Ordspråkene 30:13
en Slægt, hvis Øine ere (heel) høie, og dens Øienlaage ere opløftede,
en Slægt, hvis Øine ere (heel) høie, og dens Øienlaage ere opløftede,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11(Der er) en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
12en Slægt, som er reen for sine (egne) Øine, og er (dog) ikke toet af sit Skarn,
14en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive til at fortære de Elendige af Landet og de Fattige iblandt Menneskene.
6Derfor haver Hovmod prydet dem som en Kjæde, Vold skjuler dem (som) et Smykke.
7(Hvert af) deres Øine staaer ud for Fedme, (deres) Hjertes Tanker faae Fremgang.
8De komme (Andre) til at forsmægte, og tale af Ondskab om (at gjøre) Vold; de tale af det Høie.
9De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
4Høie Øine og et stolt Hjerte og de Ugudeliges Pløining er Synd.
15Og et Menneske skal nedbøie sig, og en Mand fornedre sig, og de Hovmodiges Øine skulle fornedres.
10De lukke til med deres Fedme, de tale med deres Mund af Hovmod.
11I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.
11Et Menneskes høie Øine skulle fornedres, og Mændenes Høihed skal nedbøies; men Herren skal alene være høi paa den samme Dag.
12Thi den Herre Zebaoths Dag (skal komme) over hver Hovmodig og Høi, og over hver Ophøiet, at han skal fornedres,
1En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til dig, som sidder i Himmelen.
17Et Øie, som spotter (sin) Fader og foragter at hænge ved (sin) Moder, det skulle Ravne udhakke ved Bækken, og Ørneunger skulle æde det.
21Vee dem, som ere vise for deres (egne) Øine og forstandige hos sig selv!
1Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, (Psalme).
2Den Ugudeliges Overtrædelse siger (mig) inden i mit Hjerte: Der er ikke Gudsfrygt for hans Øine.
1Davids Sang paa Trapperne. Herre! mit Hjerte er ikke ophøiet, og mine Øine ere ikke høie, og jeg vandrer ikke i store Ting eller i dem, som ere mig for underlige.
12Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øine?
10Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi at du er bleven (saa) høi paa Væxt, ja, fordi han udgav sin Top (høit) iblandt de tykke (Grene), og hans Hjerte er ophøiet formedelst hans Høihed,
1Men nu lee de ad mig, (som ere) yngre af Aar end jeg, hvis Fædre jeg havde foragtet at sætte ved mine Faarehunde.
2Ere der ikke Spottere hos mig, saa mit Øie maa ligge (vaagent) om Natten, naar de have forbittret (mig)?
5Sku Himmelen og see, og besku (de øverste) Skyer, de ere dig for høie.
16Og Herren sagde: Fordi at Zions Døttre ophøie sig og gaae med oprakte Halse, og vinke med Øinene, og gaae frem og svandse, og kneppe med deres Fødder,
17Høie Øine, en løgnagtig Tunge, og Hænder, som udgyde en Uskyldigs Blod,
5Og Folket skal trænges, den Ene (skal være) imod den Anden, og hver imod sin Næste; de (skulle være) stolte, den Unge imod den Gamle, og den Ringeagtede imod den Ærede.
13(Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
25Lad dine Øine see ret frem, og lad dine Øienlaage vendes ret frem for dig.
3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
3Og deres Øine, som see, skulle ikke see hen (til Andre), og deres Øren, som høre, skulle mærke.
18Der er ikke Gudsfrygt for deres Øine.
6Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.
6Denne er deres Slægt, som spørge efter ham, som søge dit Ansigt, Jakobs (Børn). Sela.
28Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øine ere over de Høie, du skal fornedre dem.
8Deres Sæd er stadfæstet for deres Ansigt med dem, og deres Afkom er for deres Øine.
5Jeg sagde til de Galne: Værer ikke galne; og til de Ugudelige: Opløfter ikke Horn.
4Haver du kjødelige Øine, eller seer du, som et Menneske seer?
15Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.
23Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.
9Deres Ansigters Forhærdelse svarer imod dem, og de have forkyndt deres Synd som Sodom, de dulgte (den) ikke. Vee deres Sjæle! thi de have ført sig selv Ulykke paa.
2Thi hvad er den Deel, (som) Gud (giver her) oven af, og den Arv, (som) den Almægtige (giver) af de høie Steder?
8Og Jordens Nytte er for Alle; en Konge (selv) bliver betjent af Ageren.
11Herre! din Haand er høi, at de ikke kunne skue den; (dog) skulle de skue (din) Nidkjærhed over (dit) Folk og beskjæmmes, ja, Ilden skal fortære dem, (som ere) dine Fjender.
28De ere blevne fede (og) glindse, de overgik ogsaa en Onds Handeler; de udførte ingen Sag, (ja ikke) den Faderløses Sag, og havde (dog) Lykke, og de skaffede ikke de Fattige Ret.
6han, som fornedrer sig til at see i Himlene og paa Jorden,
14og over alle høie Bjerge, og over alle ophøiede Høie,
3Dit Hjertes Hovmodighed haver bedraget dig, du, som boer i en Klippes Rifter, i din høie Bolig, som siger i dit Hjerte: Hvo vil kaste mig ned til Jorden?
4Thi du haver skjult deres Hjerte fra Forstand, derfor skal du ikke ophøie dem.