Jeremia 39:12
Tag ham, og seet dine Øine paa ham, og gjør ham ikke noget Ondt; men eftersom han taler til dig, saa gjør med ham.
Tag ham, og seet dine Øine paa ham, og gjør ham ikke noget Ondt; men eftersom han taler til dig, saa gjør med ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Men de Ringe af Folket, de, som ikke havde Noget, lod Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, blive tilbage i Judæ Land; og han gav dem Viingaarde og Agre paa den samme Dag.
11 Men Nebucadnezar, Kongen af Babel, havde givet Befaling om Jeremias formedelst Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, og sagt:
13 Da sendte Nebusar-Adan, Øversten for Drabanterne, og Nebusasban-Rabsaris og Nergal-Sarezer-Rabmag og alle Kongen af Babels store (Herrer),
14 de sendte hen og toge Jeremias af Fængslets Forgaard, og overgave ham til Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, for at udføre ham til (sit) Huus; og han blev midt iblandt Folket.
15 Og Herrens Ord var skeet til Jeremias, der han var indelukket i Fængslets Forgaard, sigende:
16 Gak, og du skal sige til Ebed-Melech, den Morian: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg vil lade mine Ord komme over denne Stad til det Onde og ikke til det Gode, og de skulle skee for dit Ansigt paa den samme Dag.
1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, efterat Nebusar-Adan, Øversten for Drabanterne, havde sendt ham fra Rama, der han havde taget ham; thi han var bunden med Lænker midt iblandt alle de Bortførte fra Jerusalem og Juda, som bleve bortførte til Babel.
2 Og den Øverste for Drabanterne tog Jeremias og sagde til ham: Herren, din Gud, haver talet dette Onde imod denne Stad.
3 Og Herren lod komme og gjorde, efter som han havde talet; thi I syndede imod Herren og hørte ikke hans Røst, derfor er eder skeet efter dette Ord.
4 Og nu, see, jeg haver idag løst dig af Lænkerne, som vare paa dine Hænder; om det (synes) godt for dine Øine at komme med mig til Babel, (saa) kom, og jeg vil sætte mine Øine paa dig, og om det (synes) ondt for dine Øine at komme med mig til Babel, (saa) lad være; see, alt Landet er for dit Ansigt, hvor det (synes) godt og ret for dine Øine at gaae, gak derhen.
5 Og efterdi han kommer ikke ydermere tilbage, da vend om til Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, hvilken Kongen af Babel haver beskikket over Judæ Stæder, og bliv hos ham midt iblandt Folket, eller til hver, som ret synes for dine Øine at gaae, gak (derhen). Og den Øverste for Drabanterne gav ham Tæring og Skjenk, og lod ham fare.
3 saa sagde Herren: Denne Stad skal visseligen gives i Kongen af Babels Hærs Haand, og han skal indtage den;
4 da sagde Fyrsterne til Kongen: Lad dog denne Mand dræbe, thi paa denne Maade gjør han, at Krigsmændenes Hænder, deres, som ere overblevne i denne Stad, og alt Folkets Hænder synke, idet han taler saadanne Ord til dem; thi denne Mand søger ikke dette Folks Fred, men Ulykke.
5 Og Kong Zedekias sagde: See, han er i eders Haand; thi Kongen kan jo ingen Ting gjøre imod eder.
9 Og Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, svoer dem og deres Mænd, og sagde: I skulle ikke frygte for at tjene de Chaldæer; bliver i Landet og tjener Kongen af Babel, saa skal det gaae eder vel.
20 Og Jeremias sagde: De skulle ikke antvorde (dig til dem); Kjære, hør Herrens Røst, som jeg taler til dig, og det skal gaae dig vel, og din Sjæl skal leve.
21 Men om du vægrer dig ved at gaae ud, da er dette det Ord, som Herren haver ladet mig see:
17 Og Kong Zedekias sendte hen og lod ham hente, og Kongen spurgte ham i sit Huus i Løndom og sagde: Ere der Ord (forhaanden) fra Herren? og Jeremias sagde: Der ere; og han sagde: Du skal gives i Kongen af Babels Haand.
24 Og Gedalja svoer dem og deres Mænd, og sagde til dem: Frygter ikke at være Chaldæernes Tjenere; bliver i Landet og tjener Kongen af Babel, saa skal det gaae eder vel.
22 Og Fængslets Huses Forstander gav alle Fanger, som vare i Fængslets Huus, i Josephs Haand; og alt det, som man (burde) gjøre der, det gjorde han.
23 (Thi) Forstanderen for Fængslets Huus gav ikke Agt paa nogen Ting, som var i hans Haand, fordi Herren var med ham; og det, som han gjorde, gav Herren Lykke til.
10 Da befoel Kongen Ebed-Melech, den Morian, og sagde: Tag tredive Mænd herfra med dig, og du skal drage Jeremias, Propheten, op af Hulen, førend han døer.
5 Da sagde de til Jeremias: Herren være et sandt og trofast Vidne imellem os, om vi ikke gjøre efter alt det Ord, med hvilket Herren din Gud sender dig til os.
