Jeremia 39:10
Men de Ringe af Folket, de, som ikke havde Noget, lod Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, blive tilbage i Judæ Land; og han gav dem Viingaarde og Agre paa den samme Dag.
Men de Ringe af Folket, de, som ikke havde Noget, lod Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, blive tilbage i Judæ Land; og han gav dem Viingaarde og Agre paa den samme Dag.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14 Og alle Jerusalems Mure trindt omkring nedbrød al Chaldæernes Hær, som var med den Øverste for Drabanterne.
15 Og af de Ringe af Folket og det Øvrige af Folket, de Overblevne i Staden, og de Affaldne, som vare faldne til Kongen af Babel, og den øvrige Mangfoldighed lod Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, bortføre.
16 Og af de Ringe i Landet lod Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, blive tilbage til Viingaardsmænd og til Agermænd.
10 Og Jerusalems Muur trindt omkring, den nedbrød de Chaldæers ganske Hær, som var med den Øverste for Drabanterne.
11 Men det øvrige Folk, de Overblevne i Staden, og de Affaldne, som faldt til Kongen af Babel, og det Øvrige af den (menige) Hob førte Nebusar-Adan, Øversten for Drabanterne, bort.
12 Og Øversten for Drabanterne lod blive (Nogle) tilovers af de Ringeste i Landet til Viingaardsmænd og til Agermænd.
8 Og Chaldæerne opbrændte Kongens Huus og Folkets Huse med Ild, og de nedbrøde Jerusalems Mure.
9 Og det Øvrige af Folket, som var overblevet i Staden, og de Frafaldne, som vare faldne til ham, ja det Øvrige af Folket, som var overblevet, dem bortførte Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, til Babel.
11 Men Nebucadnezar, Kongen af Babel, havde givet Befaling om Jeremias formedelst Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, og sagt:
12 Tag ham, og seet dine Øine paa ham, og gjør ham ikke noget Ondt; men eftersom han taler til dig, saa gjør med ham.
13 Da sendte Nebusar-Adan, Øversten for Drabanterne, og Nebusasban-Rabsaris og Nergal-Sarezer-Rabmag og alle Kongen af Babels store (Herrer),
14 de sendte hen og toge Jeremias af Fængslets Forgaard, og overgave ham til Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, for at udføre ham til (sit) Huus; og han blev midt iblandt Folket.
4 Og nu, see, jeg haver idag løst dig af Lænkerne, som vare paa dine Hænder; om det (synes) godt for dine Øine at komme med mig til Babel, (saa) kom, og jeg vil sætte mine Øine paa dig, og om det (synes) ondt for dine Øine at komme med mig til Babel, (saa) lad være; see, alt Landet er for dit Ansigt, hvor det (synes) godt og ret for dine Øine at gaae, gak derhen.
5 Og efterdi han kommer ikke ydermere tilbage, da vend om til Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, hvilken Kongen af Babel haver beskikket over Judæ Stæder, og bliv hos ham midt iblandt Folket, eller til hver, som ret synes for dine Øine at gaae, gak (derhen). Og den Øverste for Drabanterne gav ham Tæring og Skjenk, og lod ham fare.
6 Saa kom Jeremias til Gedalja, Ahikams Søn, til Mizpa, og blev hos ham midt iblandt Folket, de Overblevne i Landet.
7 Da alle Høvedsmænd for Hærene, som vare paa Marken, de og deres Mænd, hørte, at Kongen af Babel havde beskikket Gedalja, Ahikams Søn, over Landet, og at han havde anbefalet ham Mænd og Qvinder og smaae Børn og af de Ringe i Landet, af dem, som ikke vare bortførte til Babel,
1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, efterat Nebusar-Adan, Øversten for Drabanterne, havde sendt ham fra Rama, der han havde taget ham; thi han var bunden med Lænker midt iblandt alle de Bortførte fra Jerusalem og Juda, som bleve bortførte til Babel.
2 Og den Øverste for Drabanterne tog Jeremias og sagde til ham: Herren, din Gud, haver talet dette Onde imod denne Stad.
10 Og jeg, see, jeg boer i Mizpa, til at staae for Chaldæernes Ansigt, som komme til os; men I, samler Viin og Sommerfrugt og Olie, og lægger det i eders Kar, og boer i eders Stæder, som I have indtaget.
11 Da ogsaa alle Jøderne, som vare i Moab og iblandt Ammons Børn og i Edom, og som vare i alle Landene, hørte, at Kongen af Babel havde ladet (Noget) overblive i Juda, og at han havde beskikket Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, over dem,
5 Men Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmændene for Hærene toge alt det Overblevne af Juda, som vare komne tilbage fra alle Hedningerne, hvorhen de vare fordrevne, at boe i Judæ Land,
6 (nemlig) Mændene og Qvinderne og de smaae Børn og Kongens Døttre og hver Person, som Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, havde ladet blive hos Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, og Jeremias, Propheten, og Baruch, Nerijas Søn.
22 Men (anlangende) Folket, som blev tilovers i Judæ Land, som Nebucadnezar, Kongen af Babel, lod blive tilovers, over dem satte han Gedalja, Søn af Ahikam, Saphans Søn.
19 Og af Staden tog han een Hofbetjent, som var Befalingsmand over Krigsmændene, og fem Mænd af dem, som saae Kongens Ansigt, som fandtes i Staden, og Skriveren, som var Stridshøvedsmand, den, som mønstrede Folket i Landet, og tredsindstyve Mænd af Folket i Landet, som fandtes i Staden.
20 Og Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, tog dem og førte dem til Kongen af Babel til Ribla.
12 Og i den femte Maaned, paa den tiende (Dag) i Maaneden, — det Aar er det nittende Kong Nebucadnezars, Kongen af Babels, Aar — kom Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, som stod for Kongen af Babels Ansigt, til Jerusalem.
