Jesaja 44:20

Original Norsk Bibel 1866

Han føder sig med Aske, (hans) Hjerte er bedraget, og det haver bøiet ham (af Veien), og han skal ikke redde sin Sjæl og ei sige: Er det ikke Bedrageri, som er gjort ved min høire Haand?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 15:31 : 31 Han skal ikke kunne forlade sig paa Forfængelighed, hvorved han er forført; thi Forfængelighed skal vorde hans Betaling.
  • Sal 102:9 : 9 Mine Fjender forhaane mig den ganske Dag; de, som ere galne paa mig, sværge ved mig.
  • Hos 4:12 : 12 Mit Folk adspørger sit Træ, og deres Kjep skal forkynde dem det; thi Horeries Aand forvilder (dem), og de bedrive Horeri, saa (de) ikke (ville være) under deres Gud.
  • Hos 12:1 : 1 Ephraim har omringet mig med Løgn, og Israels Huus med Svig; men Juda regjerer endnu med Gud, og er trofast med de Hellige.
  • Rom 1:25 : 25 De have forvendt Guds Sandhed til Løgn og have dyrket og tjent Skabningen over Skaberen, som er velsignet i Evighed, Amen!
  • Rom 1:28 : 28 Og ligesom de ikke holdt (det) for godt at have Guds Kundskab, saa gav Gud dem hen til et Sind, som intet duer, saa at de gjøre det Usømmelige,
  • 2 Tess 2:9-9 : 9 Men hiins Tilkommelse skeer efter Satans kraftige Virken med al Løgnens Magt og Tegn og underlige Gjerninger, 10 og med al Ugudelighedens Bedrag iblandt dem, som fortabes, fordi de ikke annammede Sandhedens Kjærlighed til deres Frelse. 11 Derfor skal Gud og sende dem kraftige Vildfarelser, at de skulle troe Løgnen;
  • 1 Tim 4:2 : 2 ved deres Hykleri, som tale Løgn, brændemærkede i deres egen Samvittighed,
  • 2 Tim 2:13 : 13 dersom vi ere utroe, bliver han dog tro; han kan ikke fornegte sig selv.
  • 2 Tim 3:13 : 13 Men onde Mennesker og Bedragere fare frem til det Værre; de forføre og forføres.
  • Åp 12:9 : 9 Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satanas, som forfører det ganske Jorderige, blev nedstyrtet paa Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.
  • Åp 13:14 : 14 Og det forfører dem, som boe paa Jorden, for de Tegns Skyld, hvilke ere givne det at gjøre for Dyrets Aasyn, sigende til dem, som boe paa Jorden, at de skulle gjøre et Billede for det Dyr, som fik det Saar af Sværdet og dog levede.
  • Åp 18:23 : 23 og Lampens Lys skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og Bruds Røst ikke høres i dig mere, fordi dine Kjøbmænd vare Fyrster paa Jorden, fordi ved din Trolddom ere alle Folkene bedaarede.
  • Åp 20:3 : 3 og kastede ham i Afgrunden, og tillukkede og forseglede over ham, at han ikke mere skulde forføre Folkene, indtil de tusinde Aar fuldendtes; og efter dem bør det ham at løses en liden Tid.
  • Hab 2:18 : 18 Hvad kan et udskaaret Billede gavne, da han udskar det, som dannede det? (eller) et støbt Billede og den, som lærer Løgn, at den, som danner sin Dannelse, forlader sig paa den, idet han gjør stumme Afguder?
