Ordspråkene 24:7
Al Viisdom er en Daare (for) høi; han kan ikke oplade sin Mund i Porten.
Tilleggsressurser
Henviste vers
- Ordsp 14:6 : 6 Spotteren søger Viisdom, og (den findes) ikke, men for en Forstandig er Kundskab let.
- Sal 10:5 : 5 Hans Veie gjøre Smerte altid, dine Domme ere en Høihed langt fra ham; han handler trodseligen med alle sine Fjender.
- 1 Kor 2:14 : 14 Men det naturlige Menneske fatter ikke de Ting, som høre Guds Aand til; thi de ere ham en Daarlighed, og han kan ikke kjende dem; thi de bedømmes aandeligen.
- Sal 92:5-6 : 5 Thi, Herre! du glædede mig ved din Gjerning; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gjerninger. 6 Herre! hvor store er dine Gjerninger! dine Tanker ere meget dybe.
- Job 5:4 : 4 Hans Børn skulle være langt fra Frelse og sønderstødes i Porten, og der skal Ingen være, som redder (dem).
- Job 29:7-9 : 7 da jeg udgik til Porten for Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Gaden; 8 da Drengene saae mig og skjulte sig, og de Udlevede stode op, (og) de bleve staaende; 9 da de Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund; 10 da Fyrsternes Røst skjulte sig, og deres Tunge hængte ved deres Gane. 11 Naar et Øre hørte (mig), da prisede det mig salig, og naar et Øie saae mig, da gav det mig Vidnesbyrd. 12 Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper. 13 Hans Velsignelse, som (ellers) maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkers Hjerte. 14 Jeg iførte mig Retfærdighed, og den beklædte mig; min Ret var som en Kappe og en (fyrstelig) Hue. 15 Jeg var den Blindes Øine, og jeg var den Lammes Fødder. 16 Jeg var de Fattiges Fader, og den Tvistighed, som jeg ikke vidste, den undersøgte jeg. 17 Og jeg sønderbrød den Uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte kaste Rovet af sine Tænder. 18 Og jeg sagde: Jeg vil opgive Aanden i min Rede, og gjøre Dagene mangfoldige som Sand. 19 Min Rod var udbredt ved Vand, og Duggen blev om Natten paa min Høst. 20 Min Herlighed var ny hos mig, og min Bue forbedrede sig i min Haand. 21 De hørte (mig) og ventede, og taug til mit Raad. 22 De talede ikke anden Gang efter mit Ord, og min Tale dryppede paa dem. 23 Thi de ventede paa mig som paa Regn, og de gabede med deres Munde som efter sildig Regn. 24 Loe jeg til dem, (da) troede de (det) ikke, og de gjorde ikke, at mit Ansigts Lys faldt. 25 (Naar) jeg udvalgte deres Vei, da maatte jeg sidde øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Tropperne, som den, der trøster de Sørgende.
- Job 31:21 : 21 dersom jeg haver rørt min Haand imod en Faderløs, naar jeg saae Hjælp for mig i Porten,
- Ordsp 15:24 : 24 Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.
- Ordsp 17:24 : 24 Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.
- Ordsp 22:22 : 22 Røv ikke en Ringe, fordi han er ringe, og knus ikke en Elendig i Porten.
- Ordsp 31:8-9 : 8 Oplad din Mund for den Stumme, for alle deres Sag, som skulle omkomme. 9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed og en Elendigs og Fattigs Sag.
- Jes 29:21 : 21 som holde et Menneske for en Synder for Ordets Skyld, og stille Snarer for den, som straffer i Porten, og fordrive den Retfærdige i det Øde.
- Amos 5:10 : 10 De hade den, som straffer (dem) i Porten, og have Vederstyggelighed til den, som taler fuldkommeligen.
- Amos 5:12 : 12 Thi jeg kjender eders mange Overtrædelser og eders stærke Synder; de trænge den Retfærdige, tage Forsoning, og bøie (Retten) for de Fattige i Porten.
- Amos 5:15 : 15 Hader Ondt og elsker Godt, og bestiller Dom i Porten; maaskee Herren, den Zebaoths Gud, maatte vorde det Overblevne af Joseph naadig.
Lignende vers (AI)
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
- 80%
9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
- Ordsp 14:6-83 vers79%
6 Spotteren søger Viisdom, og (den findes) ikke, men for en Forstandig er Kundskab let.
7 Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.
8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
- 78%
24 Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.
- 78%
14 De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
- 78%
33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
- 77%
23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
- 77%
11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
- 77%
28 Ogsaa en Daare, om han taug, kunde regnes viis; (thi) den, som holder sine Læber til, er forstandig.
- 76%
24 De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.
- 76%
16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
- 76%
16 Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?
- 76%
2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
- 76%
15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
- 75%
3 Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.
- 75%
3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
- Ordsp 26:4-52 vers75%
4 Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.
5 Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
- 75%
14 Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
- 75%
8 (Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.
- 75%
7 De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.
- 74%
21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
- Fork 10:12-154 vers74%
12 Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).
13 Hans Munds Ords Begyndelse er Daarlighed, og det Sidst? af hans Mund er en ond Galenskab.
14 Og en Daare gjør vel mange Ord, (men) Mennesket kan ikke vide, hvad skee skal, og hvo kan forkynde ham, hvad skee skal efter ham?
15 Daarers Arbeide skal gjøre Enhver af dem træt, efterdi han ikke veed at gaae til Staden.
- 74%
17 De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.
- 74%
2 En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
- Ordsp 18:6-72 vers74%
6 Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
7 Daarens Mund er en Fordærvelse for ham (selv), og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
- 74%
22 Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.
- Fork 7:4-52 vers74%
4 De Vises Hjerte er i Sorrigs Huus, men Daarernes Hjerte er i Glædes Huus.
5 Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.
- 73%
1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
- Ordsp 1:20-212 vers73%
20 Viisdommen raaber udenfor, den udgiver sin Røst paa Gaderne.
21 Den raaber foran iblandt dem, som buldre; i Portenes Døre, i Staden taler den sine Ord:
- 73%
21 En Retfærdigs Læber skulle føde Mange, men Daarer skulle døe, fordi dem fattes Forstand.
- 73%
23 (Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.
- 72%
12 (Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
- 72%
16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
- 72%
5 I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,
- 72%
6 Herre! hvor store er dine Gjerninger! dine Tanker ere meget dybe.
- 72%
19 Thi denne Verdens Viisdom er Daarlighed hos Gud; thi der er skrevet: Han er den, som griber de Vise i deres Trædskhed.
- 72%
6 Thi med (vise) Raadslag skal du føre Krig for dig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
- 72%
10 Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
- 72%
13 En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget.
- 72%
18 Vanvittige arve Daarlighed, men Kloge skulle krone sig med Kundskab.
- 71%
9 (Som) en Torn, der opkommer i en Drukkens Haand, saa er et Ordsprog i Daarers Mund.
- 71%
7 Det staaer en Daare ikke vel an at tale om ypperlige Ting, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.