Apostlenes gjerninger 10:7

Original Norsk Bibel 1866

Men der Engelen, som talede til Cornelius, var bortgangen, kaldte han to af sine Huussvende og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som vare ideligen om ham,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 24:1-9 : 1 Og Abraham var gammel, vel ved Alder; og Herren havde velsignet Abraham i Alting. 2 Og Abraham sagde til sin ældste Svend i sit Huus, som raadede over alt hans Gods: Kjære, læg din Haand under min Lænd. 3 Og jeg vil lade dig sværge ved Herren, Himmelens Gud og Jordens Gud, at du ikke skal tage min Søn en Hustru af de Cananiters Døttre, iblandt hvilke jeg boer. 4 Men du skal gaae til mit Land og til min Slægt, og tage min Søn Isak en Hustru. 5 Og Svenden sagde til ham: Maaskee Qvinden vil ikke drage efter mig til dette Land; skal jeg da endelig føre din Søn tilbage til det Land, som du er kommen af? 6 Og Abraham sagde til ham: Forvar dig, at du ikke fører min Søn did igjen. 7 Herren, Himmelens Gud, som tog mig fra min Faders Huus og fra min Slægts Land, og som talede med mig, og som tilsvoer mig og sagde: Dette Land vil jeg give din Sæd, han skal sende sin Engel for dig, at du skal derfra tage min Søn en Hustru. 8 Men dersom Qvinden vil ikke følge dig, da skal du være fri for denne min Ed; aleneste min Søn skal du ikke føre derhen. 9 Da lagde Svenden sin Haand under Abrahams, sin Herres, Lænd, og svoer ham paa denne Handel 10 Saa tog Svenden ti Kameler af sin Herres Kameler og foer bort, og havde allehaande af sin Herres Gods med sig, og gjorde sig rede og drog til Mesopotamia, til Nachors Stad.
  • 1 Mos 24:52 : 52 Og det skede, der Abrahams Svend hørte deres Ord, da bøiede han sig til Jorden for Herren.
  • Dom 7:10 : 10 Men om du frygter dig at gaae (ene) ned, da gaa du ned og Pura, din Dreng, til Leiren.
  • 1 Sam 14:6-7 : 6 Og Jonathan sagde til den unge Karl, som bar hans Vaaben: Kom, saa ville vi gaae over til disses Besætning, som have Forhud, maaskee Herren udretter (Noget) for os; thi hos Herren er ingen Forhindring at frelse ved Mange eller ved Faa. 7 Og hans Vaabendrager sagde til ham: Gjør alt det, som er i dit Hjerte; bøi dig (af Veien), see, jeg er med dig efter dit Hjerte.
  • Matt 8:9-9 : 9 Thi jeg er og et Menneske, som er under Øvrighed, men haver Stridsmænd under mig; og siger jeg til denne: Gak! saa gaaer han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gjør det! saa gjør han det. 10 Men der Jesus det hørte, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte: Sandelig siger jeg eder: End ikke i Israel haver jeg fundet saa stor en Tro.
  • Luk 3:14 : 14 Men Stridsmændene spurgte ham og ad og sagde: Hvad skulle da vi gjøre? og han sagde til dem: Udsuer Ingen med Vold, og gjører ei Uret med Underfundighed, og lader eder nøie med eders Sold.
  • Apg 10:1-2 : 1 Men der var en Mand i Cæsarea, ved Navn Cornelius, en Høvedsmand af den Rode, som kaldtes den italienske; 2 han var from og frygtede Gud med sit ganske Huus, og gav Folket mange Almisser og bad altid til Gud.
  • 1 Tim 6:2 : 2 Men de, der have troende Herrer, foragte dem ikke, fordi de ere Brødre, men tjene des hellere, efterdi de, som annamme deres gode Gjerning, ere troende og elskte. Lær dette og forman (dertil).
  • Filem 1:16 : 16 ikke fremdeles som en Træl, men meer end en Træl, som en elskelig Broder, især for mig, men hvor meget mere for dig, baade i Kjødet og i Herren.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    8og han fortalte dem det altsammen og udsendte dem til Joppe.

    9Men den anden Dag, der disse reiste paa Veien og kom nær til Staden, steg Petrus op paa Huset for at bede, ved den sjette Time.

  • 81%

    15Og Røsten sagde atter anden Gang til ham: Hvad Gud haver renset, holde du ikke for ureent!

    16Men dette skede tre Gange; og Dugen blev optagen igjen til Himmelen.

    17Men der Petrus tvivlede ved sig selv om, hvad det Syn skulde være, som han havde seet, see, da stode de Mænd for Døren, som vare udsendte af Cornelius og havde opspurgt Simons Huus;

    18og de raabte og spurgte, om Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus, var der til Herberge.

    19Men idet Petrus grublede over Synet, sagde Aanden til ham: See, tre Mænd lede efter dig;

    20men staa op, stig ned og drag med dem, uden at tvivle; thi jeg haver udsendt dem.

    21Men Petrus steg ned til Mændene, som vare sendte til ham fra Cornelius, og sagde: See, jeg er den, som I lede efter; hvad er Aarsagen, hvorfor I ere her?

    22Men de sagde: Cornelius, en Høvedsmand, en retfærdig Mand og som frygter Gud, som haver godt Vidnesbyrd af alt Jødernes Folk, haver faaet guddommelig Befaling ved en hellig Engel, at han skulde lade dig hente til sit Huus og høre dine Ord.

