Apostlenes gjerninger 8:13
Men Simon troede og selv, og der han var døbt, blev han stadig hos Philippus; og da han saae de Tegn og store, kraftige Gjerninger, som skede, forundrede han sig storligen.
Men Simon troede og selv, og der han var døbt, blev han stadig hos Philippus; og da han saae de Tegn og store, kraftige Gjerninger, som skede, forundrede han sig storligen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Men Philippus kom ned til den Stad Samaria og prædikede Christum for dem.
6Og Folket gav samdrægtigen Agt paa det, som sagdes af Philippus, idet de hørte og saae de Tegn, som han gjorde.
7Thi af Mange, som havde urene Aander, fore disse ud, raabende med høi Røst; men mange Værkbrudne og Halte bleve helbredede.
8Og der blev en stor Glæde i denne Stad.
9Men en Mand, ved Navn Simon, havde før drevet Trolddom i Staden og forvildet det samaritanske Folk, og sagt sig selv at være stor.
10Til ham holdt Alle sig, baade Smaae og Store, og sagde: Denne er den Guds Kraft, den store.
11Men de holdt sig til ham, fordi han havde en lang Tid forvildet dem med Trolddomskunster.
12Men der de troede Philippus, som forkyndte Evangelium om det, som hører til Guds Rige og Jesu Christi Navn, bleve de døbte, baade Mænd og Qvinder.
14Men der Apostlerne i Jerusalem hørte, at Samaria havde annammet Guds Ord, udsendte de Petrus og Johannes til dem;
15hvilke, der de vare komne ned, bade for dem, at de maatte faae den Hellig-Aand.
35Men Philippus oplod sin Mund, og begyndende fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangelium om Jesu.
36Men som de droge frem ad Veien, kom de til noget Vand, og Kammersvenden sagde: See, der er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?
37Men Philippus sagde: Dersom du troer af ganske Hjerte, maa det skee. Men han svarede og sagde: Jeg troer, at Jesus Christus er Guds Søn.
38Og han bød Vognen holde; og de nedstege begge i Vandet, baade Philippus og Kammersvenden, og han døbte ham.
39Men der de opstege af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Philippus, og Kammersvenden saae ham ikke mere; thi han drog glad sin Vei.
40Men Philippus blev funden i Asdod, og han vandrede der igjennem og prædikede Evangelium i alle Stæder, indtil han kom til Cæsarea.
24Men Simon svarede og sagde: Beder I for mig til Herren, at Intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.
25Men der de havde vidnet og talet Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem op prædikede Evangelium i mange af de Samaritaners Byer.
36Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.
17Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Hellig-Aand.
18Men der Simon saae, at den Hellig-Aand blev given ved Apostlernes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge, sigende:
19Giver og mig denne Magt, at hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faae den Hellig-Aand.
42Men det blev vitterligt over hele Joppe, og Mange troede paa Herren.
43Og det skede, at han blev mange Dage i Joppe hos en vis Simon, en Garver.
43Men der kom en Frygt over alle Sjæle; og der skede mange Undergjerninger og Tegn ved Apostlerne.
12Der Landshøvdingen saae det, som var skeet, troede han og forundrede sig saare over Herrens Lære.
29Men Aanden sagde til Philippus: Gak frem og hold dig til denne Vogn.
30Men Philippus løb til og hørte, at han læste Propheten Esaias, og han sagde: Forstaaer du vel det, som du læser?
31Men han sagde: Hvorledes skulde jeg kunne (det), uden at Nogen veileder mig? og han bad Philippus stige op og sidde hos sig.
8Men Stephanus, fuld af Tro og Kraft, gjorde Undergjerninger og store Tegn iblandt Folket.
43Og han førte ham til Jesum. Men der Jesus saae paa ham, sagde han: Du er Simon, Jonas Søn; du skal hedde Kephas — det er udlagt: Petrus. —
9Thi en Rædsel var kommen paa ham og paa alle dem, som vare med ham, formedelst den Fiskedræt, som de havde fanget med hverandre,
30Der han talede dette, troede Mange paa ham.
41Og mange Flere troede for hans Tales Skyld.
16Og han tillagde Simon det Navn Petrus;
42Og Mange troede der paa ham.
47Da svarede Petrus: Mon Nogen kan formene Vandet, at disse ikke skulle døbes, som have annammet den Hellig-Aand, ligesom og vi?
48Og han befoel, at de skulde døbes i Herrens Navn. Da bade de ham at blive der nogle Dage.
39Men Mange af Samaritanerne af den samme Stad troede paa ham for Qvindens Tales Skyld, som vidnede: Han haver sagt mig alt det, jeg haver gjort.
12Men der skede mange Tegn og Undergjerninger iblandt Folket ved Apostlernes Hænder; — og de vare alle samdrægtigen i Salomons Buegang.
13Og han kundgjorde os, hvorledes han havde seet en Engel staaende i sit Huus, der sagde til ham: Send Mænd til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus;
23Men der han var i Jerusalem om Paasken paa Høitiden, troede Mange paa hans Navn, der de saae hans Tegn, som han gjorde.
38Men Petrus sagde til dem: Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe i Jesu Christi Navn til Syndernes Forladelse, og I skulle faae den Hellig-Aands Gave.
5Men der de hørte det, lode de sig døbe i den Herres Jesu Navn.
16Hvo, som troer og bliver døbt, skal blive salig; men hvo, som ikke troer, skal blive fordømt.
13Men der de saae Petri og Johannis Frimodighed, og havde faaet at vide, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig; og de kjendte dem, at de havde været med Jesu.
3De opholdt sig da en lang Tid der og talede frimodigen i Herren, som gav sin Naades Ord Vidnesbyrd og lod Tegn og Undergjerninger skee ved deres Hænder.
14Simon, hvilken han og kaldte Petrus, og Andreas, hans Broder, Jakobus og Johannes, Philippus og Bartholomæus,
40Han sagde til dem: Kommer og seer. De kom og saae, hvor han opholdt sig, og bleve samme Dag hos ham; det var ved den tiende Time.
21Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal troede og omvendte sig til Herren.