2 Samuelsbok 22:27
Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig.
Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Reenhed for hans Øine.
26Hos en From beviser du dig from, hos en Vældig, som er fuldkommen, beviser du dig fuldkommen.
27Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig.
26Hos en From beviser du dig from, hos en Vældig, som er fuldkommen, beviser du dig fuldkommen.
8En skyldbetynget Mands Vei er (saare) forvendt, men (anlangende) den Rene, hans Gjerning er oprigtig.
28Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øine ere over de Høie, du skal fornedre dem.
32Thi den, som afviger, er Herren en Vederstyggelighed, men hans hemmelige Raad er hos de Oprigtige.
20De Vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren, men de, som (vandre) fuldkommelig paa Veien, ere hans Velbehagelighed.
13(Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
4Thi du sagde: Min Lærdom er reen, og jeg er (heel) reen for dine Øine.
12at frie dig fra en ond Vei, fra en Mand, som taler forvendte Ting,
3De Oprigtiges Fuldkommenhed skal ledsage dem, men de Troløses forvendte Væsen skal ødelægge dem.
27En uretfærdig Mand er de Retfærdige en Vederstyggelighed, og den, som er oprigtig paa Veien, er en Ugudelig en Vederstyggelighed.
15Alt er vel reent for de Rene; men for de Besmittede og Vantroe er Intet reent, men baade deres Sind og Samvittighed er besmittet.
15hvis Stier ere forvendte, og de ere afvegne i deres Veie;
4Et forvendt Hjerte skal vige fra mig; jeg vil ikke kjende den Onde.
26Den Ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed, men de Renes ere liflige Taler.
17Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
29En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt, men den Oprigtige, han befæster sine Veie.
4Herre! du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for dig og vare (flittig) paa.
24Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.
3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
4Hvo vil give en Reen af en Ureen? ikke Een.
4Herre! gjør vel imod de Gode og imod dem, som ere oprigtige i deres Hjerter.
3Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.
7Den Retfærdiges Sti er (ganske) jævn; du skal veie den Retfærdiges Vei retteligen.
12en Slægt, som er reen for sine (egne) Øine, og er (dog) ikke toet af sit Skarn,
15Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte.
30Han skal frie endogsaa den, der ikke er uskyldig, og den Samme skal udfries ved dine Hænders Reenhed.
11Den Unge kjendes og paa sine Idrætter, om han er reen, og om hans Gjerning er ret.
20Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
4Og find (saa) Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øine.
11Den, som elsker Hjertets Reenhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.
9Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
13Du skal være fuldkommen med Herren din Gud.
6Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.
17Jeg vil kundgjøre dig det, hør mig; thi jeg haver seet det og vil fortælle det,
6For de Elendiges Ødelæggelse, for de Fattiges Jamren, vil jeg nu opstaae, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han blæser ad.
8For dette maae de Oprigtige forskrækkes, og den Uskyldige opvækkes mod en Øienskalk.
6For dig, (ja) for dig alene haver jeg syndet, og gjort det Onde for dine Øine, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være reen, naar du dømmer.
5Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.
12Et Belials Menneske, en uretfærdig Mand, han gaaer med en vanartig Mund,
4Den, som haver uskyldige Hænder og er reen af Hjertet, som ikke haver taget sin Sjæl forfængelig (i sin Mund) og ei svoret svigelig.
32En Retfærdigs Læber skulle kjende, hvad behageligt er, men de Ugudeliges Mund (fremfører) forvendte Ting.
6Ved Miskundhed og Sandhed forsones Misgjerning, og ved Herrens Frygt viger man fra det Onde.
11Skulde jeg holde Nogen reen med ugudelige Vægtskaaler og med en Pose, (hvorudi er) falsk Vægt?
1Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
7Ville I tale for Gud med Uret, og tale Svig for ham?
9Herren skal dømme Folkene; døm mig, Herre! efter min Retfærdighed og efter min Fuldkommenhed, (som er) hos mig.
2En God skal bekomme Velbehagelighed af Herren, men en Mand, som haver (skalkagtige) Anslag, skal han fordømme som en Ugudelig.