Jobs bok 15:22
Han kan ikke troe, at han skulde komme tilbage af Mørke, og (mener, at) han er udseet (til at omkomme) ved Sværd.
Han kan ikke troe, at han skulde komme tilbage af Mørke, og (mener, at) han er udseet (til at omkomme) ved Sværd.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23Han vanker hid og did efter Brød, hvor det er; han veed, at Mørkheds Dag er tilrede hos ham.
24Angest og Nød forfærde ham; de overvælde ham som en Konge, der er rede til Striden;
21En Lyd af (mange) Forskrækkelser er for hans Øren; i Fred (frygter han sig, at) en Ødelægger skal komme over ham.
28Men (nu) boer han i Stæder, som ere ødelagte, i Huse, som Ingen boer udi, som ere rede til (at falde) i Hobe.
29Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaae, og hvad Saadanne have fuldkommet, skal ikke udbredes i Landet.
30Han skal ikke bortvige fra Mørket, en Lue skal tørre hans (unge) Qvist, og han skal bortvige ved hans Munds Aand.
31Han skal ikke kunne forlade sig paa Forfængelighed, hvorved han er forført; thi Forfængelighed skal vorde hans Betaling.
17Hans Ihukommelse skal omkomme af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.
18De skulle udstøde ham fra Lys til Mørke, og bortstøde ham fra Jorderige.
22Kan du give Hesten Styrke, eller iføre dens Hals med Vrinsken?
23Kan du gjøre, at den bevæges som en Græshoppe? dens Næses Magt er heel forfærdelig.
24(Dens Fødder) grave i Dalen, og den glæder sig ved sin Kraft; den kan udgaae imod den, (som bærer) Rustning.
18og spare hans Sjæl fra Fordærvelse, og hans Liv, at det ikke omkommer ved Sværdet.
21for jeg gaaer bort og kommer ikke tilbage, (bort) til Mørkheds og Dødens Skygges Land,
22et meget mørkt Land, som Dødens Skygges Mørkhed, (og hvor) ingen Orden er, og (hvad) der skinner, er som Mørkhed.
24Han skal flye for Jernrustning, en Kobberbue skal igjennemskyde ham.
25(Gud) uddrog sit Sværd, og det gik ud af hans Liv, og (som) en Lynild skal det gaae ud af hans Galde; Forfærdelser (skulle være) over ham.
26Al Mørkhed er skjult i hans skjulte (Liggendefæer), en Ild, som ikke er opblæst, skal fortære ham; det skal gaae den ilde, som er overbleven i hans Paulun.
2Han førte mig og lod (mig) gaae i Mørke og ikke i Lys.
6Lyset skal blive mørkt i hans Paulun, og hans Lygte skal udslukkes over ham.
17See, jeg haver seet, (at det er) godt, (og) at det er smukt at æde og drikke, og at see (og nyde) det Gode i alt sit Arbeide, som En arbeider under Solen i sit Livs Dages Tal, som Gud haver givet ham; thi det er hans Deel.
22Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket, og udfører Dødens Skygge til Lyset.
19Enddog han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man lover dig, fordi du gjør dig tilgode,
4Thi det kommer med Forfængelighed og farer i Mørket, og dets Navn bliver skjult i Mørket.
5Det seer end ikke Solen, kjender den ei heller; dette haver større Rolighed end han.
10Han skal ikke komme igjen ydermere til sit Huus, og hans Sted skal ikke kjende ham ydermere.
20Forskrækkelser skulle gribe ham som Vandet, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.
9Dens Nysen gjør (hver Gang), at der skinner et Lys, og dens Øine ere som Morgenrødens Øienlaage.
6Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).
14Om Dagen skulle de løbe an i Mørket, og føle sig for om Middagen som om Natten.
16I Mørket bryder han ind i Husene, som de have betegnet for sig om Dagen; de kjende ikke Lyset.
17Thi saasnart Morgenen kommer, da er den for dem som Dødens Skygge; naar man kan kjende (dem, strax falder paa dem) Dødens Skygges Forskrækkelser.
12Hans Kraft skal (vansmægte) af Hunger, og Ulykke skal være beredt ved hans Side.
17fordi jeg ikke er udryddet, før Mørket (kom), og han ikke haver skjult Mørkhed for mit Ansigt.
20Er ikke Herrens Dag Mørkhed og, ikke Lys? og (den er) Dunkelhed, og (der er) ikke Skin paa den.
14Hans Tillid skal oprykkes af hans Paulun, og man skal komme ham til at gaae til Forskrækkelsers Konge.
20Fordi han ikke haver vidst (at være) rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.
13Om jeg end forventer, (skal dog) Graven (vorde) mit Huus; jeg reder mit Leie i Mørket.
14Men du siger, du beskuer ham ikke; (der er dog) Dom for hans Ansigt, derfor vent (ikkun) paa ham.
8Ligesom en Drøm skal han bortflyve, at man ikke skal finde ham, og han skal forjages som et Syn om Natten.
8Han gjærdede min Vei, at jeg ikke kan gaae over, og han satte Mørkhed paa mine Stier.
22Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.
20Efterkommerne skulle forskrækkes over hans Dag, og de Gamle skulle betages af Forskrækkelse.
22Dog hans Kjød, (saa længe det er) paa ham, maa have Smerte, og hans Sjæl, (saa længe den er) hos ham, maa sørge.
22Og han skal see til Jorden, og see, (der skal være) Angest og Mørkhed; Han skal være formørket ved Trængsel, og han skal bortdrives i Dunkelhed.
15See, vil han slaae mig ihjel, skulde jeg (dog) ikke haabe? jeg vil bevise mine Veie (at være rette) for hans Ansigt.
6Han lod mig blive i mørke (Stæder) som de Døde i Verden.
22og hans Sjæl kommer nær til Fordærvelse, og hans Liv til dem, som dræbe.
22Naar han haver fyldt sin Overflødighed, skal han (dog) blive bange; hver den Usles Haand skal komme over ham.