  • Luk 15:16 : 16 Og han ønskede at fylde sin Bug med Mask, som Svinene aade, og Ingen gav ham (Noget).
  • Rom 1:20-22 : 20 thi hans usynlige Væsen, (det er) hans evige Kraft og Guddommelighed, beskues fra Verdens Skabelse af, da de forstaaes af Gjerningerne, saa at de have ingen Undskyldning. 21 Thi enddog de kjendte Gud, saa ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men bleve forfængelige i deres Tanker, og deres uforstandige Hjerte blev formørket. 22 Der de sagde sig at være Vise, bleve de Daarer,
  • Ordsp 15:14 : 14 Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
  • Jes 28:15-17 : 15 Fordi I sagde: Vi have gjort en Pagt med Døden, og gjort et forsigtigt (Forbund) med Helvede; naar en overskyllende Flod gaaer over, da skal den ikke komme til os, thi vi have sat Løgn til vor Tilflugt, og ere skjulte med Falskhed, 16 derfor, saa sagde den Herre Herre: See, jeg lægger til Grundvold i Zion en Steen, en prøvet Steen, en kostelig Hjørnesteen, (som er) vel grundet; hvo, som troer, den haster ikke. 17 Og jeg vil sætte Ret til Maalesnoren, og Retfærdighed til en Vægt, og Hagelen skal bortdrive den falske Tilflugt, og Vandene overskylle Skjulet.
  • Jes 59:3-4 : 3 Thi eders Hænder ere besmittede med Blod, og eders Fingre med Misgjerning; eders Læber tale Løgn, eders Tunge udsiger Uret. 4 (Der er) Ingen, som raaber paa Retfærdighed, og Ingen, som dømmer troligen; man forlader sig paa Intet og taler Forfængelighed, undfanger Møie og føder Uret.
  • Jes 59:13 : 13 (som ere) at overtræde og at lyve imod Herren, og at vende os tilbage fra vor Gud, at tale om Fortrykkelse og Afvigelse, at undfange og udsige falske Ord af Hjertet.
  • Jer 16:19 : 19 Herre! min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! Hedningerne skulle komme til dig fra Jordens Ender og sige: Vore Fædre eiede dog Falskhed, (ja) Forfængelighed, og det kunde intet gavne dem.
  • 1 Kong 22:20-23 : 20 Og Herren sagde: Hvo vil overtale Achab, at han skal drage op og falde ved Ramoth i Gilead? og den (Ene) sagde saa, og den (Anden) sagde saa. 21 Da gik en Aand ud og stod for Herrens Ansigt og sagde: Jeg, jeg vil overtale ham; og Herren sagde til ham: Hvormed? 22 Og han sagde: Jeg vil udgaae og være en løgnagtig Aand i alle hans Propheters Mund; og han sagde: Du skal overtale (ham) og ogsaa formaae det; gak ud og gjør saa. 23 Og nu, see, Herren har givet en løgnagtig Aand i alle disse dine Propheters Mund; men Herren har talet Ondt over dig.
  • Job 15:2 : 2 Skal en Viis svare med Kundskab, (som er ikkun) Veir, og opfylde sin Bug med Østenvind?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    15Saa bliver det for Mennesket til at brænde, og han tager deraf og varmer sig, og optænder (Ild) og bager Brød; ogsaa gjør han en Gud (deraf) og tilbeder (derfor), han gjør et udskaaret Billede deraf og falder paa Knæ for det.

