdens Frelser, Christus.
43Men efter to Dage gik han ud derfra og drog hen til Galilæa.
39Men Mange af Samaritanerne af den samme Stad troede paa ham for Qvindens Tales Skyld, som vidnede: Han haver sagt mig alt det, jeg haver gjort.
40Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham, at han vilde blive hos dem; og han blev der to Dage.
40Og han drog atter bort paa hiin Side Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og blev der.
41Og Mange kom til ham og sagde: Johannes gjorde vel intet Tegn, men alle de Ting, som Johannes sagde om denne, vare sande.
42Og Mange troede der paa ham.
30Der han talede dette, troede Mange paa ham.
31Derfor sagde Jesus til Jøderne, som havde troet paa ham: Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple;
11thi for hans Skyld gik Mange af Jøderne hen og troede paa Jesum.
45Derfor troede Mange af de Jøder paa ham, som vare komne til Maria og havde seet de Ting, som Jesus havde gjort.
31Men Mange af Folket troede paa ham og sagde: Naar Christus kommer, mon han skal gjøre flere Tegn end disse, denne haver gjort?
53Da mærkede Faderen, at det var skeet paa den samme Time, paa hvilken Jesus havde sagt ham: Din Søn lever; og han troede selv og hans ganske Huus.
48Da sagde Jesus til ham: Dersom I ikke see Tegn og underlige Gjerninger, ville I ikke troe.
49Manden sagde til ham: Herre! kom ned, for mit Barn døer.
50Jesus siger til ham: Gak bort, din Søn lever. Og Mennesket troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
22Derfor, da han var opstanden fra de Døde, kom hans Disciple ihu, at han havde sagt dette (til dem); og de troede Skriften og det Ord, som Jesus havde sagt.
23Men der han var i Jerusalem om Paasken paa Høitiden, troede Mange paa hans Navn, der de saae hans Tegn, som han gjorde.
42Men det blev vitterligt over hele Joppe, og Mange troede paa Herren.
37Men alligevel han havde gjort saa mange Tegn for deres Øine, troede de dog ikke paa ham,
38at Propheten Esaias Tale skulde fuldkommes, som han haver sagt: Herre, hvo haver troet det, han hørte af os, og for hvem er Herrens Arm aabenbaret?
4Men Mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet paa Mændene blev henved fem Tusinde.
29Jesus siger til ham: Efterdi du haver seet mig, Thomas, haver du troet; salige ere de, som ikke have seet og dog troet.
30Mange andre Tegn haver da Jesus ogsaa gjort for sine Disciples Aasyn, hvilke ikke ere skrevne i denne Bog.
31Men dette er skrevet, paa det at I skulle troe, at Jesus er Christus, den Guds Søn, og at I, som troe, skulle have Livet i hans Navn.
40Derfor sagde Mange af Folket, som hørte den Tale: Denne er sandelig den Prophet.
27Hun siger til ham: Ja, Herre! jeg haver troet, at du er Christus, den Guds Søn, den, som skulde komme til Verden.
11Denne Begyndelse paa sine Tegn gjorde Jesus i Cana udi Galilæa, og aabenbarede sin Herlighed; og hans Disciple troede paa ham.
38Og I have ikke hans Ord blivende i eder; thi den, som han haver udsendt, ham troe I ikke.
31Jesus svarede dem: Nu troe I.
24Og Nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men Andre troede ikke.
29Jesus svarede og sagde til dem: Dette er Guds Gjerning, at I skulle troe paa den, som han udsendte.
20Men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som formedelst deres Ord skulle troe paa mig;
44Men Jesus raabte og sagde: Hvo, som troer paa mig, troer ikke paa mig, men paa den, som mig haver udsendt;
27Og i det samme kom hans Disciple og forundrede sig over, at han talede med Qvinden; dog sagde Ingen: Hvad spørger du om? eller, hvad taler du med hende?
47Men troe I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I troe mine Ord?
17Altsaa kommer Troen derved, at man hører, men at man hører, skeer ved Guds Ord.
12Saa troede da Mange af dem, og af hæderlige græske Qvinder og Mænd ikke Faa.
35Og den, det haver seet, haver vidnet det, og hans Vidnesbyrd er sandt; og den Samme veed, at han siger sandt, paa det at I skulle troe.
13Men Simon troede og selv, og der han var døbt, blev han stadig hos Philippus; og da han saae de Tegn og store, kraftige Gjerninger, som skede, forundrede han sig storligen.
4Og Nogle iblandt dem bleve overbeviste og holdt sig til Paulus og Silas, og en stor Mængde af gudfrygtige Græker og ikke Faa af de fornemste Qvinder.
15Men Talen om ham kom mere og mere ud, og meget Folk kom tilsammen, for at høre og at helbredes af ham af deres Skrøbeligheder.
18Derfor gik og Folket ham imøde, fordi det havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
1Der Herren erfarede, at Pharisæerne havde hørt, at Jesus gjorde flere Disciple og døbte Flere end Johannes,
11Troer mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, saa troer mig dog for samme Gjerningers Skyld.
37Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesum.
2Og meget Folk fulgte ham, fordi de saae hans Tegn, som han gjorde paa de Syge.
71Men de sagde: Hvad have vi længere Vidnesbyrd behov? thi vi have selv hørt det af hans Mund.
12Der Landshøvdingen saae det, som var skeet, troede han og forundrede sig saare over Herrens Lære.
22Derefter kom Jesus og hans Disciple i Judæas Land, og han opholdt sig der med dem og døbte.