2 Samuelsbok 12:2

Original Norsk Bibel 1866

Den Rige havde smaat Qvæg og stort Qvæg, saare meget.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Sam 3:2-5 : 2 Og der bleve David Sønner fødte i Hebron, og hans Førstefødte var Amnon, af Ahinoam, den Jisreelitiske, 3 og hans anden, Chileab, af Abigail, Nabals, den Carmeliters, Hustru, og den tredie, Absalom, Søn af Maacha, Thalmai, Kongen af Gesurs, Datter, 4 og den fjerde, Adonja, Hagiths Søn, og den femte, Sephathja, Aditals Søn, 5 og den sjette, Jithream, af Egla, Davids Hustru; disse bleve David fødte i Hebron.
  • 2 Sam 5:13-16 : 13 Og David tog endnu Medhustruer og Hustruer af Jerusalem, efterat han var kommen fra Hebron, og David bleve endnu Sønner og Døttre fødte. 14 Og disse ere deres Navne, som ham fødtes i Jerusalem: Sammua og Sobab og Nathan og Salomo, 15 og Jibchar og Elisua og Nepheg og Japhia, 16 og Elisama og Eljada og Eliphelet.
  • 2 Sam 12:8 : 8 og jeg gav dig din Herres Huus og din Herres Hustruer i dit Skjød, og gav dig Israels og Judæ Huus; og dersom det er lidet, da vilde jeg lagt dig Saadant og Saadant til.
  • 2 Sam 15:16 : 16 Og Kongen gik ud, og alt hans Huus efter ham, og Kongen lod ti Qvinder, Medhustruer, blive til at bevare Huset.
  • Job 1:3 : 3 Og hans Fæ var syv tusinde Faar og tre tusinde Kameler og fem hundrede Par Øxne og fem hundrede Aseninder, og saare meget Tyende, og den samme Mand var mægtigere end alle de Folk mod Østen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1Og Herren sendte Nathan til David, og der han kom ind til ham, da sagde han til ham: Der vare to Mænd i en Stad, en rig og en fattig.

  • 85%

    3Men den Fattige havde aldeles ikke uden et lidet Faar, som han havde kjøbt og havde født det op, og det var blevet stort hos ham og hos hans Børn tillige; det aad af hans Stykke (Brød) og drak af hans Bæger og laae i hans Skjød, og det var ham som en Datter.

    4Men der en Vandringsmand kom til den rige Mand, da sparede han at tage af sit smaae Qvæg og af sit store Qvæg for at lave (Noget) til den veifarende (Mand), som kom til ham, og han tog den fattige Mands Faar og lavede det til den Mand, som var kommen til ham.

    5Da optændtes Davids Vrede saare imod den Mand, og han sagde til Nathan: (Saa vist som) Herren lever, den Mand er et Dødsens Barn, som gjorde dette.

    6Og han skal betale det Faar firedobbelt, fordi han gjorde denne Gjerning, og fordi han ikke sparede.

  • 77%

    15Og han sagde til dem: Seer til og vogter eder for Gjerrighed; thi Ingens Liv bestaaer i hans Gods, i det, at han haver Overflod.

    16Men han talede (i) en Lignelse til dem og sagde: Der var et rigt Menneske, hvis Land havde baaret vel.

    17Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gjøre? thi jeg haver ikke (Rum), som jeg kan samle mine Frugter udi.

    18Og han sagde: Dette vil jeg gjøre: Jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle derudi al min Avling og mit Gods.

    19Og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du haver meget Godt i Forraad til mange Aar; giv dig til Ro, æd, drik, vær glad!

    20Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræve de din Sjæl af dig; men hvem skal det tilhøre, som du haver beredt?

    21Saaledes (er det med den), som samler sig Liggendefæ og er ikke rig i Gud.

  • 2Og der var en Mand i Maon, og han havde sin Gjerning i Carmel, og den samme Mand var meget stor, og han havde tre tusinde Faar og tusinde Gjeder; og det skede, at han klippede sine Faar i Carmel.

  • 74%

    13Og Manden blev mægtig og gik flux frem, og blev mægtig, indtil han blev saare mægtig.

    14Og han eiede Faar, og eiede Fæ og mange Tyende; derfor bare Philisterne Avind mod ham.

  • 19Men der var et rigt Menneske, og han klædte sig i Purpur og kosteligt Linklæde, og levede hver Dag herligen og i Glæde.

  • 2Og Abram var meget rig paa Fæ, paa Sølv og paa Guld.

