3 Mosebok 24:12
Og de satte ham i Forvaring, indtil (Straffen) forklaredes (dem) efter Herrens Mund.
Og de satte ham i Forvaring, indtil (Straffen) forklaredes (dem) efter Herrens Mund.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13Og Herren talede til Mose og sagde:
14Før ud den, som haver bandet, hen udenfor Leiren, og alle de, som hørte det, skulle lægge deres Hænder paa hans Hoved, og den ganske Menighed skal stene ham.
15Og du skal tale til Israels Børn og sige: Hvilkensomhelst, der bander sin Gud, den skal bære sin Synd.
16Og hvilken, som taler ilde om Herrens Navn, skal visseligen dødes, al Menigheden skal visseligen stene ham; ligesom den Fremmede, saa og den Indfødte, naar han taler ilde om det Navn, da skal han dødes.
34Og de satte ham i Forvaring; thi det var ikke forklaret, hvad der skulde gjøres ved ham.
35Og Herren sagde til Mose: Den Mand skal visseligen dødes; den ganske Menighed skal stene ham med Stene, udenfor Leiren.
10Men der gik en israelitisk Qvindes Søn ud, og han var en ægyptisk Mands Søn, midt iblandt Israels Børn; og den israelitiske Qvindes Søn og en israelitisk Mand trættedes i Leiren.
11Og den israelitiske Qvindes Søn talede ilde om Navnet og bandede, da førte de ham til Mose; men hans Moders Navn var Selomith, Dibri Datter, af Dans Stamme.
23Og (dette) sagde Mose til Israels Børn, og de førte den ud, som havde bandet, udenfor Leiren, og stenede ham med Stene; og Israels Børn gjorde, ligesom Herren havde befalet Mose.
3Og han satte dem i Forvaring i Krigsøverstens Huus, i Fængslets Huus, paa det Sted, hvor Joseph var bunden.
4Og Krigsøversten beskikkede Joseph at være med dem, og han betjente dem; og de vare nogle Dage i Forvaring.
19indtil den Tid, da hans Ord kom, (da) Herrens Tale havde luttret ham.
17Og han lagde dem tilsammen i Forvaring i tre Dage.
20Og læg af din Ypperlighed paa ham, paa det den ganske Israels Børns Menighed maa høre (og lyde ham).
4Og de vare, for at forsøge Israel ved dem, at vide, om de vilde lyde Herrens Bud, hvilke han havde budet deres Fædre formedelst Mose.
10Da sagde den ganske Menighed, at man skulde stene dem med Stene; da blev Herrens Herlighed seet i Forsamlingens Paulun for alle Israels Børn
16Og Herren talede til Mose og sagde:
37Og Herren talede til Mose og sagde:
3Thi Pharao skal sige om Israels Børn: De ere forvildede i Landet, Ørken haver indesluttet dem.
21Og Herren talede til Mose og sagde:
24Thi de, som ere forvildede i Aanden, skulle kjende Forstand, og de, som murrede, skulle tage ved Lærdom.
15De skulle være altid for Herren, og han skal udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
14Og Herren sagde til Mose: Om hendes Fader havde spyttet (hende haanligen) i hendes Ansigt, skulde hun da ikke beskjæmmes syv Dage? lad hende blive udelukket fra Leiren syv Dage, og derefter maa hun annammes.
15Og Maria blev udelukket fra Leiren syv Dage; og Folket reiste ikke, førend Maria blev annammet.
34Ligesom Herren befoel Mose, saa satte Aron det ned for Vidnesbyrdet, at forvares.
22Og Fængslets Huses Forstander gav alle Fanger, som vare i Fængslets Huus, i Josephs Haand; og alt det, som man (burde) gjøre der, det gjorde han.
4Og Israels Børn gjorde saaledes, og skikkede dem ud, udenfor Leiren; saa som Herren havde sagt til Mose, saa gjorde Israels Børn.
5Og Herren talede til Mose og sagde:
17Og Herren talede til Mose og sagde:
9Og de satte ham i Fængsel, (bunden) med Lænker, og førte ham til Kongen af Babel; de førte ham til Befæstningerne, paa det hans Røst skulde ikke høres ydermere paa Israels Bjerge.
15Og Mose talede til Herren og sagde:
19da skulle hans Fader og hans Moder tage fat paa ham, og udføre ham til de Ældste i hans Stad og til hans Steds Port.
4Og han førte dem for de Moabiters Konges Ansigt, og de bleve hos ham al den Tid, David var i Befæstningen.
15Og Fyrsterne bleve vrede paa Jeremias og sloge ham, og de kastede ham i Fængslets Huus, i Jonathans, Skriverens, Huus; thi det havde de gjort til et Fængsels Huus.
23Og der de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befole Stokmesteren at forvare dem nøie.
15Og Herrens Ord var skeet til Jeremias, der han var indelukket i Fængslets Forgaard, sigende:
22Og de skulle samles (tilhobe), som Bundne samles til en Hule, og blive lukkede i Fængsel; men de skulle hjemsøges mange Dage derefter.
4Og Herren sagde til Mose: Tag alle de Øverste for Folket, og lad ophænge dem for Herren imod Solen; saa skal Herrens grumme Vrede vendes fra Israel.
8Og Mose sagde til dem: Staaer (stille), og jeg vil høre, hvad Herren vil byde eder.
8Da befoel Kongen, og de gjorde en Kiste, og de satte den udenfor i Herrens Huses Port.
26Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
15I alt det, som de udgik til, var Herrens Haand imod dem til det Onde, saasom Herren havde sagt, og saasom Herren havde svoret dem; og de bleve saare ængstede.
21Og de sagde til dem: Herren skal see paa eder og dømme, at I have gjort os ildelugtende for Pharao og for hans Tjenere, at give Sværdet i deres Haand til at ihjelslaae os.
12Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.
5Og Mose fremførte deres Sag for Herrens Ansigt.
10Da talede Herren til Mose og sagde:
12Tag ham, og seet dine Øine paa ham, og gjør ham ikke noget Ondt; men eftersom han taler til dig, saa gjør med ham.
24Og det skede paa Veien, i Herberget, at Herren kom imod ham og vilde slaget ham ihjel.
20Da tog Josephs Herre ham og kastede ham i Fængslets Huus, et Sted, hvor Kongens Fanger (laae) bundne; og han var der i Fængslets Huus.