14 Og han bortførte af al Jerusalem baade alle Øversterne og alle de Vældige til Strid, ti tusinde Fangne, og alle Tømmermændene og Smedene; der blev ikke tilovers uden det ringe Folk i Landet.
20 som Nebucadnezar, Kongen af Babel, ikke tog, der han bortførte Jechonias, Jojakims Søn, Judæ Konge, fra Jerusalem til Babel, og alle de Ypperste af Juda og Jerusalem,
21 ja, saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, om Karrene, de overblevne i Herrens Huus og i Judæ Konges Huus og i Jerusalem:
7 Og derefter, siger Herren, vil jeg give Zedekias, Judæ Konge, og hans Tjenere og Folket og dem, som i denne Stad ere overblevne fra Pestilentsen, fra Sværdet og fra Hungeren, i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand, og i deres Fjenders Haand, og i deres Haand, som søge efter deres Liv; og han skal slaae dem med skarpe Sværd, han skal ikke spare dem og ei skaane og ei forbarme sig.
25 Og af Staden tog han een Hofbetjent, som var Befalingsmand over Krigsmændene, og syv Mænd af dem, som saae (altid) Kongens Ansigt, som fandtes i Staden, og Skriveren, som var Stridshøvedsmand, den, som mønstrede Folket i Landet, og tredsindstyve Mænd af Folket i Landet, som fandtes i Staden.
26 Og Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, tog dem og førte dem til Kongen af Babel til Ribla.
11 Men det Folk, som giver sin Hals under Kongen af Babels Aag og tjener ham, det vil jeg lade blive i sit Land, siger Herren, og det skal dyrke det og boe derudi.
8 Og i den femte Maaned, paa den syvende (Dag) i Maaneden, — det Aar er det nittende Kong Nebucadnezars, Kongen af Babels, Aar — kom Nebusar-Adan, Øversten for Drabanterne, Kongen af Babels Tjener, til Jerusalem.
1 I det niende Zedekias, Judæ Konges, Aar, i den tiende Maaned, kom Nebucadnezar, Kongen af Babel, og al hans Hær til Jerusalem, og de beleirede den.
1 Og disse ere Brevets Ord, som Jeremias, Propheten, sendte fra Jerusalem til de Øvrige af de Ældste, de, som vare bortførte, og til Præsterne og til Propheterne og til alt Folket, som Nebucadnezar havde bortført fra Jerusalem til Babel,
2 — efterat Kong Jechonias og Dronningen og Kammertjenerne, Judæ og Jerusalems Fyrster og Tømmermændene og Smedene vare udgangne af Jerusalem —
7 Nebucadnezar førte og (nogle) af Herrens Huses Kar til Babel og lagde dem i sit Tempel i Babel.
10 Og Ismael tog alt det Overblevne af Folket fangen, som var i Mizpa, Kongens Døttre og alt Folket, de Overblevne i Mizpa, hvilke Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, havde anbefalet Gedalja, Ahikams Søn, ja Ismael, Nethanjas Søn, tog dem fangne, og gik hen for at fare over til Ammons Børn.
10 Du skal ikke heller eftersanke (Viindruerne) af din Viingaard, og ikke sanke de Bær, som ere nedfaldne i din Viingaard, du skal lade dem blive til den Fattige og til den Fremmede; jeg er Herren eders Gud.
30 i det tre og tyvende Nebucadnezars Aar bortførte Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, af Jøderne syv hundrede, fem og fyrretyve Sjæle; alle Sjæle vare fire tusinde og sex hundrede.
6 See, de Dage komme, at alt det, som er i dit Huus, og hvad dine Fædre have samlet til Liggendefæ indtil denne Dag, skal føres til Babel; der skal Intet blive tilovers, siger Herren.
4 Og det skede, der Zedekias, Judæ Konge, og alle Krigsmændene saae dem, (da) flyede de og gik om Natten ud af Staden, ad Veien til Kongens Have, igjennem Porten mellem de to Mure; og han drog ud ad Veien til den slette Mark.
5 Men Chaldæernes Hær forfulgte dem, og de naaede Zedekias paa de slette Marker ved Jericho, og toge ham og førte ham up til Nebucadnezar, Kongen af Babel, til Ribla, (som er) i Hamaths Land; og han talede med ham om Ret.
16 Da tog Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmændene for Hærene, som vare hos ham, alt det Overblevne af Folket, som han havde ført tilbage fra Ismael, Nethanjas Søn, fra Mizpa, efterat denne havde slaget Gedalja, Ahikams Søn, vældige Krigsmænd og Qvinder og smaae Børn og Kammertjenere, som han havde ført tilbage fra Gibeon.
15 Men Jozadak gik (med), der Herren lod Juda og Jerusalem bortføre formedelst Nebucadnezar.
4 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, til alle de Bortførte, som jeg haver ladet bortføre fra Jerusalem til Babel:
2 Og Herren gav Jojakim, Judæ Konge, i hans Haand, og en Deel af Guds Huses Kar, og dem lod han føre til Sinears Land, i sin Guds Huus, og Karrene lod han føre ind i sin Guds Forraadshuus.
1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, der Nebucadnezar, Kongen af Babel, og al hans Hær og alle Riger paa Jorden, (som vare under) hans Haands Herredømme, og alle Folkene strede imod Jerusalem og imod alle dens Stæder, sigende:
26 Og jeg vil give dem i deres Haand, som søge efter deres Liv, nemlig i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand og i hans Tjeneres Haand, og derefter skal den beboes ligesom i gamle Dage, siger Herren.