Matteus 15:27
Men hun sagde: Jo, Herre! de smaae Hunde æde dog af de Smuler, som falde af deres Herrers Bord.
Men hun sagde: Jo, Herre! de smaae Hunde æde dog af de Smuler, som falde af deres Herrers Bord.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25 Thi en Qvinde, som havde hørt om ham, (og) hvis lille Datter havde en ureen Aand, kom og faldt ned for hans Fødder.
26 — Men hun var en græsk Qvinde, af Slægt Syrophønicisk, — og hun bad ham, at han vilde uddrive Djævelen af hendes Datter.
27 Men Jesus sagde til hende: Lad først Børnene mættes, thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaae Hunde.
28 Men hun svarede og sagde til ham: Jo, Herre! thi og de smaae Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler.
29 Og han sagde til hende: For dette Ords Skyld gak bort; Djævelen er udfaren af din Datter.
22 Og see, en cananæisk Qvinde kom fra de samme Egne, raabte og sagde til ham: Herre, Davids Søn, forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af Djævelen.
23 Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans Disciple til ham, bade ham og sagde: Skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.
24 Men han svarede og sagde: Jeg er ikke udsendt, uden til de fortabte Faar af Israels Huus.
25 Men hun kom og tilbad ham og sagde: Herre, hjælp mig!
26 Men han svarede og sagde: Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaae Hunde.
28 Da svarede Jesus og sagde til hende: O Qvinde, din Tro er stor; dig skee, som du vil! Og hendes Datter blev karsk fra den samme Time.
21 og han ønskede at mættes af de Smuler, som faldt af den Riges Bord, men og Hundene kom og slikkede hans Saar.
27 Hun siger til ham: Ja, Herre! jeg haver troet, at du er Christus, den Guds Søn, den, som skulde komme til Verden.
33 Men Qvinden frygtede og bævede, da hun vidste, hvad hende var skeet, og kom, og faldt ned for ham og sagde ham al Sandheden.
34 Men han sagde til hende: Datter! din Tro haver frelst dig; gak bort med Fred, og vær helbredet fra din Plage!
35 Der han endnu talede, kom Nogle fra Synagoge-Forstanderens (Huus) og sagde: Din Datter er død, hvi umager du Mesteren længere?
6 Giver ikke Hundene det Hellige; kaster ikke heller eders Perler for Svinene, at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder, og vende sig og sønderrive eder.
22 Men Jesus vendte sig om, og da han saae hende, sagde han: Datter! vær frimodig, din Tro haver frelst dig; og Qvinden blev helbredet fra den samme Stund.
50 Men han sagde til Qvinden: Din Tro haver frelst dig, gak bort med Fred!
31 Men imidlertid bade Disciplene ham og sagde: Mester, æd!
47 Men der Qvinden saae, at det var ikke skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham, og kundgjorde ham i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun rørte ved ham, og hvorledes hun blev strax helbredet.
48 Men han sagde til hende: Vær frimodig, Datter! din Tro haver frelst dig, gak bort med Fred!
49 Der han endnu talede, kom En fra Synagoge-Forstanderens (Huus) og sagde til ham: Din Datter er død; umag ikke Mesteren.
50 Men der Jesus det hørte, svarede han ham og sagde: Frygt ikke; tro ikkun, saa skal hun blive frelst.
15 Men der En af dem, som sadde med tilbords, hørte det, sagde han til ham: Salig er den, som æder Brød i Guds Rige.
7 Men hvo af eder, som haver en Tjener, der pløier eller vogter Qvæg, siger strax til ham, naar han kommer hjem af Marken: Gak hen og sæt dig tilbords?
35 Og han bød Folket sætte sig ned paa Jorden.
36 Og han tog de syv Brød og Fiskene, takkede (Gud), brød dem og gav sine Disciple dem, men Disciplene Folket.
18 Der han talede dette til dem, see, da kom en Øverste, og faldt ned for ham og sagde: Min Datter er moxen død; men kom og læg din Haand paa hende, saa skal hun leve.
6 Men Jesus sagde: Lader hende med Fred, hvi gjøre I hende Fortræd? Hun gjorde en god Gjerning imod mig.
36 Da kom de igjen og gave ham det tilkjende, og han sagde: Det er det Herrens Ord, som han talede formedelst sin Tjener Elias, den Thisbiter, og sagde: Hundene skulle æde Jesabels Kjød paa det Stykke (Ager) i Jisreel.
27 Men det begav sig, der han sagde disse Ting, opløftede en Qvinde af Folket Røsten og sagde til ham: Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede.
28 Men han sagde: Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det.
11 Da gik hun at hente; og han kaldte ad hende og sagde: Kjære, tag mig et Stykke Brød med i din Haand.
9 Sandelig siger jeg eder: Hvorsomhelst dette Evangelium bliver prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun haver gjort, siges til hendes Ihukommelse.
13 Men han sagde til dem: Giver I dem at æde; men de sagde: Vi have ikke mere end fem Brød og to Fiske, uden saa er, at vi skulle gaae bort og kjøbe Mad til alt dette Folk;
27 Der hun hørte om Jesu, kom hun iblandt Folket bag til og rørte ved hans Klædebon.
28 Thi hun sagde: Om jeg ikkun kan røre ved hans Klæder, da bliver jeg frelst.
33 Og hans Disciple sagde til ham: Hvorfra skulle vi faae saa mange Brød i Ørken, at vi kunne mætte saa meget Folk?
10 Men der Jesus det hørte, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte: Sandelig siger jeg eder: End ikke i Israel haver jeg fundet saa stor en Tro.
22 Og Tjeneren sagde: Herre! det er gjort, som du befoel, og der er endnu Rum.
44 Og han gav det for dem, og de aade og levnede efter Herrens Ord.
34 Da sagde de til ham: Herre! giv os altid dette Brød.
48 Men han sagde til hende: Dine Synder ere dig forladte.
16 Men Jesus sagde: Ere og I endnu uforstandige?
16 Men Jesus sagde til dem: De have ikke behov at gaae bort; giver I dem at æde.
31 Men Folket truede dem, at de skulde tie; men de raabte mere og sagde: Herre, Davids Søn, forbarm dig over os!
14 Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og faldt paa Knæ for ham og sagde:
40 Og Jesus svarede og sagde til ham: Simon, jeg haver Noget at sige dig; men han sagde: Mester, siig frem!
28 Men Peder begyndte at sige til ham: See, vi have forladt Alting og fulgt dig.