    16Halvdelen deraf opbrænder han med Ild, over Halvdelen deraf æder han Kjød og steger en Steg og mættes, ja, han varmer sig og siger: Hoja! jeg haver varmet mig, jeg haver seet Ilden.

    17Men det Øvrige deraf gjør han til en Gud, til sit udskaarne Billede; han falder paa Knæ for det og nedbøier sig, og beder til det og siger: Fri mig, thi du er min Gud.

    18De fornemme ikke og forstaae ikke; thi han haver tilstrøget deres Øine, at de ikke see, og deres Hjerter, at de ikke forstaae.

    19Og Ingen tager sig til Hjerte, og der er hverken Kundskab eller Forstand, at (han skulde) sige: Jeg haver opbrændt Halvdelen deraf med Ild, og bagt ogsaa Brød paa Kul deraf, jeg haver stegt Kjød og ædet; skulde jeg (da) gjøre det Øvrige deraf til en Vederstyggelighed? skulde jeg falde paa Knæ for en Trægreen?

  • 8hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand.

  • 11See, I alle, som optænde en Ild, som omringe eder med Gnister, vandrer I (kun) i eders Ilds Lys og ved Gnister, som I have optændt; (dog) dette skal skee eder af min Haand: I skulle ligge i Smerte.

  • 72%

    30Han skal ikke bortvige fra Mørket, en Lue skal tørre hans (unge) Qvist, og han skal bortvige ved hans Munds Aand.

    31Han skal ikke kunne forlade sig paa Forfængelighed, hvorved han er forført; thi Forfængelighed skal vorde hans Betaling.

  • 25Derfor udøste han sin Vredes Grumhed og Krigsmagt over ham, og stak Ild paa ham trindt omkring, men han forstod det ikke, og han fortærede ham, men han lagde det ikke paa Hjerte.

  • 10Og jeg sagde: Ak Herre, Herre! sandeligen, du haver saare ladet bedrage dette Folk og Jerusalem, at man sagde: Fred skal være med eder; og Sværdet er (dog) kommet indtil Sjælen.

  • 8See, I forlade eder paa løgnagtige Ord, som ikke gavne.

  • 3Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.

  • 18Thi Ugudelighed brænder som en Ild, der fortærer Torne og Riis, og sætter Ild paa de forviklede (Qviste) i Skoven, og de fare op med en høi Røg.

  • 20Og der skal man skjære (i Stykker) paa den høire Side, og (dog) hungre, og der skal man æde paa den venstre Side, men de skulle (dog) ikke mættes; de skulle æde, hver sin Arms Kjød,

  • 5Daaren lægger sine Hænder sammen og æder sit (eget) Kjød.

  • 70%

    4See, det er givet til Ilden, til at fortære; (naar da) Ilden fortærer begge Ender derpaa, og det Midterste deraf brændes, mon det skulde due til (nogen) Gjerning?

    5See, den Tid det var heelt, da kunde ingen Gjerning gjøres deraf; hvor meget mindre kan herefter gjøres (nogen) deraf (naar) Ilden haver fortæret det, og det er brændt?

  • 22Fordi at I bedrøvede en Retfærdigs Hjerte falskeligen, og jeg, jeg havde ikke bedrøvet det, og styrkede en Ugudeligs Hænder, at han ikke omvendte sig fra sin onde Vei, at (jeg kunde) holde ham i Live,

  • 19Og skulle I vanhellige mig for mit Folk for en Haandfuld Byg og for Stykker Brød, til at dræbe Sjæle, som ikke skulle døe, og til at dømme Sjæle til Liv, som ikke skulle leve, idet I lyve for mit Folk, for dem, som høre Løgn?

  • 20(Desligeste) hvo, som er for fattig til (at gjøre) en Opløftelse, udvælger et Træ, som ikke raadner; han søger sig en viis Mester til at berede et udskaaret Billede, som ikke skal bevæges.

  • 20Vor Formue er ikke udslettet; men Ild haver fortæret det Øvrige af dem.

  • 6Du boer midt i Bedrageri, (og) for Bedrageri vægre de sig ved at kjende mig, siger Herren.

  • 8Og han skal ikke see hen til Alterne, (som ere) hans Hænders Gjerning, og ikke see til det, som hans Fingre have gjort, hverken til Lundene eller til Billederne.

  • 14See, de vare som Halm, en Ild haver opbrændt dem, de kunde ikke redde deres Liv fra Luens Magt; der skal ikke være en Glød at varme sig ved, (eller) en Ild at sidde for den.

  • 19saa (gjør) en Mand, der besviger sin Næste og siger: Skjæmter jeg ikke?

  • 4(Der er) Ingen, som raaber paa Retfærdighed, og Ingen, som dømmer troligen; man forlader sig paa Intet og taler Forfængelighed, undfanger Møie og føder Uret.

  • 10Thi du haver forladt dig paa din Ondskab, du sagde: Der er Ingen, som seer mig; din Viisdom og din Vidskab, den haver forvendt dig, at du sagde i dit Hjerte: Jeg (er det), og Ingen ydermere uden mig.

  • 7Thi ligesom han agter (dig) i sit Hjerte, saa er det; han skal sige til dig: Æd og drik, men hans Hjerte er ikke med dig.

