Ordspråkene 20:11
Den Unge kjendes og paa sine Idrætter, om han er reen, og om hans Gjerning er ret.
Den Unge kjendes og paa sine Idrætter, om han er reen, og om hans Gjerning er ret.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9Hvo kan sige: Jeg haver renset mit Hjerte, jeg er reen af min Synd?
10Forskjellig Vægt og forskjellig Epha, de ere ogsaa begge en Vederstyggelighed for Herren,
8En skyldbetynget Mands Vei er (saare) forvendt, men (anlangende) den Rene, hans Gjerning er oprigtig.
6Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
9Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
7Den, som vandrer frem i sin Fuldkommenhed, er retfærdig; salige ere hans Børn efter ham.
7(Mine) Børn, Ingen forføre eder! Hvo, som gjør Retfærdighed, er retfærdig, ligesom han er retfærdig.
12Et hørende Øre og et seende Øie, dem haver ogsaa Herren begge gjort.
14Thi Gud skal føre hver Gjerning for Dommen med alt det, som er skjult, enten det er godt eller ondt.
19Gud gjemmer hans Uret til hans Børn, han betaler ham, at han fornemmer det.
2Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.
21Thi en Mands Veie ere for Herrens Øine, og han veier alle hans Gange.
12Naar du siger: See, vi kjende ikke (denne), mon da ikke han, som veier Hjerter, han skal forstaae det, og han, som tager vare paa din Sjæl, han skal kjende det? thi han betaler et Menneske efter sin Gjerning.
11Ret Vægt og Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtstene i Posen ere hans Gjerning.
20Derfor skulle I kjende dem af deres Frugter.
10Jeg er Herren, som randsager Hjertet, som prøver Nyrer, og (det) til at give hver efter sine Veie, efter sine Idrætters Frugt.
18En Ugudelig gjør falskt Arbeide, men den, som saaer Retfærdighed, (faaer) en vis Løn.
1Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men en fuldkommen Vægt er hans Velbehagelighed.
23Forskjellig Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode.
24En Mands Gange (komme) fra Herren, og hvorledes kan et Menneske forstaae sin Vei?
15Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.
14Og see, (om) han avlede en Søn, og denne saae alle sin Faders Synder, som han gjorde, og saae det, og gjorde ikke derefter, —
12en Slægt, som er reen for sine (egne) Øine, og er (dog) ikke toet af sit Skarn,
29Dersom I erkjende, at han er retfærdig, da vide I, at hver den, som gjør Retfærdighed, er født af ham.
6Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.
16Thi førend Barnet skal forstaae at forkaste det Onde og udvælge det Gode, skal Landet, hvilket du væmmes ved, forlades af dets tvende Konger.
2Alle en Mands Veie ere rene for hans Øine, men Herren er den, som veier Aander.
26Hos en From beviser du dig from, hos en Vældig, som er fuldkommen, beviser du dig fuldkommen.
11Thi han skal betale et Menneske efter dets Gjerning, og lade hver finde efter sin Vei.
9da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.
20De Vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren, men de, som (vandre) fuldkommelig paa Veien, ere hans Velbehagelighed.
27Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig.
15Riis og Straf give Viisdom, men en Dreng, som overlades (til sig selv), beskjæmmer sin Moder.
21Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.
3Herrens Øine ere allesteds, de beskue Onde og Gode.
17Saaledes bærer hvert godt Træ gode Frugter, men et raaddent Træ bærer onde Frugter.
31See, en Retfærdig skal betales paa Jorden, hvor meget mere en Ugudelig og en Synder.
33Lader enten Træet være godt, (saa er der) og god Frugt derpaa, eller lader Træet være raaddent, (saa er der) og raadden Frugt derpaa, thi Træet kjendes paa Frugten.
10Derved er Guds Børn og Djævelens Børn aabenbare; hver den, som ikke gjør Retfærdighed, er ikke af Gud, ei heller hvo, som ikke elsker sin Broder.
11Helvede og Fordærvelse er (aabenbar) for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter.
5Den Fuldkomnes Retfærdighed skal gjøre hans Vei ret, men en Ugudelig skal falde ved sin Ugudelighed.
10Blive der ikke endnu Ugudeligheds Liggendefæ i enhver ugudelig Mands Huus, og en formindsket Epha, som er forhadt (af Gud)?
11Skulde jeg holde Nogen reen med ugudelige Vægtskaaler og med en Pose, (hvorudi er) falsk Vægt?
1Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
2En God skal bekomme Velbehagelighed af Herren, men en Mand, som haver (skalkagtige) Anslag, skal han fordømme som en Ugudelig.
15Den, som siger en Ugudelig at være retfærdig, og den, som siger en Retfærdig at være ugudelig, de ere ogsaa Herren begge en Vederstyggelighed.
25Desligeste ere og (nogle) gode Gjerninger forud aabenbare, og de, som have sig anderledes, kunne ikke skjules.
9(Saa) glæd dig, du Unge, i din Barndom, og lad dit Hjerte være vel (tilmode) i din Ungdoms Dage, og vandre paa dit Hjertes Veie og efter dine Øines Syn; viid dog, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.
29En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt, men den Oprigtige, han befæster sine Veie.
21Naar En opføder sin Tjener kræsent fra Ungdommen, da vil han paa det Sidste være en Søn.