3 Mosebok 24:11
Og den israelitiske Qvindes Søn talede ilde om Navnet og bandede, da førte de ham til Mose; men hans Moders Navn var Selomith, Dibri Datter, af Dans Stamme.
Og den israelitiske Qvindes Søn talede ilde om Navnet og bandede, da førte de ham til Mose; men hans Moders Navn var Selomith, Dibri Datter, af Dans Stamme.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Men der gik en israelitisk Qvindes Søn ud, og han var en ægyptisk Mands Søn, midt iblandt Israels Børn; og den israelitiske Qvindes Søn og en israelitisk Mand trættedes i Leiren.
12Og de satte ham i Forvaring, indtil (Straffen) forklaredes (dem) efter Herrens Mund.
13Og Herren talede til Mose og sagde:
14Før ud den, som haver bandet, hen udenfor Leiren, og alle de, som hørte det, skulle lægge deres Hænder paa hans Hoved, og den ganske Menighed skal stene ham.
15Og du skal tale til Israels Børn og sige: Hvilkensomhelst, der bander sin Gud, den skal bære sin Synd.
16Og hvilken, som taler ilde om Herrens Navn, skal visseligen dødes, al Menigheden skal visseligen stene ham; ligesom den Fremmede, saa og den Indfødte, naar han taler ilde om det Navn, da skal han dødes.
23Og (dette) sagde Mose til Israels Børn, og de førte den ud, som havde bandet, udenfor Leiren, og stenede ham med Stene; og Israels Børn gjorde, ligesom Herren havde befalet Mose.
6Og see, en Mand af Israels Børn kom og førte en midianitisk (Qvinde) frem til sine Brødre, for Mose Øine og for al Israels Børns Menigheds Øine; og de, de græd for Forsamlingens Pauluns Dør.
13Da raabte Mose til Herren og sagde: Ak, Gud! helbred hende.
14Og Herren sagde til Mose: Om hendes Fader havde spyttet (hende haanligen) i hendes Ansigt, skulde hun da ikke beskjæmmes syv Dage? lad hende blive udelukket fra Leiren syv Dage, og derefter maa hun annammes.
15Og Maria blev udelukket fra Leiren syv Dage; og Folket reiste ikke, førend Maria blev annammet.
14Men den slagne israelitiske Mands Navn, som blev slagen tilligemed den midianitiske (Qvinde), var Simri, Salu Søn, en Fyrste for en Faders Huus iblandt Simeoniterne.
15Og den slagne midianitiske Qvindes Navn var Cosbi, Zurs Datter; han var en øverste iblandt Folkene, for en Faders Huus iblandt Midianiterne.
16Og Herren talede til Mose og sagde:
2Og han sagde til sin Moder: De tusinde og hundrede (Sekel) Sølv, som ere tagne fra dig, og om hvilke du bandede og talede endog for mine Øren, see, det Sølv er hos mig, jeg, jeg haver taget det; da sagde hans Moder: Velsignet være min Søn for Herren!
1Og Maria og Aron talede imod Mose for den Hustrues Skyld, den af Morland, som han havde taget; thi han havde taget en morlandsk Hustru.
9Thi hvosomhelst, der bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes; han bandede sin Fader eller sin Moder, hans Blod være over ham.
11(Der er) en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
5Og Israels Børn sagde: Hvo er den, som ikke er kommen op til Forsamlingen af alle Israels Stammer, til Herren? thi der var (gjort) en stor Ed imod den, som ikke kom op til Herren i Mizpa, saa der sagdes: Han skal visseligen dødes.
16Forbandet være den, som ringeagter sin Fader eller sin Moder; og alt Folket skal sige: Amen!
17Og hvo, som bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes.
13Da sagde hans Moder til ham: Din Forbandelse (komme) paa mig, min Søn! lyd dog min Røst og gak, hent mig (dem).
10Thi Moses haver sagt: Ær din Fader og din Moder; og: Hvo, som bander Fader eller Moder, skal visseligen døe.
32Og Israels Børn vare i Ørken, og de fandt en Mand, som sankede Træ op paa en Sabbatsdag.
59Og Amrams Hustrues Navn var Jochebed, Levi Datter, hvilken hendes Moder fødte Levi i Ægypten; og hun fødte Amram Aron og Mose og Maria, deres Søster.
16See, disse vare (Aarsag) for Israels Børn, ved Bileams Ord, at antvorde dem til at forgribe sig imod Herren formedelst Peors Handel, hvorfor Plagen var i Herrens Menighed.
1Og Herren talede til Mose og sagde:
9Kom ihu, hvad Herren din Gud gjorde ved Maria paa Veien, der I droge ud af Ægypten.
20da vil Herren ikke forlade ham det; thi Herrens Vrede og hans Nidkjærhed skal da ryge over den samme Mand, saa al den Forbandelse, som er skreven i denne Bog, skal ligge paa ham; og Herren skal udslette hans Navn fra at være under Himmelen.
21Og Herren skal fraskille ham til det Onde fra alle Israels Stammer, efter alle den Pagtes Forbandelser, som er skreven i denne Lovbog.
36Da førte al Menigheden ham ud, udenfor Leiren, og de stenede ham med Stene, og han døde, saasom Herren havde befalet Mose.
24Og Qvinden fødte en Søn og kaldte hans Navn Samson; og Drengen blev stor, og Herren velsignede ham.
2fordi de forekom ikke Israels Børn med Brød og med Vand, men leiede Bileam mod ham til at forbande ham, enddog vor Gud vendte den Forbandelse til en Velsignelse.
10Og der Drengen var bleven stor, da ledede hun ham til Pharaos Datter, og hun holdt ham for sin Søn, og hun kaldte hans Navn Mose, og sagde: Thi jeg drog ham af Vandet.
41Men om anden Dagen knurrede al Israels Børns Menighed mod Mose og mod Aron, og sagde: I, I have slaaet Herrens Folk ihjel.
14Anlangende Mose, den Guds Mand, hans Sønner regnedes til Levi Stamme.
22Forbandet være den, som ligger hos sin Søster, som er hans Faders Datter eller hans Moders Datter; og alt Folket skal sige: Amen!
23Forbandet være den, som ligger hos sin Hustrues Moder; og alt Folket skal sige: Amen!