Matteus 17:26
Peder siger til ham: Af Fremmede. Jesus sagde til ham: Saa ere jo Børnene frie.
Peder siger til ham: Af Fremmede. Jesus sagde til ham: Saa ere jo Børnene frie.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24Men der de kom til Capernaum, gik de, som indkrævede (Skattens) Penge, til Peder og sagde: Betaler ikke eders Mester (Skattens) Penge?
25Han sagde: Jo! Og der han kom ind i Huset, forekom Jesus ham og sagde: Hvad tykkes dig, Simon? af hvem tage Kongerne paa Jorden Told eller Skat? af deres egne Børn, eller af Fremmede?
27Men paa det vi ikke skulle forarge dem, gak hen til Søen, kast en Krog og tag den første Fisk, som kommer op, og naar du aabner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne og giv dem den for dig og mig.
36Dersom da Sønnen faaer frigjort eder, skulle I være virkeligen frie.
15Men Peder svarede og sagde til ham: Forklar os denne Lignelse.
16Men Jesus sagde: Ere og I endnu uforstandige?
27Da svarede Peder og sagde til ham: See, vi have forladt alle Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?
15Han siger til dem: Men I, hvem sige I mig at være?
16Da svarede Simon Petrus og sagde: Du er Christus, den levende Guds Søn.
17Og Jesus svarede og sagde til ham: Salig er du, Simon, Jonas Søn! thi Kjød og Blod haver ikke aabenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene.
16Men de bragte den frem. Og han sagde til dem: Hvis er dette Billede og Overskrift? Men de sagde til ham: Keiserens.
17Og Jesus svarede og sagde til dem: Giver Keiseren, hvad Keiserens er, og Gud, hvad Guds er; og de forundrede sig over ham.
17Siig os derfor, hvad tykkes dig? er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?
30Men hvad siger Skriften? Udstød Tjenesteqvinden og hendes Søn; thi Tjenesteqvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Qvindes Søn.
31Saa ere vi da, Brødre! ikke Tjenesteqvindens Børn, men den frie Qvindes.
28Men Peder begyndte at sige til ham: See, vi have forladt Alting og fulgt dig.
6Da kom han til Simon Peder; og denne sagde til ham: Herre! toer du mine Fødder?
5Jesus siger da til dem: Børnlille! have I Noget at spise? De svarede ham: Nei.
33De svarede ham: Vi ere Abrahams Afkom og have aldrig været Nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?
22Er det os tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?
13Men der Jesus var kommen til Egnen om Cæsarea, Philippi (Stad), spurgte han sine Disciple ad og sagde: Hvem sige Menneskene mig, som er Menneskens Søn, at være?
42Denne fandt først sin Broder Simon og sagde til ham: Vi have fundet Messias — hvilket er udlagt: Christus. —
28Men Peder sagde: See, vi have forladt Alting og fulgt dig.
29Men han sagde til dem: Sandelig siger jeg eder: Der er Ingen, som haver forladt Huus, eller Forældre, eller Brødre, eller Hustru, eller Børn for Guds Riges Skyld,
27Men Jesus sagde til hende: Lad først Børnene mættes, thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaae Hunde.
29Og han sagde til dem: Men I, hvem sige I, at jeg er? Da svarede Peder og sagde til ham: Du er Christus.
41Men Peder sagde til ham: Herre! siger du denne Lignelse til os, eller ogsaa til Alle?
20Og han sagde til dem: Hvis Billede og Overskrift er dette?
21De sagde til ham: Keiserens. Da sagde han til dem: Saa giver Keiseren det, som Keiserens er, og Gud det, som Guds er.
25Men han sagde til dem: Giver derfor Keiseren det, Keiserens er, og Gud det, Guds er.
14Men de kom og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er sanddru og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person, men lærer Guds Vei i Sandhed. Er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei? skulle vi give, eller ikke give?
8Peder siger til ham: Du skal i Evighed ikke toe mine Fødder. Jesus svarede ham: Dersom jeg ikke toer dig, haver du ingen Deel med mig.
9Simon Peder siger til ham: Herre! ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet.
20Men han sagde til dem: Men I, hvem sige I mig at være? Da svarede Peder og sagde: (Du er) Guds Christus.
24Til denne nikkede derfor Simon Peder, at han skulde udspørge, hvo det maatte være, han talede om.
36Simon Peder sagde til ham: Herre! hvor gaaer du hen? Jesus svarede ham: Hvor jeg gaaer hen, kan du ikke nu følge mig; men sidenefter skal du følge mig.
16Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: Lader de smaae Børn komme til mig og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
26Men han svarede og sagde: Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaae Hunde.
13Da bleve smaae Børn førte til ham, at han skulde lægge Hænderne paa dem og bede; men Disciplene truede dem.
22Og Peder tog ham til sig, begyndte at irettesætte ham, og sagde: Herre, spar dig selv; dette skee dig ingenlunde!
34Jesus svarede ham: Taler du dette af dig selv, eller have Andre sagt dig det om mig?
6Og I have tilintetgjort Guds Bud for eders Skiks Skyld.
25Men der hans Disciple hørte det, bleve de saare forfærdede og sagde: Hvo kan da blive salig?
40Og Jesus svarede og sagde til ham: Simon, jeg haver Noget at sige dig; men han sagde: Mester, siig frem!
21Der Peder saae denne, siger han til Jesum: Herre! men hvad (skal) denne?
2Og Jesus kaldte et Barn til sig, og stillede det midt iblandt dem
17Og der han var indgangen i Huset fra Folket, spurgte hans Disciple ham om denne Lignelse.
11Men I sige: Naar Nogen siger til Fader eller Moder: Det, som du af mig skulde være hjulpen med, (er en) Corban, det er, en Gave (til Templet),
33Men han vendte sig og saae paa sine Disciple, og irettesatte Peder og sagde: Vig bag mig, Satan! thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.
10desligeste ogsaa (paa) Jakobus og Johannes, Zebedæi Sønner, som vare Simons Staldbrødre. Og Jesus sagde til Simon: Frygt ikke; fra nu af skal du fange Mennesker.