  • 3Og hans Fæ var syv tusinde Faar og tre tusinde Kameler og fem hundrede Par Øxne og fem hundrede Aseninder, og saare meget Tyende, og den samme Mand var mægtigere end alle de Folk mod Østen.

  • 1Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods.

  • 43Deraf blev Manden overmaade rig, saa at han havde mange Faar og Piger og Svende og Kameler og Asener.

  • 7Der er den, som holder sig rig og (haver) slet Intet, og den, som holder sig fattig og (haver) meget Gods.

  • 7Jeg eiede Tjenere og Tjenestepiger, og jeg havde hjemfødte (Tyende); jeg havde ogsaa megen Eiendom af stort Qvæg og smaat Qvæg, mere end alle de, som havde været før mig i Jerusalem.

  • 71%

    12at du ikke skal æde og blive mæt, og bygge gode Huse og boe deri,

    13og dit store Qvæg og dit smaae Qvæg skal formeres, og Sølv og Guld skal formeres dig, og alt det, som du haver, skal formeres,

  • 28og Forraadshuse til Indkomme af Korn og Most og Olie, og Stalde for allehaande Bæster, og Hjorde til Staldene.

    29Og han byggede sig Stæder og havde Fæ af smaat og stort Qvæg i Mangfoldighed, thi Gud gav ham saare meget Gods.

  • 23ti fede Øxne og tyve Græsøxne og hundrede Faar, foruden Hjorte og Raadyr og Bøfler og (allehaande) Fedede paa Sti.

  • 23Du skal grandt kjende dine Faars Skikkelse; sæt dit Hjerte til Hjordene.

  • 11En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.

  • 12Hvormeget bedre er nu et Menneske end et Faar? Derfor er det tilladt at gjøre Godt om Sabbaten.

  • 22Men det begav sig, at den Fattige døde, og at han blev henbaaren af Englene i Abrahams Skjød; men den Rige døde ogsaa og blev begraven.

  • 41Og da Jesus havde sat sig lige over for (Templets) Kiste, saae han, hvorledes Folket lagde Penge i Kisten; og mange Rige lagde meget (derudi).

  • 35Og Herren haver velsignet min Herre meget, at han er bleven mægtig; og han haver givet ham Faar og Fæ, og Sølv og Guld, og Svende og Tjenestepiger, og Kameler og Asener

  • 16Og han gjorde Abram Godt for hendes Skyld; og han havde Faar og Fæ og Asener og Svende og Tjenestepiger og Aseninder og Kameler.

  • 33og stort Qvæg, to og halvfjerdsindstyve tusinde;

  • 23Men der han dette hørte, blev han heel bedrøvet; thi han var saare rig.

  • 20Og David tog alt smaat Qvæg og stort Qvæg; de førte det frem for dette Fæ, og de sagde: Dette er Davids Rov.

  • 26Men han sagde til ham: Vandrede ikke mit Hjerte med, der Manden vendte sig fra sin Vogn imod dig? var det Tid til at tage Sølv og at tage Klæder og Oliegaarde og Viingaarde og smaat Qvæg og stort Qvæg og Tjenere og Tjenestepiger?

  • 12Og Herren velsignede Job, (saa) det Sidste var mere end det Første, han havde; thi han havde fjorten tusinde Faar og sex tusinde Kameler og tusinde Par Øxne og tusinde Aseninder.

  • 11Men han sagde: Et Menneske havde to Sønner.

  • 5Men og Loth, som vandrede med Abram, havde Faar og Fæ og Pauluner.

  • 16Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.

  • 7Thi deres Gods var saa meget, at de kunde ikke boe til sammen; og det Land, som de vare fremmede udi, kunde ikke bære dem for deres Fæes Skyld.

  • 2En Mand, som Gud giver Rigdom og Gods og Ære, og (ham) fattes Intet for sin Sjæl af alt det, som han vil begjære, og Gud giver ham ikke Magt til at æde deraf, men en fremmed Mand skal æde det: dette er (og) Forfængelighed, og det er en ond Syge.

  • 2Og han sendte en Tjener til Viingaardsmændene, der Tiden kom, at han hos Viingaardsmændene skulde modtage af Viingaardens Frugt.

  • 8og jeg gav dig din Herres Huus og din Herres Hustruer i dit Skjød, og gav dig Israels og Judæ Huus; og dersom det er lidet, da vilde jeg lagt dig Saadant og Saadant til.

  • 20En Arm hades ogsaa af sin Næste, men de ere mange, som elske en Rig.