Markus 14:1
Men det var Paaske og de usyrede Brøds (Høitid) to Dage derefter. Og de Ypperstepræster og de Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde med List gribe og ihjelslaae ham.
Men det var Paaske og de usyrede Brøds (Høitid) to Dage derefter. Og de Ypperstepræster og de Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde med List gribe og ihjelslaae ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Men de usyrede Brøds Høitid, som kaldes Paaske, var nær.
2 Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.
10 Og Judas Ischarioth, En af de Tolv, gik bort til de Ypperstepræster, for at forraade ham til dem.
11 Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham.
12 Og paa de usyrede Brøds første Dag, der man slagtede Paaskelammet, sagde hans Disciple til ham: Hvor vil du, at vi skulle gaae hen og berede, at du kan æde Paaskelammet?
2 Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Opløb iblandt Folket.
6 Og han tilsagde det; og han søgte beleilig Tid til at forraade ham til dem uden Opløb.
7 Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man burde slagte Paaskelammet.
8 Og (Jesus) sendte Petrus og Johannes og sagde: Gaaer hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne æde det.
9 Men de sagde til ham: Hvor vil du, at vi skulle berede det?
2 I vide, at om to Dage bliver det Paaske, og Menneskens Søn skal forraades til at korsfæstes.
3 Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i Paladset hos den Ypperstepræst, som hedte Caiphas.
4 Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesum med List og ihjelslaae ham.
5 Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive et Opløb iblandt Folket.
16 Og fra den Tid af søgte han beleilig Tid til at forraade ham.
17 Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Høitid gik Disciplene til Jesum og sagde til ham: Hvor vil du, at vi skulle berede for dig at æde Paaskelammet?
18 Men han sagde: Gaaer ind i Staden til en vis (Mand), og siger til ham: Mesteren siger: Min Tid er nær; jeg vil holde Paaske hos dig med mine Disciple.
1 Men der det var blevet Morgen, holdt alle de Ypperstepræster og Folkets Ældste Raad imod Jesum, at de kunde aflive ham.
62 Men den anden Dag, hvilken er (Dagen) efter Beredelsens Dag, forsamledes de Ypperstepræster og Pharisæer til Pilatus,
4 Men Paaske, Jødernes Høitid, var nær.
1 Og strax om Morgenen, der de Ypperstepræster med de Ældste og Skriftkloge og den ganske Raadsforsamling havde holdt Raad, bandt de Jesum, og førte ham bort og overantvordede Pilatus ham.
16 Og hans Disciple gik ud, og kom i Staden og fandt det, ligesom han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.
17 Og der det var blevet Aften, kom han med de Tolv.
13 Og Jødernes Paaske var nær, og Jesus drog op til Jerusalem.
56 Da ledte de efter Jesum og talede med hverandre, der de stode i Templet: Hvad tykkes eder om, at han ikke kommer til Høitiden?
57 Men baade de Ypperstepræster og Pharisæerne havde givet en Befaling, at dersom Nogen vidste, hvor han var, skulde han give det tilkjende, for at de kunde gribe ham.
1 Og det begav sig, paa en af de Dage, der han lærte Folket i Templet og prædikede Evangelium, kom pludselig de Ypperstepræster og Skriftkloge tilligemed de Ældste.
4 Og han gik hen og talede med de Ypperstepræster og Høvedsmændene, hvorledes han vilde forraade ham til dem.
28 De førte da Jesum fra Caiphas til Domhuset. Men det var aarle, og de gik ikke ind i Domhuset, at de ikke skulde besmittes, men at de maatte æde Paaske.
66 Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig, og de Ypperstepræster og Skriftkloge, og førte ham op for deres Raad
53 Derfor raadsloge de fra den Dag af om at ihjelslaae ham.
19 Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han havde sagt denne Lignelse mod dem.
20 Og de toge vare (paa ham) og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at de kunde fange ham i hans Tale, paa det de kunde overantvorde ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
1 Og det begav sig, der han kom i en af de øverste Pharisæers Huus paa en Sabbat for at holde Maaltid, at de toge vare paa ham.
42 Og der det nu var blevet Aften, — efterdi det var Beredelsens Dag, hvilken er en Forsabbat —
53 Og de førte Jesum hen til den Ypperstepræst; og alle de Ypperstepræster og Ældste og Skriftkloge kom tilsammen hos ham.
47 Og han lærte daglig i Templet. Men de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Øverste for Folket søgte at omkomme ham.
13 Men de gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.
15 Og han sagde til dem: Jeg haver hjerteligen længtes efter at æde dette Paaskelam med eder, førend jeg lider.
43 Og strax, som han endnu talede, kom Judas, Een af de Tolv, frem, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Skriftkloge og Ældste.
44 Men den, som forraadte ham, havde givet dem et fælles Tegn og sagt: Den, som jeg kysser, den er det, griber ham og fører ham sikkert bort.
14 Og hvor han gaaer ind, der siger til Huusbonden: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet med mine Disciple?
10 Men de Ypperstepræster raadsloge om, at de vilde og slaae Lazarus ihjel;
3 Og der han saae, at det behagede Jøderne, blev han ved, og lod ogsaa Petrus gribe; — men det var de usyrede Brøds Dage. —
18 See, vi reise op til Jerusalem, og Menneskens Søn skal overantvordes de Ypperstepræster og Skriftkloge, og de skulle fordømme ham til Døden,
20 og hvorledes de Ypperstepræster og vore Øverster have overantvordet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
18 Og de Skriftkloge og Ypperstepræster hørte det og søgte, hvorledes de kunde omkomme ham; thi de frygtede for ham, eftersom alt Folket forundrede sig saare over hans Lærdom.
14 Men Pharisæerne gik ud og holdt Raad imod ham, hvorledes de kunde omkomme ham.
14 Da gik En bort af de Tolv, som hedte Judas Ischarioth, til de Ypperstepræster,
2 Og der Nadveren holdtes, — da Djævelen allerede havde indskudt i Judas Ischarioths, Simons (Søns), Hjerte, at han skulde forraade ham —