6 Hvad enten det er godt eller ondt, da ville vi høre Herrens vor Guds Røst, til hvem vi sende dig, paa det at det maa gaae os vel, dersom vi høre Herrens vor Guds Røst.
2 Adspørg dog Herren for os, thi Nebucadnezar, Kongen af Babel, strider imod os; om Herren maaskee vilde gjøre imod os efter alle sine underlige Ting, at han maatte drage op fra os.
3 Og Jeremias sagde til dem: Saa skulle I sige til Zedekias:
19 Og hvor ere eders Propheter, som spaaede eder og sagde: Kongen af Babel skal ikke komme over eder eller over dette Land?
24 Og Zedekias sagde til Jeremias: Lad Ingen vide disse Ord, saa skal du ikke døe.
25 Og naar Fyrsterne høre, at jeg haver talet med dig, og de komme til dig og sige til dig: Kjære, kundgjør os, hvad talede du til Kongen? dølg det ikke for os, saa ville vi ikke dræbe dig, og hvad talede Kongen til dig?
26 da skal du sige til dem: Jeg lod min (ydmyge) Begjæring falde for Kongens Ansigt, at man ikke maatte føre mig igjen i Jonathans Huus, at døe der.
27 Da kom alle Fyrsterne til Jeremias og spurgte ham, og han kundgjorde dem efter alle disse Ord, som Kongen havde befalet; da taug de (og lod af) fra ham, efterdi det Ord ikke var blevet hørt.
13 Og som han var i Benjamins Port, da var der en Befalingsmand, hvis Navn var Jerija, Søn af Selemja, Søn af Hananja, og han greb Jeremias, Propheten, og sagde: Du falder til Chaldæerne.
10 Og han sagde: Ja nu, det skal saa være, efter eders Ord; hos hvilken den findes, han skal være min Tjener, og I skulle være frie.
12 Og jeg talede til Zedekias, Judæ Konge, efter alle disse Ord og sagde: Giver eders Halse under Kongen af Babels Aag, og tjener ham og hans Folk, saa skulle I leve.
12 Da skede Herrens Ord til Jeremias, sigende:
29 at du ikke skal gjøre Ondt imod os, ligesom vi have ikke rørt dig, og ligesom vi have ikke gjort dig andet end Godt, og vi lode dig fare i Fred; du er nu Herrens Velsignede.
3 Men Baruch, Nerijas Søn, tilskynder dig imod os, for at give os i de Chaldæers Haand til at dræbe os eller at bortføre os til Babel.
14 Og jeg, see, jeg er i eders Haand; gjører imod mig, som det er godt og som det er ret for eders Øine.
26 Og Kongen bød Jerahmeel, Melechs Søn, og Seraja, Asriels Søn, og Selemja, Abdeels Søn, at gribe Baruch, Skriveren, og Jeremias, Propheten; men Herren lod skjule dem.
15 Og Jeremias sagde til Zedekias: Om jeg forkynder dig (det), mon du ikke vist vil lade mig dræbe? og om jeg giver dig Raad, vil du dog ikke høre mig.
16 Da svoer Kong Zedekias Jeremias i Løndom og sagde: (Saa vist som) Herren lever, som gjorde os denne Sjæl, da vil jeg ikke dræbe dig, ei heller give dig i disse Mænds Hænder, som søge efter dit Liv.
17 Og Jeremias sagde til Zedekias: Saa sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud: Dersom du godvillig gaaer ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal din Sjæl leve, og denne Stad skal ikke opbrændes med Ild, og du skal leve, du og dit Huus.
3 Og du, du skal ikke undkomme fra hans Haand, men du skal vist gribes og gives i hans Haand, og dine Øine skulle see Kongen af Babels Øine, og hans Mund skal tale til din Mund, og du skal komme til Babel.
17 Og han sagde: Det være langt fra mig at gjøre dette; den Mand, som Skaalen er funden hos, skal være min Tjener, men drager I op med Fred til eders Fader.
12 Og Herrens Ord skede til Jeremias fra Herren, sigende:
5 Og han skal føre Zedekias til Babel, og han skal være der, indtil at jeg hjemsøger ham, siger Herren; (thi) om I (end) stride imod Chaldæerne, skal det ikke lykkes eder.
12 Siig dog til det gjenstridige Huus: Vide I ikke, hvad disse Ting ere? siig: See, der kom en Konge af Babel til Jerusalem, og tog dens Konge og dens Fyrster, og førte dem til sig til Babel.
39 Og det skede, at Kongen drog forbi, og han, han raabte til Kongen og sagde: Din Tjener var dragen ud midt i Krigen, og see, en Mand veg (af Veien) og førte en Mand til mig og sagde: Forvar denne Mand; dersom han savnes, da skal dit Liv være istedetfor hans Liv, eller du skal veie et Centner Sølv (derfor).
6 Og Herrens Ord skede til Jeremias, Propheten, sigende: