Apostlenes Gjerninger 8:13
Men Simon troede og selv, og der han var døbt, blev han stadig hos Philippus; og da han saae de Tegn og store, kraftige Gjerninger, som skede, forundrede han sig storligen.
Men Simon troede og selv, og der han var døbt, blev han stadig hos Philippus; og da han saae de Tegn og store, kraftige Gjerninger, som skede, forundrede han sig storligen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Men Philippus kom ned til den Stad Samaria og prædikede Christum for dem.
6 Og Folket gav samdrægtigen Agt paa det, som sagdes af Philippus, idet de hørte og saae de Tegn, som han gjorde.
7 Thi af Mange, som havde urene Aander, fore disse ud, raabende med høi Røst; men mange Værkbrudne og Halte bleve helbredede.
8 Og der blev en stor Glæde i denne Stad.
9 Men en Mand, ved Navn Simon, havde før drevet Trolddom i Staden og forvildet det samaritanske Folk, og sagt sig selv at være stor.
10 Til ham holdt Alle sig, baade Smaae og Store, og sagde: Denne er den Guds Kraft, den store.
11 Men de holdt sig til ham, fordi han havde en lang Tid forvildet dem med Trolddomskunster.
12 Men der de troede Philippus, som forkyndte Evangelium om det, som hører til Guds Rige og Jesu Christi Navn, bleve de døbte, baade Mænd og Qvinder.
14 Men der Apostlerne i Jerusalem hørte, at Samaria havde annammet Guds Ord, udsendte de Petrus og Johannes til dem;
15 hvilke, der de vare komne ned, bade for dem, at de maatte faae den Hellig-Aand.
35 Men Philippus oplod sin Mund, og begyndende fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangelium om Jesu.
36 Men som de droge frem ad Veien, kom de til noget Vand, og Kammersvenden sagde: See, der er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?
37 Men Philippus sagde: Dersom du troer af ganske Hjerte, maa det skee. Men han svarede og sagde: Jeg troer, at Jesus Christus er Guds Søn.
38 Og han bød Vognen holde; og de nedstege begge i Vandet, baade Philippus og Kammersvenden, og han døbte ham.
39 Men der de opstege af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Philippus, og Kammersvenden saae ham ikke mere; thi han drog glad sin Vei.
40 Men Philippus blev funden i Asdod, og han vandrede der igjennem og prædikede Evangelium i alle Stæder, indtil han kom til Cæsarea.
24 Men Simon svarede og sagde: Beder I for mig til Herren, at Intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.
25 Men der de havde vidnet og talet Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem op prædikede Evangelium i mange af de Samaritaners Byer.
36 Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.
17 Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Hellig-Aand.
18 Men der Simon saae, at den Hellig-Aand blev given ved Apostlernes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge, sigende:
19 Giver og mig denne Magt, at hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faae den Hellig-Aand.
42 Men det blev vitterligt over hele Joppe, og Mange troede paa Herren.
43 Og det skede, at han blev mange Dage i Joppe hos en vis Simon, en Garver.
43 Men der kom en Frygt over alle Sjæle; og der skede mange Undergjerninger og Tegn ved Apostlerne.
12 Der Landshøvdingen saae det, som var skeet, troede han og forundrede sig saare over Herrens Lære.
29 Men Aanden sagde til Philippus: Gak frem og hold dig til denne Vogn.
30 Men Philippus løb til og hørte, at han læste Propheten Esaias, og han sagde: Forstaaer du vel det, som du læser?
31 Men han sagde: Hvorledes skulde jeg kunne (det), uden at Nogen veileder mig? og han bad Philippus stige op og sidde hos sig.
8 Men Stephanus, fuld af Tro og Kraft, gjorde Undergjerninger og store Tegn iblandt Folket.
43 Og han førte ham til Jesum. Men der Jesus saae paa ham, sagde han: Du er Simon, Jonas Søn; du skal hedde Kephas — det er udlagt: Petrus. —
9 Thi en Rædsel var kommen paa ham og paa alle dem, som vare med ham, formedelst den Fiskedræt, som de havde fanget med hverandre,
30 Der han talede dette, troede Mange paa ham.
41 Og mange Flere troede for hans Tales Skyld.
16 Og han tillagde Simon det Navn Petrus;
42 Og Mange troede der paa ham.
47 Da svarede Petrus: Mon Nogen kan formene Vandet, at disse ikke skulle døbes, som have annammet den Hellig-Aand, ligesom og vi?
48 Og han befoel, at de skulde døbes i Herrens Navn. Da bade de ham at blive der nogle Dage.
39 Men Mange af Samaritanerne af den samme Stad troede paa ham for Qvindens Tales Skyld, som vidnede: Han haver sagt mig alt det, jeg haver gjort.
12 Men der skede mange Tegn og Undergjerninger iblandt Folket ved Apostlernes Hænder; — og de vare alle samdrægtigen i Salomons Buegang.
13 Og han kundgjorde os, hvorledes han havde seet en Engel staaende i sit Huus, der sagde til ham: Send Mænd til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus;
23 Men der han var i Jerusalem om Paasken paa Høitiden, troede Mange paa hans Navn, der de saae hans Tegn, som han gjorde.
38 Men Petrus sagde til dem: Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe i Jesu Christi Navn til Syndernes Forladelse, og I skulle faae den Hellig-Aands Gave.
5 Men der de hørte det, lode de sig døbe i den Herres Jesu Navn.
16 Hvo, som troer og bliver døbt, skal blive salig; men hvo, som ikke troer, skal blive fordømt.
13 Men der de saae Petri og Johannis Frimodighed, og havde faaet at vide, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig; og de kjendte dem, at de havde været med Jesu.
3 De opholdt sig da en lang Tid der og talede frimodigen i Herren, som gav sin Naades Ord Vidnesbyrd og lod Tegn og Undergjerninger skee ved deres Hænder.
14 Simon, hvilken han og kaldte Petrus, og Andreas, hans Broder, Jakobus og Johannes, Philippus og Bartholomæus,
40 Han sagde til dem: Kommer og seer. De kom og saae, hvor han opholdt sig, og bleve samme Dag hos ham; det var ved den tiende Time.
21 Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal troede og omvendte sig til Herren.