Ordspråkene 26:7
Tager Laarene bort fra en Halt; saa er et Ordsprog i Daarers Mund.
Tager Laarene bort fra en Halt; saa er et Ordsprog i Daarers Mund.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3En Svøbe hører til Hesten, og en Tømme til Asenet, og et Riis til Daarers Ryg.
4Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.
5Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
6Han, som sender Bud formedelst en Daare, afhugger (sig selv) Fødderne og maa drikke Fortrædelighed (i sig).
8Som den, der binder en Steen i en Slynge, saa er den, der giver en Daare Ære.
9(Som) en Torn, der opkommer i en Drukkens Haand, saa er et Ordsprog i Daarers Mund.
10En Mægtig gjør Enhver Smerte, og (baade) lønner en Daare og lønner Overtrædere.
11Ligesom en Hund vender sig til sit (eget) Spy, (saa) er Daaren, som igjentager sin Daarlighed.
12(Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
1Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
2Ja, naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, synder.
3Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
9Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
6Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
7Daarens Mund er en Fordærvelse for ham (selv), og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
2De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
3I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
3Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.
16Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?
7Al Viisdom er en Daare (for) høi; han kan ikke oplade sin Mund i Porten.
12Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).
13Hans Munds Ords Begyndelse er Daarlighed, og det Sidst? af hans Mund er en ond Galenskab.
14Og en Daare gjør vel mange Ord, (men) Mennesket kan ikke vide, hvad skee skal, og hvo kan forkynde ham, hvad skee skal efter ham?
15Daarers Arbeide skal gjøre Enhver af dem træt, efterdi han ikke veed at gaae til Staden.
7Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.
8Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
7Det staaer en Daare ikke vel an at tale om ypperlige Ting, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
20Seer du, (at) en Mand er hastig i sine Ord, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
16Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
23(Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
15En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
5Han er en foragtet Lampe efter den Trygges (stolte) Tanke, han er færdig til at snuble med Foden.
24De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.
7De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.
17(De, som vare) Daarer formedelst deres Overtrædelses Vei, og bleve plagede for deres Misgjerningers Skyld,
24Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.
14Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
3Stene ere svare, og Sand er en Byrde, men en Daares Fortørnelse er svarere end begge.
6Thi som Torne sprage under Gryden, saa er Daarens Latter; dette er ogsaa Forfængelighed.
21Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
1Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten, saa passer Ære ikke vel for en Daare.
26Ligesom Eddike er for Tænderne, og som Røg for Øinene, saa er den Lade for dem, som ham sende.
19(Som) en braadden Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den Troløse paa Nødens Dag.
20Den, som omgaaes med Vise, skal blive viis, men den, som er Daarers Staldbroder, skal faae Ulykke.
22Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal (dog) ikke hans Daarlighed vige fra ham.
14De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
10Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
18Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.
21Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.