    23Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge; men den anden Dag drog Petrus ud med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe gik med ham.

    24Og den følgende Dag kom de til Cæsarea. Men Cornelius ventede paa dem og havde sammenkaldt sine Paarørende og nærmeste Venner.

    25Men som det skede, at Petrus gik ind, mødte Cornelius ham, og faldt ned for hans Fødder og tilbad.

    26Men Petrus reiste ham op og sagde: Staa op; jeg er og selv et Menneske.

    27Og der han havde talet med ham, gik han ind og fandt Mange, som vare komne tilsammen.

    28Og han sagde til dem: I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand, at omgaaes med eller komme til En, som er af et fremmed Folk; men Gud viste mig, ikke at kalde noget Menneske vanhelligt og ureent.

    29Derfor kom jeg og uden Modsigelse, der jeg blev hentet; jeg spørger eder derfor, hvorfor I hentede mig.

    30Og Coruelius sagde: For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Huus; og see, en Mand stod for mig i et skinnende Klædebon;

    31og han sagde: Cornelius! din Bøn er bønhørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.

    32Send derfor til Joppe og lad kalde til dig Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus; han er til Herberge i Garveren Simons Huus ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer.

    33Derfor sendte jeg strax til dig; og du gjorde vel, at du kom. Nu ere vi derfor alle tilstede for Guds Aasyn, for at høre alt det, som dig er befalet af Gud.

  • 80%

    1Men der var en Mand i Cæsarea, ved Navn Cornelius, en Høvedsmand af den Rode, som kaldtes den italienske;

    2han var from og frygtede Gud med sit ganske Huus, og gav Folket mange Almisser og bad altid til Gud.

    3Han saae klarligen i et Syn, ved den niende Time paa Dagen, en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: Cornelius!

    4Men han saae stivt paa ham, og blev forfærdet og sagde: Hvad er det, Herre? Han sagde til ham: Dine Bønner og dine Almisser ere stegne op til Ihukommelse for Gud.

    5Og send nu Nogle til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus.

    6Han er til Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Huus er ved Havet; han skal sige dig, hvad dig bør at gjøre.

  • 75%

    10Men dette skede tre Gange; og det blev altsammen igjen draget op til Himmelen.

    11Og see, i det samme stode tre Mænd for Huset, i hvilket jeg var, som vare udsendte fra Cæsarea til mig.

    12Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaae med dem og ikke tvivle; men og disse sex Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Huus.

    13Og han kundgjorde os, hvorledes han havde seet en Engel staaende i sit Huus, der sagde til ham: Send Mænd til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus;

    14han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og dit ganske Huus skal frelses.

  • 73%

    6Men der Herodes vilde føre ham frem, sov Petrus i den samme Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker; og Vogterne for Døren toge vare paa Fængslet.

    7Og see, Herrens Engel stod over ham, og et Lys skinnede i Fængslet; men han slog Petrus paa Siden, og vakte ham op og sagde: Staa hastig op! og Lænkerne faldt ham af Hænderne.

    8Og Engelen sagde til ham: Bind op om dig og bind dine Saaler paa; men han gjorde saaledes. Og han sagde til ham: Kast din Kappe om dig og følg mig.

    9Og han gik ud og fulgte ham, og vidste ikke, at det, som skede ved Engelen, var virkeligt, men meente, at han saae et Syn.

    10Men de gik igjennem den første og anden Vagt og kom til den Jernport, ad hvilken man gaaer til Staden; denne lodes op af sig selv for dem, og de kom ud og gik een Gade frem; og strax skiltes Engelen fra ham.

    11Og der Petrus kom til sig selv, sagde han: Nu veed jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig fra Herodis Haand og fra alt det jødiske Folks Forventelse.

  • 2Men en Høvedsmands Tjener, hvilken han holdt meget af, var syg og nær ved at døe.

  • 23Og han kaldte til sig to af Høvedsmændene over Hundrede og sagde: Holder to hundrede Stridsmænd rede, at de kunne drage til Cæsarea, og halvfjerdsindstyve Ryttere og to hundrede Skytter, fra den tredie Time af Natten;

  • 5Men der Jesus gik ind i Capernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, og bad ham og sagde:

  • 67%

    18Men der det blev Dag, var der ikke liden Forvirring iblandt Stridsmændene, (over) hvor Petrus var bleven af.

    19Men der Herodes lod ham søge og fandt ham ikke, forhørte han Vogterne og befoel, at de skulde bortføres (for at straffes); og han drog ned fra Judæa til Cæsarea og opholdt sig der.

  • 10Og som de stirrede op mod Himmelen, da han foer hen, see, da stode to Mænd hos dem i hvide Klæder,

  • 66%

    15Da sagde de til hende: Du raser. Men hun stod fast derpaa, at det var saaledes. Men de sagde: Det er hans Engel.

    16Men Petrus blev ved at banke paa; og der de lode op, saae de ham og bleve saare forfærdede.

  • 35Men der det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Stadstjenerne og sagde: Løslad hine Mennesker.

  • 23Thi denne Nat stod for mig en Engel fra den Gud, hvem jeg tilhører og hvem jeg tjener, og sagde:

  • 11og han saae Himmelen aabnet og Noget fare ned til sig, som en stor linned Dug, der var bundet ved de fire Hjørner og nedlodes paa Jorden,

  • 10Og der de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener karsk.