  • 24Derfor, ligesom Ildens Tunge fortærer Halm, og en Lue formindsker Straa, (saa) skal deres Rod vorde, som den var forraadnet, og deres Blomster opfare som Støvet; thi de have forkastet den Herre Zebaoths Lov, og foragtet den Helliges Tale i Israel.

  • 13(som ere) at overtræde og at lyve imod Herren, og at vende os tilbage fra vor Gud, at tale om Fortrykkelse og Afvigelse, at undfange og udsige falske Ord af Hjertet.

  • 26Hvorlænge (skal det vare)? er der (en Drøm) i de Propheters Hjerte, som spaae Løgn? ja, (de ere) Propheter, (som spaae) deres Hjertes Bedrageri,

  • 23Han vanker hid og did efter Brød, hvor det er; han veed, at Mørkheds Dag er tilrede hos ham.

  • 18For dine Misgjerningers Mangfoldighed, for dit Kjøbmandskabs Uretfærdighed haver du vanhelliget dine Helligdomme; og jeg vil lade en Ild gaae ud midt af dig, den, den skal fortære dig, og jeg vil gjøre dig til Aske paa Jorden for Alles Øine, som see dig.

  • 14Du, du skal æde og ikke mættes, og din Fornedrelse (skal skee) midt iblandt dig, og du skal flytte (Noget) og ikke udfrie det, og hvad du udfrier, vil jeg give til Sværdet.

  • 5Saa sagde Herren: Forbandet er den Mand, som forlader sig paa Mennesket og holder Kjød for sin Arm, og hvis Hjerte viger fra Herren.

  • 4Den, som haver uskyldige Hænder og er reen af Hjertet, som ikke haver taget sin Sjæl forfængelig (i sin Mund) og ei svoret svigelig.

  • 11Naar dens Grene tørres, da skulle de sønderbrydes, Qvinder skulle komme og gjøre Ild dermed; thi det er ikke et forstandigt Folk, derfor skal han, som gjorde det, ikke forbarme sig over det, og den, som haver dannet det, skal ikke være det naadig.

  • 18Hvad kan et udskaaret Billede gavne, da han udskar det, som dannede det? (eller) et støbt Billede og den, som lærer Løgn, at den, som danner sin Dannelse, forlader sig paa den, idet han gjør stumme Afguder?

  • 7Alle dine Pagtes Mænd have ladet dig fare til Landemærket, dine Fredsmænd have bedraget dig, de have faaet Overhaand over dig; (de, som æde) dit Brød, skulle lægge en Byld under dig, (der) er ingen Forstand i ham.

  • 3Og de spænde deres Tunge som deres Bue til Løgn, og de blive Vældige i Landet, ikke ved Sandhed; men de udgaae fra det (ene) Onde til det andet og kjende mig ikke, siger Herren.

  • 9Og naar Propheten overtales og taler Noget, (da) haver jeg, Herren, jeg ladet overtale den samme Prophet, og jeg vil udrække min Haand over ham og ødelægge ham midt udaf mit Folk Israel.

  • 11I skulle undfange Straa, føde Halm; eders Aand skal være en Ild, som skal fortære eder.

  • 7Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.

  • 12Den gjorde (mig) Møie med (idel) Uret, og dens meget Skum udkom ikke af den, dens Skum (skal fortæres) i Ilden.

  • 15Dog haver mit Folk glemt mig, de gjøre Røgelse for Forfængelighed; og de støde an paa deres Veie, paa de evige Stier, for at gaae paa Stier, paa den Vei, som ikke er banet,

  • 29Pusteren er opbrændt, Blyet er fortæret af Ild; man har forgjæves flitteligen smeltet, thi de Onde ere ikke fraskilte.

  • 13Thi Herren sagde: Efterdi dette Folk holder sig nær (til mig) med sin Mund, og de ære mig med sine Læber, men dets Hjerte er langt fra mig, og deres Frygt for mig er Menneskers Bud, som de have lært,

  • 8Ligesom de ere, saa ere de, der gjøre dem, (ja) hver, som forlader sig paa dem.

  • 6Naar de nærme sig, er deres Hjerte som en Ovn, naar de lure; den, som bager dem, sover den ganske Nat, om Morgenen brænder han som af gloende Lue.