Job 15:22

Original Norsk Bibel 1866

Han kan ikke troe, at han skulde komme tilbage af Mørke, og (mener, at) han er udseet (til at omkomme) ved Sværd.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kong 6:33 : 33 Der han endnu talede med dem, see, da kom Budet ned til ham og sagde: See, dette Onde (kommer) fra Herren, hvad skal jeg ydermere vente af Herren?
  • Job 6:11 : 11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad er min Ende, at jeg skulde forlænge mit Liv?
  • Job 9:16 : 16 Om jeg end raabte, og han svarede mig, da kunde jeg (dog) ikke troe, at han vender (sine) Øren til min Røst.
  • Job 19:29 : 29 Frygter eder for Sværdet; thi (der kommer) Hastighed af Misgjerninger, (som fortjene) Sværd, paa det I skulle kjende, at der er Ret til.
  • Job 20:24-25 : 24 Han skal flye for Jernrustning, en Kobberbue skal igjennemskyde ham. 25 (Gud) uddrog sit Sværd, og det gik ud af hans Liv, og (som) en Lynild skal det gaae ud af hans Galde; Forfærdelser (skulle være) over ham.
  • Job 27:14 : 14 Haver han mange Børn, (da skulle de komme) til Sværdet, og hans Afkom skal ikke mættes af Brød.
  • Jes 8:21-22 : 21 Og (Enhver af dem) skal gaae igjennem (Landet) haardt plaget og hungrig, og det skeer, naar En hungrer, da skal han blive vred og bande sin Konge og sine Guder, og vende (sit Ansigt) opad. 22 Og han skal see til Jorden, og see, (der skal være) Angest og Mørkhed; Han skal være formørket ved Trængsel, og han skal bortdrives i Dunkelhed.
  • Matt 27:5 : 5 Og han kastede Sølvpenningene i Templet, veg bort, og gik hen og hengte sig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    23 Han vanker hid og did efter Brød, hvor det er; han veed, at Mørkheds Dag er tilrede hos ham.

    24 Angest og Nød forfærde ham; de overvælde ham som en Konge, der er rede til Striden;

  • 21 En Lyd af (mange) Forskrækkelser er for hans Øren; i Fred (frygter han sig, at) en Ødelægger skal komme over ham.

  • 74%

    28 Men (nu) boer han i Stæder, som ere ødelagte, i Huse, som Ingen boer udi, som ere rede til (at falde) i Hobe.

    29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaae, og hvad Saadanne have fuldkommet, skal ikke udbredes i Landet.

    30 Han skal ikke bortvige fra Mørket, en Lue skal tørre hans (unge) Qvist, og han skal bortvige ved hans Munds Aand.

    31 Han skal ikke kunne forlade sig paa Forfængelighed, hvorved han er forført; thi Forfængelighed skal vorde hans Betaling.

  • 74%

    17 Hans Ihukommelse skal omkomme af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.

    18 De skulle udstøde ham fra Lys til Mørke, og bortstøde ham fra Jorderige.

  • 73%

    22 Kan du give Hesten Styrke, eller iføre dens Hals med Vrinsken?

    23 Kan du gjøre, at den bevæges som en Græshoppe? dens Næses Magt er heel forfærdelig.

    24 (Dens Fødder) grave i Dalen, og den glæder sig ved sin Kraft; den kan udgaae imod den, (som bærer) Rustning.

  • 18 og spare hans Sjæl fra Fordærvelse, og hans Liv, at det ikke omkommer ved Sværdet.

  • 72%

    21 for jeg gaaer bort og kommer ikke tilbage, (bort) til Mørkheds og Dødens Skygges Land,

    22 et meget mørkt Land, som Dødens Skygges Mørkhed, (og hvor) ingen Orden er, og (hvad) der skinner, er som Mørkhed.

  • 72%

    24 Han skal flye for Jernrustning, en Kobberbue skal igjennemskyde ham.

    25 (Gud) uddrog sit Sværd, og det gik ud af hans Liv, og (som) en Lynild skal det gaae ud af hans Galde; Forfærdelser (skulle være) over ham.

    26 Al Mørkhed er skjult i hans skjulte (Liggendefæer), en Ild, som ikke er opblæst, skal fortære ham; det skal gaae den ilde, som er overbleven i hans Paulun.

  • 2 Han førte mig og lod (mig) gaae i Mørke og ikke i Lys.

  • 6 Lyset skal blive mørkt i hans Paulun, og hans Lygte skal udslukkes over ham.

  • 17 See, jeg haver seet, (at det er) godt, (og) at det er smukt at æde og drikke, og at see (og nyde) det Gode i alt sit Arbeide, som En arbeider under Solen i sit Livs Dages Tal, som Gud haver givet ham; thi det er hans Deel.

  • 22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket, og udfører Dødens Skygge til Lyset.

  • 19 Enddog han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man lover dig, fordi du gjør dig tilgode,

  • 70%

    4 Thi det kommer med Forfængelighed og farer i Mørket, og dets Navn bliver skjult i Mørket.

    5 Det seer end ikke Solen, kjender den ei heller; dette haver større Rolighed end han.

  • 10 Han skal ikke komme igjen ydermere til sit Huus, og hans Sted skal ikke kjende ham ydermere.

  • 20 Forskrækkelser skulle gribe ham som Vandet, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.

  • 9 Dens Nysen gjør (hver Gang), at der skinner et Lys, og dens Øine ere som Morgenrødens Øienlaage.

  • 6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).

  • 14 Om Dagen skulle de løbe an i Mørket, og føle sig for om Middagen som om Natten.

  • 69%

    16 I Mørket bryder han ind i Husene, som de have betegnet for sig om Dagen; de kjende ikke Lyset.

    17 Thi saasnart Morgenen kommer, da er den for dem som Dødens Skygge; naar man kan kjende (dem, strax falder paa dem) Dødens Skygges Forskrækkelser.

  • 12 Hans Kraft skal (vansmægte) af Hunger, og Ulykke skal være beredt ved hans Side.

  • 17 fordi jeg ikke er udryddet, før Mørket (kom), og han ikke haver skjult Mørkhed for mit Ansigt.

  • 20 Er ikke Herrens Dag Mørkhed og, ikke Lys? og (den er) Dunkelhed, og (der er) ikke Skin paa den.

  • 14 Hans Tillid skal oprykkes af hans Paulun, og man skal komme ham til at gaae til Forskrækkelsers Konge.

  • 20 Fordi han ikke haver vidst (at være) rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.

  • 13 Om jeg end forventer, (skal dog) Graven (vorde) mit Huus; jeg reder mit Leie i Mørket.

  • 14 Men du siger, du beskuer ham ikke; (der er dog) Dom for hans Ansigt, derfor vent (ikkun) paa ham.

  • 8 Ligesom en Drøm skal han bortflyve, at man ikke skal finde ham, og han skal forjages som et Syn om Natten.

  • 8 Han gjærdede min Vei, at jeg ikke kan gaae over, og han satte Mørkhed paa mine Stier.

  • 22 Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.

  • 20 Efterkommerne skulle forskrækkes over hans Dag, og de Gamle skulle betages af Forskrækkelse.

  • 22 Dog hans Kjød, (saa længe det er) paa ham, maa have Smerte, og hans Sjæl, (saa længe den er) hos ham, maa sørge.

  • 22 Og han skal see til Jorden, og see, (der skal være) Angest og Mørkhed; Han skal være formørket ved Trængsel, og han skal bortdrives i Dunkelhed.

  • 15 See, vil han slaae mig ihjel, skulde jeg (dog) ikke haabe? jeg vil bevise mine Veie (at være rette) for hans Ansigt.

  • 6 Han lod mig blive i mørke (Stæder) som de Døde i Verden.

  • 22 og hans Sjæl kommer nær til Fordærvelse, og hans Liv til dem, som dræbe.

  • 22 Naar han haver fyldt sin Overflødighed, skal han (dog) blive bange; hver den Usles Haand skal komme over ham.